Miljøvurdering

Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Konsekvensvurderingen af planforslagets miljøpåvirkninger er emneinddelt:
› Natur og Landskab
  - Bevaringsværdige landskaber
  - Geologiske bevaringsværdier
  - Kulturhistoriske bevaringsværdier
  - Naturbeskyttelse

› Forurening
  - Grundvandsbeskyttelse
  - Eksisterende forurening

› Ressourceanvendelse
  - Råstofindvinding
  - Landbrug
  - Skovrejsning
  - Arealressourcer

› Befolkning og sundhed
  - Rekreative interesser
  - Detailhandel

Natur og landskab

Temaet natur og landskab omfatter emnerne biologisk mangfoldighed, flora og fauna, beskyttet natur og natur værdier, grønne områder og rekreative interesser, samt geologi, landskab og kulturhistorie. I henhold til scopingen er der foretaget vurdering af bevaringsværdige landskaber, geologiske bevaringsværdier, kulturhistoriske bevaringsværdier og naturbeskyttelse.

Bevaringsværdige landskaber

Udlæg af nye rammeområder til byudvikling vil få landskabelige konsekvenser for det bynære landskab ved de pågældende byer. De konkrete konsekvenser afhænger i høj grad af, hvordan udbygningen udføres i den konkrete planlægning, herunder den konkrete landskabelige tilpasning i sær til markante landskabselementer i områderne, som f.eks. skove, ådale, markant terræn mv.

Værdifulde og uforstyrrede landskaber

De værdifulde landskaber er områder, der er udpeget for at beskytte f.eks. synlige geologiske formationer, særlige udsigtsforhold, kulturhistoriske spor eller særlige karakteristiske landskabstræk. Dele af de bevaringsværdige landskaber er udpeget som uforstyrrede hvilket vil sige at de visuelt og støjmæssigt ikke er påvirkede af større anlæg.

De bevaringsværdige landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri eller anlæg tillades på grund af væsentlig samfundsmæssig betydning, fordres høj arkitektonisk kvalitet og samspil med landskabet.

For landskabsområderne gælder, at ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets konkrete særkende. Kvaliteterne i de værdifulde landskaber er sårbare overfor større anlæg og bebyggelser. Det er derfor vigtigt, at nødvendige anlæg i værdifulde landskaber tilpasses bedst muligt.

Planforslaget indeholder 7 nye rammeområder, som helt eller delvist er beliggende inden for de udpegede værdifulde landskabsområder og heraf er 3 endvidere beliggende i uforstyrrede landskaber. Et af de rammeområder, der udtages af planlægningen er beliggende i værdifuldt landskab.

Indvirkningen afhænger af, hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsområder (værdifulde og uforstyrrede landskaber), indeholder i sig selv afbødende foranstaltninger med krav om at placering og udformning af byudvikling skal ske med særlig hensyntagen til landskabet. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger.

Kystnærhedszonen

I Planloven er der særlige krav til planlægning i kystlandskabet. Der skelnes mellem kystnærhedszonen udenfor byerne og den kystnære del af byzonen. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten og i kystnærhedszonen stilles særlige krav til planlægningen. Inden for kystnærhedszonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering.

Planforslaget omfatter 4 nye rammeområder inden for kystnærhedszonen, som alle er lokaliseret bag eksisterende by og i områder præget af bebyggelse. Et eksisterende rammeområde i kystnærhedszonen udtages af planlægningen.
Indvirkningen på kystlandskabet afhænger af, hvordan hensynet varetages i den efterfølgende detailplanlægning ved tilpasning af anlæg og bebyggelse og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanens retningslinje for byudvikling i kystnærhedszonen (1.17), indeholder i sig selv afbødende foranstaltninger med krav om, at det skal sikres, at der ikke opstår en ny signifikant synlig bebyggelsesfront set fra kysten og endvidere (1.16), at inddragelse af nye arealer i byzone kun kan ske såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Skovbyggelinjer

Området i en bufferzone på 300 m omkring skove er omfattet af en byggelinje. Skovbyggelinjen er knyttet til alle eksisterende og nye private skove på 20 ha eller derover samt offentlige skove iht. naturbeskyttelseslovens § 17. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante og dyrelivet. Inden for byggelinjen er der generelt forbud mod at etablere bebyggelse.

Planforslaget omfatter 6 nye rammeområder, som delvist er beliggende inden for skovbyggelinje, hvor nye byudviklingsmuligheder vil kunne påvirke skovene som landskabselementer og vil kunne påvirke deres funktion som levesteder. Dette kan ikke vurderes, før det i den videre planlægning er afklaret, i hvilket omfang det vil være nødvendigt at reducere eller ophæve skovbyggelinjen i de konkrete arealer. Konsekvenserne for skovbyggelinjerne afhænger af, om lokalplanlægningen sikrer, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven.

Afhjælpende foranstaltninger

I forbindelse med lokalplanlægning kan hensynet til landskabselementer og værdier varetages ved indpasning af byggeri og anlæg, valg af materialer og farver, samt visuelle forhold. For ny bebyggelse og nye anlæg i kystnærhedszonen forudsættes det, at der i den efterfølgende detaljerede planlægning, redegøres for de visuelle påvirkninger af kystlandskabet.

Ved arealudlæg inden for skovbyggelinje bør det sikres, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. Det bør være et vilkår for en reduktion/ophævelse af skovbyggelinjen at der sikres adskillelse mellem ny bebyggelse og skoven.

Geologiske bevaringsværdier

Landskabet afspejler tydeligt de geologiske processer, der har formet terrænet under isens bortsmeltning i sidste istid. Som følge heraf er en stor del af kommunen udpeget til område af særlig geologisk interesse, hvilket vil sige, at det inden for områderne skal sikres, at der ved større byggerier, råstofindvinding og skovrejsning ikke sker en sløring af de geologiske dannelser.

De geologiske interesseområder udpeget i Kommuneplanen udgør i sin helhedet rigt varieret glaciallandskab mellem sidste istids Hovedopholdslinje og den Østjyske Israndlinie.

Geologiske interesseområder

Af de nye rammeområder er de 10 beliggende inden for det geologiske interesseområde ”Det midtjyske Søhøjland” og heraf er 1 tillige beliggende inden for ”HovedgårdVedslet” og 2 andre inden for ”Vissing Kloster”. På den anden side er 7 af de rammeområder der udtages af planlægningen ligeledes beliggende inden for de geologiske interesseområder.

”Det midtjyske Søhøjland” ligger omkring isens hovedopholdslinje i sidste istid. Den østlige og centrale del af området omfatter moræne og smeltevandsaflejringer, mens den vestlige del, som lå uden for isranden, består af nedslidte, ældre morænebakker også kaldet bakkeøer. Mellem bakkerne er aflejret tykke lag af sand. Inden for Søhøjlandet findes mindre lokaliteter, herunder; ”HovedgårdVedslet”, der er et dødispræget landskab med store lerfladbakker og ”Vissing Kloster”, hvor der er flere lokaliteter med terrasser fra forskellige strømningsstadier i et afsnit af Gudenådalen.

Presset på de geologiske værdifulde landskaber er taget til med byudvikling, større vejanlæg, plantning af ny skov, grusgravning og lignende. Udlæg af nye byudviklingsområder og vil lokalt forstyrre udsynet til og oplevelsen af de terrasser der er skabt af istidens smeltevandsafstrømning. Alle de nye rammeområder er udlagt i umiddelbar tilknytning til eksisterende byområder. Der er krav til at landskabsformer og blottede profiler m.v., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet.

Afhjælpende foranstaltninger

Der skal planlægges med særlige forholdsregler ved byggeri og anlægsarbejder, beplantning med videre, som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal undgås i områder af særlig geologisk interesse.

I forbindelse med lokalplanlægning kan hensynet til særlige landskabsformer og geologiske profiler varetages ved disponering af byggeri. For ny bebyggelse i geologiske interesseområder forudsættes det, at der i den efterfølgende detaljerede planlægning redegøres for de visuelle påvirkninger.

Kulturhistoriske bevaringsværdier

Få nye og ændrede arealudlæg til byudvikling påvirker forskellige kulturarvsinteresser. Det kan endvidere ikke udelukkes, at der findes arkæologiske kulturminder i byudviklingsområder. Horsens Museum skal høres med henblik at afdække dette i forbindelse med detailplanlægningen og projekteringen af ny bebyggelse.

Kirkefredning

De danske kirker ligger ofte placeret meget markant i landskabet eller som samlingspunkt i en landsby. For at sikre et flot ind og udsyn til kirken, er kirkernes omgivelser fredet.

Det centrale fredningsregister omfatter arealfredninger i kirkernes næromgivelser (Provst Exnerfredninger). Disse fredninger er frivillige deklarationer med bestemmelser der skal sikre de nære kirkeomgivelser mod indgreb, der hindrer kirkernes frie beliggenhed.

Et mindre areal af nyt rammeområde syd for Tyrsted Kirke er omfattet af arealfredning. Ingen dele af dette areal må bebygges eller beplantes og der må ikke etableres anlæg af nogen art. Det vurderes, at den øvrige del af rammeområdet vil kunne udnyttes uden at medføre indgreb i fredningen, dette vil dog være afhængigt af den detaljerede disponering af området.

Kirkebyggelinje

Kirkebyggelinje er knyttet til alle kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet. Den omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen iht. Naturbeskyttelseslovens § 19.

Formålet med kirkebyggelinjen er at sikre, at der ikke opføres bebyggelse på over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken og byggelinjen administreres restriktivt afhængigt af kirkens karakter og beliggenhed.

Planforslaget omfatter 3 nye rammeområder, som delvist er omfattet af kirkebyggelinjer. Indvirkningen afhænger af, hvordan hensynet til kirken varetages i den videre planlægning, og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen.

Kirkeomgivelser

For at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet er der udpeget geografisk afgrænsede områder som kirkeomgivelser. Kirkernes centrale placering i mindre byer og landsbyer bevirker, at kirkens landskabelige betydning kan komme i konflikt med ønsker om byudvikling.

Planforslaget omfatter 3 nye rammeområder, som delvist er beliggende i kirkeomgivelser. Indvirkningen afhænger af, hvordan hensynet til kirken varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanens retningslinje for kirkeomgivelser (3.3), indeholder i sig selv afbødende foranstaltninger med krav om at ny bebyggelse kun kan opføres, hvis det ikke visuelt slører eller forringer indblikket til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser.

Beskyttede diger

Sten og jorddiger er af museumsloven (§ 29a) beskyttet mod tilstandsændringer. Planen omfatter blot 1 areal med ændret anvendelse, der indeholder beskyttede diger.

Digerne er vigtige historiske elementer i kulturlandskabet og fortæller om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration. Digerne fungerer også som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. Endelig bidrager digerne til et afvekslende landskab.

Der findes beskyttede diger inden for 3 af de nye rammeområder. Konsekvenserne for digerne afhænger af, hvordan den efterfølgende planlægning tager hensyn til bevaringen, og kan kun vurderes i forbindelse med detailplanlægningen af områderne. Det anbefales, at bevaring af digerne (forbud mod tilstandsændring) indgår som krav i lokalplanlægningen. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger.

Fredet fortidsminde

De fredede fortidsminder er med til at give landskabet karakter, og de betyder meget for oplevelsen og forståelsen af kulturlandskabet. Når et fortidsminde er fredet, er det ifølge museumsloven beskyttet mod ændringer og ødelæggelse.

I to tilfælde findes der et fredet fortidsminde i nyt rammeområde i form af en rundhøj fra oldtiden, som er omfattet af en beskyttelseslinje i en radius på 100 m. Der må ikke foretages tilstandsændringer inden for beskyttelseslinjen.

Konsekvenserne for fortidsmindet afhænger af, hvordan den efterfølgende planlægning tager hensyn til bevaringen, og kan kun vurderes i forbindelse med detailplanlægningen af området. Det forudsættes som udgangspunkt, at bevaring af fortidsmindet (forbud mod tilstandsændring inden for beskyttelseslinjen) indgår som krav i lokalplanlægningen. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger.

Værdifulde kulturmiljøer

Udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan derfor kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke herved forringes eller går tabt.

Planforslaget omfatter 1 nyt rammeområde, som delvist er beliggende inden for værdifuldt kulturmiljø (Agrare miljøer før 1800 – Meldrup Landsby) og ligeledes 1 rammeområde der udtages af planlægningen (Urbane miljøer Gedved Landsby).

Landsbyer og mindre bymiljøer rummer ofte kulturhistorisk interessante elementer, der er sårbare overfor ændringer i landsbykernens udformning og visuel påvirkning. Hvor nyanlæg eller ændringer tillades, bør det derfor foregå under hensyntagen til bymiljøets gaderum og arkitektur samt eventuelle karakteristiske funktioners fortælleværdi.

Den konkrete indvirkning afhænger af, hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsområder (værdifulde og uforstyrrede landskaber), indeholder i sig selv afbødende foranstaltninger med krav om at bebyggelse, terrænændringer og beplantning skal ske med særlig hensyntagen til værdifulde kulturmiljøer. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger.

Afhjælpende foranstaltninger

I forbindelse med lokalplanlægning kan hensynet til kirkerne og kulturværdier i tilknytning til kirkerne varetages ved tilpasning af bebyggelsens højde og visuelle virkning mod kirken. Det forudsættes, at byggelinjer ved kirker respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Det forudsættes (som udgangspunkt), at det gældende beskyttelsesniveau for den tinglyste kirkefredning respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Naturbeskyttelse

De nye og ændrede rammeområder til byudvikling påvirker forskellige naturinteresser. Nye rammeområder omfatter bl.a. beplantning, skov og områder der henlægger i naturtilstand. Etablering af bebyggelse og anlæg vil kunne få negative konsekvenser flora og fauna i disse områder.

Natura 2000-områder

Miljømålsloven og EU’s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus.

De planlagte arealudlæg berører ikke direkte Natura 2000-områder og er hovedparten er lokaliseret i en afstand herfra, så det vurderes, at planen ikke påvirker disse. Kun et af de nye rammeområder er beliggende mindre end 2 km fra Natura 2000-områder.

Et nyt område til boligformål ved Voervadsbro er beliggende ca. 300 meter fra Habitatområdet ”Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå”. Ud over natur er der i habitatområdet store arealer, der omfatter dyrkede marker, veje og infrastrukturanlæg, samt huse og haver.

Det eksisterende byområde i Voervadsbro er beliggende mellem habitatområdet og det nye boligområde. Det vurderes, at udbygning af boligområdet ikke vil påvirke bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget.

Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H48 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F59. Kun habitatområdet (H48) er beliggende i Horsens Kommune.


Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

Naturområder

Beskyttelsen af de udpegede naturområder sker i høj grad gennem national lovgivning. Ændringer i tilstanden af områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 kan kun ske på baggrund af en dispensation som kommunen kan meddele, og skovene er beskyttet af skovloven.

Et nyt arealudlæg til boligformål er delvist omfattet af område udpeget som naturområde, som ikke samtidigt er beskyttet af lovgivningen (§ 3) og et område til sommerhuse er udpeget som potentiel økologisk forbindelse. I de udpegede naturområder kan der kun undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer naturværdier. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning.

Et nyt arealudlæg til boligformål udgøres delvist af et fredskovsareal, som reguleres og beskyttes iht. Skovloven (LBK nr. 678 af 14/06/2013). Dette areal planlægges ikke overført til byzone. Fredskovene rummer med deres lovfæstede kontinuitet gode muligheder for at sikre biodiversitet, forudsat at driften tilrettelægges med dette formål for øje. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning.

§ 3 områder (naturbiotoper)

Mange naturområder er siden 1940’erne forsvundet fra landskabet. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet ved lov, naturbeskyttelseslovens § 3, der omfatter søer, vandhuller, moser, heder, enge strandenge og de fleste vandløb. Disse naturtyper der betegnes § 3 områder er beskyttet overalt i Danmark, hvorved omkring 9,5 % af Danmarks areal er beskyttet.

Planen indeholder 2 nye rammeområder, hvor en mindre del udgøres af beskyttede naturområder (søer og eng), samt 2 områder, der udtages af planlægningen, med naturbiotop i form af en beskyttet sø. Den konkrete påvirkning af naturbiotoper i nye rammeområder afhænger helt af, hvordan de to områder disponeres i den videre planlægning.

Det vurderes, at områderne vil kunne udnyttes til byudvikling uden at påvirke de beskyttede biotoper, hvis de anviste afværgeforanstaltninger iagttages, jf. nedenfor.

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer danner overgangen mellem vandløb, søer og havområderne og de omgivende, tørre landområder. Lavbundsarealer er vigtige levesteder for mange vilde planter og dyr. De kan rumme ganske store mængder vand, og har et stort potentiale for at fjerne kvælstof, som tabes fra landbrugsjord.

De udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at de naturlige vandstands og afstrømningsforhold kan genskabes i området, eller som kan hindre muligheden for at styrke det vilde dyre og planteliv i området.

Et nyt arealudlæg til boligformål og to områder der udtages af planlægningen er delvist udpeget som lavbundsareal. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning.

Det vurderes, at udnyttelse af arealet til byudvikling vil være forenelig med retningslinjen for lavbundsarealer og potentielle vådområder, da kravet om friholdelse for byggeri og anlæg vil kunne forenes med ønsket om udnyttelse af den øvrige del af arealet.

Afhjælpende foranstaltninger

I forbindelse med lokalplanlægning kan hensynet til naturnetværk varetages f.eks. ved bevaring af eksisterende beplantninger, etablering af levende hegn, vandhuller, mindre krat eller skovbeplantning eller ekstensive græsarealer som kan forbinde eller udvide eksisterende naturområder. I områder udpeget som potentiel natur skal det sikres at eksisterende natur og mulighederne for at genskabe naturarealer ikke forringes.

Ved den konkrete disponering af arealer med naturinteresser bør det udgås at placeres bebyggelse og anlæg på disse arealer ved f.eks. at lade dem indgå i rekreative grønne områder eller som landskabelige elementer.

Ved arealudlæg der omfatter naturbiotoper (§ 3), bør der inden lokalplanlægning foretages en nærmere vurdering af udpegningsgrundlaget.

Det forudsættes (som udgangspunkt), at det gældende beskyttelsesniveau for naturværdier respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Bebyggelse og terræn i lavbundsarealer bør udformes, så de tåler højere vandstand.

Overvågning

Arealudlæg berører en række naturinteresser; § 3 områder, beskyttelseslinjer mv. Det foreslås, at der i forbindelse med næste revision af kommuneplanen foretages en gennemgang af de lokalplaner, der er udarbejdet i planperioden for at overvåge om kommuneplanens mål for varetagelse af naturhensyn opfyldes i lokalplanlægningen. Der kan løbende foretages naturovervågning af beskyttede naturtyper (§ 3).

Forurening

Temaet forurening omfatter emnerne støj, lys, luft og jord, samt grundvand, overfladevand og spildevand. I henhold til scopingen er der foretaget vurdering af grundvandsbeskyttelse og eksisterende forurening i form af jordforurening og støj.

Grundvandsbeskyttelse

Arealudlæg udpeges på baggrund af en afvejning af mange faktorer, herunder bymønster og de forskellige typer af arealbindinger som f.eks. natur, landskab og kysthensyn. Hensynet til grundvandsinteresser og -beskyttelse indgår som en af faktorerne, men ud fra en samlet betragtning er det i enkelte tilfælde fundet nødvendigt at placere arealudlæg i OSD-områder.

Ifølge den statslige udmelding til vandplanerne kan der planlægges for placering af boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande, herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis der for et givent område er kortlagt og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse.

Der planlægges generelt for at byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og at der som hovedregel ikke placeres nye arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser og øvrige tilsvarende områder med grundvandsbeskyttelse. Der er dog nogle arealudlæg der påvirker interesseområderne for drikkevand.

Planforslaget udlægger 5 nye rammeområder, der er beliggende i OSD-områder og heraf er 3 beliggende i NFI-områder. Endvidere er ny landsbyafgrænsning af Voervadsbro delvist beliggende i ODS/NFI. To områder der udtages af planlægningen er beliggende i OSD/NFI og inden for kildepladszone.

Grundvandsredegørelse

Forudsætningen for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande er, at den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført eller at planlægningen tager udgangspunkt i, at området har status som NFI. Der kan alene planlægges for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder. I OSD er der krav om, at der redegøres for planbehov og grundvandsbeskyttelse. I NFI (og ikke kortlagte områder) er der krav om supplerende redegørelse for tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse.

Boliger, samt virksomheder og anlæg med lille risiko for påvirkning af grundvandsinteresser, herunder områder til turisme/fritidsformål, kan placeres i OSD-områder med udgangspunkt i redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse. Denne type anvendelse er kendetegnet ved at have ingen eller kun ubetydelige oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter.

Den supplerende redegørelse for planlægning i områder med grundvandsinteresser fastlægger retningslinjer og bestemmelser, der er med til at hindre en forurening af grundvandet, herunder konkrete tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse. Grundvandsredegørelsen foreligger som separat dokument.

Formålet med redegørelsen er, at sikre fokus på grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudviklingen i Horsens Kommune. Hensynet til grundvandet skal vurderes og håndteres samlet med en overordnet planlægning. Samtidig skal det sikres, at der skabes opmærksomhed omkring planlægning i OSD og konsekvenserne af den jf. de statslige udmeldinger. Denne grundvandsredegørelse sikrer overensstemmelse mellem kommuneplantillægget og de statslige udmeldinger om byudvikling og OSD.

Baggrunden for at det er nødvendigt at inddrage arealer i OSD er bl.a., at beskyttelsesinteresser generelt gør det vanskeligt at finde tilstrækkelige byvækst arealer i kommunen. I nogle af kommunens byudviklingsbyer er hele byen udpeget til OSD og derfor findes der ikke reelle alternativer til udpegningerne indenfor OSD. Især kystnærhedszonen indskrænker mulighederne for udlæg af nye byområder med en planlægningsmæssig god beliggenhed.

Det er afgørende for kommunen at kunne fordele byvæksten i de enkelte byer og bydele, så denne placeres bedst muligt i forhold til eksisterende byzone og således at denne understøtter og understøttes af eksisterende infrastruktur og servicefunktioner. Eksempelvis er det et ønske, at skabe grundlag for at de enkelte skoler kan opretholde et passende elevtal. Erfaringen viser således, at der skal en vis byvækst til for at undgå et fald i børnetallet. Også eksistensen af børneinstitutioner, butikker og anden service er afhængig af en vis byvækst.

Byggemuligheder andre steder i kommunen, udenfor OSD, kan ikke erstatte byvæksten på de fem lokaliteter, der ligger i byer eller bydele som ligger indenfor OSD.

Byvæksten skal tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen vil kommunen anvende de tekniske tiltag der er listet op og beskrevet redegørelsen i forhold til afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning af området. Desuden omdeles informationsmateriale til grundejere om skånsomt havebrug og ukrudtsbekæmpelse. Tiltagene indskrives i kommuneplanens rammer jf. Planlovens § 11b og følges op med bestemmelser i den kommende lokalplan i det omfang det kan lade sig gøre jf. Planloven. Listen vil blive udbygget og revideret i takt med at der opnås viden på området.

På baggrund af konkrete vurderinger af grundvandsressourcen, beskyttelsesniveauet mv. i redegørelsen og med den planlagte anvendelse af tekniske tiltag vurderes det, at de planlagte nye rammeområder indenfor OSD/NFI kan ske med en lav risiko for påvirkning af grundvandsressourcen.

Afhjælpende foranstaltninger

Der skal planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne i de berørte OSD områder. Den statslige udmelding og grundvandsredegørelsen angiver en række tekniske tiltag der kan tages i anvendelse i planlægningen vedrørende befæstede arealer, afledning af regn- og spildevand, samt håndtering af olie og kemikalier. Øvrige afhjælpende foranstaltninger kan omfatte krav til materialer, information om brug af pesticider, placering af potentielle forureningskilder mv.

Eksisterende forurening

Ved udlæg af nye rammeområder der foretaget vurdering af interessekonflikter ift. registrering af jordforurening og kommuneplanens udpegning af planlægningszone for støj.

Jordforurening

Inden for de nye og ændrede arealudlæg er der i et af de nye rammeområder registreret/kortlagt jordforurening, både V1 og V2.
Der vurderes ikke at være en forureningsrisiko forbundet med den fremtidige anvendelse af nye og ændrede arealudlæg, og det forudsættes at eventuel eksisterende forurening opryddes/oprenses i forbindelse med byggemodningen.

Forurenet jord skal håndteres efter Lovbekendtgørelsen nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord med seneste ændringer (Jordforureningsloven). Af jordforureningsloven fremgår at jordflytning fra arealer, der er områdeklassificeret eller kortlagt efter Jordforureningsloven, skal anmeldes til Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere afbødende foranstaltninger.

Støj og vibrationer

Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. I den fælles planlægningszone for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Den fælles planlægningszone for støj er af det tidligere Vejle Amt (Regionplan 2005) beregnet som den samlede støjpåvirkning fra en række støjkilder som trafik, erhverv og støjende fritidsaktiviteter.

Med planforslaget udlægges 9 nye rammeområder, der helt eller delvist er beliggende indenfor planlægningszonen for støj og vurderes at være påvirket af især trafikstøj. Endvidere er 6 områder som udtages af planen beliggende i planlægningszonen.

Nye arealudlæg til byformål og ændret anvendelse af rammeområder kan generelt øge trafikstøjen i lokalområder, når der sker en forøgelse af trafikbelastningen på lokale veje. Dette er ligeledes tilfældet ved udpegning af arealer til andre typer af funktioner og anlæg.

Formålet med planlægningszoner vedrørende støj er at sikre, at støjhensynet inddrages i planlægningen og zonerne er udlagt efter de gældende vejledende grænseværdier. Områderne er ikke nødvendigvis støjbelastede, men en placering i nærheden af aktiviteter eller anlæg, der kan være støjende, gør det nødvendigt med en særlig støjvurdering i forhold til den planlagte anvendelse.

Uanset om et område berøres af planlægningszonen for støj, bør der ved lokal-planlægning altid gennemføres en screening for mulige støjkonflikter fordi støjbelastningen af et område hele tiden ændres på grund af ændringer i trafikken, etablering af nye støjende anlæg eller nedlæggelse/ændring af bestående anlæg.

Afhjælpende foranstaltninger

Arealudlæg til støjfølsom anvendelse i planlægningszonen for støj kræver en særlig støjvurdering i forbindelse med lokalplanlægningen. I de dele af rammeområder, hvor støjniveauet overstiger de vejledende grænseværdier for den planlagte anvendelse, skal der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. Mulighederne for at reducere støj afhænger af den konkrete sag, og kan principielt opdeles i 3 metoder:

  • ved kilden; f.eks. støjreducerende belægning på veje eller dæmpning af støjkilder eller begrænsning af driftstid på virksomheder og fritidsanlæg,
  • under udbredelse; f.eks. afstandsdæmpning ved disponering af arealer så de mest støjfølsomme anvendelser placeres længst væk fra støjkilden eller ved etablering af støjskærme,
  • støjbegrænsning ved modtageren; f.eks. støjisolering af boliger og konstruktivt vha. dobbeltfacader.

Det forudsættes, at gældende grænseværdier for støj overholdes i den efterfølgende detaljerede planlægning.

Overvågning

Horsens Kommune overvåger grundvandet fra de eksisterende boringer og der vil regelmæssigt blive udtaget vandprøver til analyse for at overvåge grundvandsressourcen og for at sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet. Således foretages der løbende overvågning af indvindingsboringerne mht. om drikkevandskravene for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer overholdes.

Statens og kommunernes støjhandlingsplaner kortlægger støjbelastede arealer og opgør antallet af støjbelastede boliger fra større trafikanlæg. Mindst hvert 5. år revideres planerne, og der gøres status på udviklingen i antallet af støjbelastede boliger.

Ressourceanvendelse

Temaet ressourceanvendelse omfatter emnerne arealforbrug, energi- og vandforbrug, råstoffer og affald. I henhold til scopingen er der foretaget vurdering af landbrugsområder, skovrejsning og arealforbrug til byudvikling.

Råstofindvinding

Udpegning af råstofområder og regulering af disse sker i den Regionale råstofplan.
Nyt område til sommerhuse er beliggende inden et råstofområde, hvor der p.t. sker udvinding. Området kan ikke tages i brug til anden anvendelse, før udvindingen er afsluttet og arealet er reetableret.

Landbrug

Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder i Kommuneplanen skal sikre en balance mellem jordbrugets udviklingsmuligheder og forbedringer af natur- og miljøforholdene og skal desuden sikre arealer til byvækst, og til rekreative arealer og anlæg m.v.

De særligt værdifulde landbrugsområder skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der kan hindre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder. Ved afvejningen i forhold til jordbrugsinteresserne lægges der vægt på, at begrænse arealforbruget til andre formål, og der tages hensyn til arronderingsforholdene og de allerede foretagne investeringer i området.

Med planforslaget udlægges 13 nye rammeområder, der er beliggende helt eller delvist i særligt værdifulde landbrugsområder. Endvidere udtages 6 eksisterende rammeområder af kommuneplanen beliggende i særligt værdifulde landbrugsområder.

Særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af Statsforvaltningens Analyse af jordbrugserhvervene med henblik på, at understøtte en sammenhængende landbrugsplanlægning, samt en interesseafvejning (byudviklingsbuffer, nabohensyn, landskab, natur og miljø) i det åbne land for det generelle landbrugserhverv, men ikke på bedriftsniveau.

Arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, og der skal tages hensyn til jordbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur. Byudvikling sker fortsat primært ved inddragelse af landbrugsjord til byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land omkring byerne, hvor der i forbindelse med planlægning af byudvikling sker en afvejning af de forskellige arealinteresser med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige planlægning af byudvikling.

Afhjælpende foranstaltninger

Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbruget, herunder at der bevares større samlede jordbrugsområder med henblik på sikring af jordbrugets fremtidige erhvervsmuligheder, samt at der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås.

Skovrejsning

De udpegede skovrejsningsområder skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. Skovrejsningsområderne er udpeget i områder, hvor der hidtil har fundet en væsentlig offentlig skovrejsning sted, og hvor der stadig er interesse for at fortsætte skovrejsningen.

Med planforslaget udpeges to nye skovrejsningsområder dels ved Gedved og dels ved Hatting. Skovrejsning medvirker til at øge tilgængeligheden til bynære skove, og forbedrer dermed også muligheder for fysisk udfoldelse og rekreation. Desuden vil nye skovområder være med til at fremme hensynet biodiversitet.

Med udpegningen af nye skovrejsningsområder er der mulighed for at bidrage til de nationale mål for plantning af ny skov, som under væksten binder CO2 i stammerne. En skov i tilvækst oplagrer årligt 10 tons CO2 pr. hektar.

Nye skove har overvejende positiv indflydelse på grundvandet. Skovene beskytter grundvandet mod forurening blandt andet fordi skovbruget kun bruger lidt gødning og pesticider, set i forhold til landbruget. Jorden er dækket af planter hele tiden, og den bearbejdes ikke, når man ser bort fra plantningen og de første års bekæmpelse af ukrudt. Der dannes mindre grundvand under skove end under for eksempel græs og korn. Det skyldes især, at en del af nedbøren bliver hængende i trækronerne og fordamper, når det holder op med at regne.

Arealressourcer

Der er indarbejdet nye retningslinjer for planlægningen af byvækst. Det fastlægges, at der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til arealinteresser i det åbne land og sikre let adgang til landskabet fra boligområder.

Retningslinjen har potentiale til at optimere arealforbrug til byudvikling, mht. afgrænsning og administration af byvækstarealer, samt sikre at arealbehov til byvækst fastlægges med henblik på at sikre differentieret boligudbygning og sikre natur- og landskabsværdier i tilknytning til nye byområder.

Nye og ændrede arealudlæg til byudvikling og byzone fremgår af kortbilag til retningslinjen. Vurderingen af de konkrete arealudlæg foretages i de relevante afsnit, ift. miljøpåvirkningen.

Der er fastlagt en afgrænsning af landsbyen Voervadsbro, med mulighed for at der kan opføres i gennemsnit en bolig om året. Udbygningen skal endvidere være hensigtsmæssig ud fra en helhedsbetragtning, hvori indgår landskabelige, arkitektoniske, kulturhistoriske, funktionelle og sociale værdier og kriterier. Afgrænsningen vil give samme muligheder som andre ligeværdige landsbyer, men vurderes ikke at medføre en udbygning med væsentlig påvirkning.

Udpegning af et nyt indlands sommerhusområde er foretaget i overensstemmelse med retningslinje 1.2 i kommuneplanen. Udpegningen vurderes konkret i forhold til arealinteresser i det nye rammeområde.

Med planforslaget foretages udlæg af 15 nye rammeområder på i alt 214,6 ha, heraf er 13 til boligformål (206,6 ha), 1 til sommerhuse (7,0 ha) og 1 til detailhandel (1,0 ha). De nye rammeområder er alle placeret i tilknytning til eksisterende byområder og primært placeret med nærhed til den overordnede infrastruktur og i mindre grad som afrunding af mindre byområder.

De nye arealudlæg til boligformål foretages på baggrund af befolkningsprognose og revideret boligbyggeprogram, der viser at der for den kommende 12 årige planperiode er behov for at udlægge yderligere ca. 225 ha til nye boliger.

Endvidere udtages 9 eksisterende rammeområder af kommuneplanen på i alt 131,6 ha. Det drejer sig om 4 erhvervsområder der udtages pga. overskydende rummelighed i kommuneplanen til erhverv, samt 5 boligområder der ønskes "relokaliseret" i forhold til den nuværende placering, dels pga. mindre behov for boligudbygning i Brædstrup, Søvind og Østbirk end forventet og dels pga. nærhed til kildepladszone i Gedved.

Samlet planlægges der således for en samlet netto udvidelse af rammeplanlagte områder med 83,0 ha. Påvirkningen af arealinteresser og øvrige miljøfaktorer fra nye rammeområder er gennemgået i de foregående afsnit.

Med planforslaget er der endvidere fastlagt rammeområder for eksisterende ferie- og fritidsaktiviteter og anlæg i det åbne land.

  • Kommunens 6 eksisterende lovlige Campingpladser og to Feriehoteller/feriecentre alle i landzone får en præcist afgrænset kommuneplanramme.
  • Derudover opdeles den eksisterende kommuneplanramme HR.00.04.G.1. i to rammer en for lystbådehavnen og en for det rekreative grønne område ved Langelinje.
  • Den eksisterende lovlige skydebane Østjysk flugtskydningscenter får en kommuneplanramme og fastholdes i landzone.
  • Horsens Golfklubs golfbane ved Silkeborgvej får udvidet sin kommuneplanramme til at omfatte hele golfbanen.

Der er alene tale om afgrænsning af områder med eksisterende lovlig anvendelse. Der gives ikke tilladelser til ny bebyggelse eller ændret anvendelse, og dette tiltag vurderes ikke at ville ændre den hidtidige administrative praksis for de pågældende områder og eksisterende aktiviteter.

Overvågning

Det foreslås at udviklingen i nye skovarealer og inddragelse af eksisterende skovarealer opgøres, samt at udviklingen i landbrugsarealer følges. Overvågning af befolknings-, bolig- og erhvervsudviklingen kan ske løbende via statistik. Der foreslås ikke overvågning ud over dette.

Befolkning og sundhed

Temaet befolkning og samfund omfatter en lang række faktorer, som tager sigte på en vurdering af konsekvenserne af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker, herunder sundhedsfaktorer og gener, erhvervsliv og materielle goder samt rekreative og trafikale forhold.

Rekreative interesser

Den planlægges for udlæg af nye grønne og rekreative arealer. Adgangen til det omkringliggende landskab er en vigtig parameter i at skabe attraktive boligområder i kommunen.

Endvidere fastlægges rammeområder for 37 eksisterende grønne, rekreative områder. Planlægningen ændrede ikke de eksisterende muligheder i disse områder, men vil kunne medvirke til at de friholdes byggeri og anlæg og således vil kunne fastholdes til rekreative formål.

Udlæg af nye rekreative områder, og fastholdelse af eksisterende områder, sikrer adgang til naturoplevelser og giver muligheder for fysisk aktivitet og rekreative oplevelser i bynært naturområde og kan være med til invitere til brug og aktiviteter, og derved at fremme borgernes sundhed og livskvalitet generelt.

Adgang til rekreation, motion, fritidsfaciliteter og grønne områder i og omkring byerne er et vigtigt aspekt for sundhed som påvirkes af kommuneplanlægningen. Kommunens åbne bystruktur rummer landskaber, samt fritidsområder og naturområder i og omkring byerne, som giver gode muligheder for motion og rekreation.

Udlæg af nye bynære rekreative områder er med til at sikre adgang til landskabet fra boligområder. Udpegning af arealer til rekreative områder i kommuneplanrammerne skal være med til at sikre at disse ikke bebygges og at de fortsat vil fungere som grønne kiler, samt at der på de konkrete lokaliteter sikres den rigtige overgang mellem by og land på det pågældende sted.

Den konkrete indvirkning afhænger af, hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger.

Der er fastsat ny retningslinje for sejlads, med bestemmelse om, at Sejlads og de heraf afledte aktiviteter må ikke være til skade flora, fauna og vandkvalitet i vandløb og søer og fjord. Retningslinjen er i overensstemmelse med gældende administrativ praksis på området og vurderes ikke at få væsentlig betydning.

Detailhandel

I Nim gives der mulighed for etablering af en enkeltstående butik for dagligvarer på op til 1.000 m². Byen har p.t. ikke en lokal dagligvareforsyning, og befolkningstallet taget i betragtning vil der normalt være potentiale for dagligvarehandel i byen. Planlægningen kan betyde en styrkelse af byens bosætningspotentiale og vil medvirke til at sikre et varieret handelsudbud og lokal butiksforsyning i en af kommunens mellembyer (bymønster by).

En styrkelse af den lokale dagligvarehandel i Nim, kan reducere behovet for at handle dagligvarer uden for byen. Dermed mindskes afhængigheden af bil til daglige indkøb, hvilket kan bidrage til at reducere CO₂-udledningen fra transport. Øget trafik på lokale veje ved butikken forventes at være yderst begrænset, da langt hovedparten af kundegrundlaget forventes at være beboerne i nærområdet som i forvejen benytter dette vejnet.

Dagligvarebutikken har aktiviteter der kan give anledning til støj, til- og frakørsel ved butikkens parkeringsplads og varelevering. Det forudsættes at der i detailplanlægningen fastsættes bestemmelser for overholdelse af grænseværdier for støj.

Afhjælpende foranstaltninger

Overgangen mellem by og land skal fastlægges konkret i detailplanlægningen i kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen.

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer