Miljøstatus

Dette kapitel giver en beskrivelse af den nuværende miljøstatus i Horsens Kommune. Denne miljøstatus udgør en referenceramme for at vurdere de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af kommuneplantillægget.

Kapitlet indeholder også en beskrivelse af den sandsynlige udvikling af miljøstatus uden implementering af planforslaget, dvs. 0-alternativet. Beskrivelsen af 0-alternativet tager udgangspunkt i Kommuneplan 2013-25 og miljøvurderingen af denne.

I 0-alternativet forudsættes områderne fastholdt som areal i landbrugsmæssig drift. Dette alternativ sammenlignes med en anvendelse til boligformål med henblik på at vurdere konsekvenserne af en gennemført planlægning.

Befolkning og samfund

Kommunen ligger godt i forhold til store arbejdspladskoncentrationer, både mod nord til Århus og i forhold til Trekantområdet mod syd og med gode trafikforbindelser. Dermed er der god adgang til kraftige vækstområder. Derfor er det vigtigt, at der fortsat er fokus på at sikre en infrastruktur med højt serviceniveau, med henblik på høj tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelsesmuligheder.

Adgangen til beskæftigelse er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling. Jo flere arbejdspladser, der ligger forholdsvis tæt på en by eller et område, jo bedre ser det ud for byens eller områdets udvikling.

Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er en ny udpegning, som skal være med til at sikre en balance mellem jordbrugets udviklingsmuligheder og forbedringer af natur- og miljøforholdene og skal desuden sikre arealer til byvækst, og til rekreative arealer og anlæg m.v.

0-alternativet

Horsens vokser og der en øget forventning om at antallet af boliger bygget via byomdannelse og fortætning skal stige i forhold til tidligere. Alligevel er der behov for nye byvækstarealer. Der er i alt brug for ca. 625 ha til boligformål på en 12 årig periode, ud over de boliger der bygges via omdannelse og fortætning. Der er en eksisterende rummelighed i den gældende kommuneplan på knap 400 ha. Det betyder, at der er behov for at udlægge yderligere ca. 225 ha til nye boliger.

Rummeligheden til erhverv i den gældende kommuneplan er højere end det reelle beregnede behov, hvorfor der mulighed for at reducere restrummeligheden ved at tage arealer ud af kommuneplanen, som der ikke længere er behov for.

Natur og biologisk mangfoldighed

Horsens Kommunes naturområder ligger spredt ud over kommunen og er præget af fragmentering, hvilket har gjort arterne endnu mere sårbare. Gennem en lang årrække er naturen, såvel i udstrækning, variation og diversitet, blevet fattigere. I de seneste år er udviklingen i nogle sammenhænge vendt. Naturtyper som vandhuller, levende hegn, krat og småskov vinder på ny frem. Der er derfor behov for både en beskyttende indsats i forhold til det, der endnu er tilbage, og en naturudviklende indsats for at genskabe naturområder.

I Horsens Kommune findes 5 udpegede områder, som i en international, europæisk eller dansk sammenhæng er vigtige af hensyn til biodiversiteten. Det drejer sig om Natura 2000-områderne, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og naturarter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Vigtigt for beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Natura 2000-planernes målsætninger er bindende og skal anvendes ved konsekvensvurderinger i forbindelse med planlægning og myndighedsudøvelse.

Udover de internationale naturbeskyttelsesområder, rummer kommunen en lang række andre naturområder og -værdier i form af moser, enge, strandenge, heder, overdrev samt vandløb og søer.

0-alternativet

Den overordnede vurdering af biologisk mangfoldighed, flora og fauna i Danmark er, at denne er under pres som følge af udviklingen i landbruget, byerne og ferie /fritidsfaciliteter (Landsplanredegørelse 2010). En væsentlig indsats for naturen er at sikre sammenhæng mellem Natura 2000-områderne og andre naturområder ved at forbinde dem med økologiske korridorer.

Der er stor variation på naturtyper og kvaliteten heraf og naturen i Horsens Kommune er i vid udstrækning påvirket af menneskers aktivitet, hvilket har forringet levevilkårene for flora og fauna. Som det også ses på landsplan er det kun en mindre del af kommunens natur der er upåvirket af menneskers aktivitet.

En videreførelse af de hidtidige kommuneplanrammer vil betyde, at der ikke ændres i beskyttelsen af naturområder samt sammenhængen mellem områderne.

Landskab og kulturhistorie

Landskabet i Horsens Kommune består geologisk set af istidernes aflejringer, skabt og formet under flere gletcherfremstød, som resulterede i et frugtbart bakket landskab, gennemskåret af dale og en fjord. Siden istiden er dette landskab blevet påvirket af indvandret flora og fauna og især af menneskelig aktivitet, og det fremstår i dag som et komplekst og detaljerigt kulturlandskab.

De landskabelige bevaringsværdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, og planlægningen er rettet mod bevaring af de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. åse, dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de uforstyrrede landskaber − uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Dele af landskabet er endvidere beskyttet af fredninger og naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Kystlandskabet er endvidere beskyttet af planlovens regler for den 3 km brede kystnærhedszone.

Bevaringsværdige landskaber i Horsens Kommune er i overvejende grad knyttet til kystlandskabet og dal- og randmorænelandskaberne.

Kommunens landskab er varieret og rummer mangeartede landskabstyper. Morænelandskaber, kyster og ådale indgår i det afvekslende landskab. Naturen og landskabet er som andre steder præget af den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling igennem tiderne. Skove, plantebælter og marker i jordbrugsmæssig drift præger stadig det åbne land. De mange forskellige landskabstyper rummer samtidigt store rekreative muligheder.

0-alternativ

Den overordnede variation af landskabstyper og de udpegede områder med store landskabelige værdier forventes i store træk opretholdt, men landskabet er under pres som følge af byudvikling, hvor uberørte landskabsarealer inddrages til byformål, der skal imødekomme behovet for boliger og erhvervsgrunde mv., samt etablering af store anlæg i det åbne land.

Udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen, hvor der er lagt vægt på at kunne aflæse samspillet mellem landskab, bebyggelse og menneskers udnyttelse heraf.

Genbrug af eksisterende byområder mindsker presset på uberørte landskaber. Men eksisterende rammeområder til byudvikling berører både værdifulde landskaber og kystnærhedszonen. Den fremtidige udvikling, rummer derfor en potentiel negativ påvirkning af landskabet.

Grundvand

Horsens Kommune har udarbejdet forslag til kommunal vandhandleplan med en beskrivelse af planer for realiseringen af de indsatser, der ifølge de statslige vandplaner skal gennemføres inden for kommunens geografiske område.

Der er udarbejdet statslige vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Horsens Kommune er omfattet af to hovedvandoplande; 1.9 Horsens Fjord og 1.5 Randers Fjord med fastlæggelse af retningslinjer for grundvandsbeskyttelse.

I Naturstyrelsens redegørelse for Vandplan 2010-2015 gælder det for begge hovedvandoplande, at der ikke sker overudnyttelse af grundvandet i Horsens Kommune. Den kvantitative tilstand af grundvandet er således god, og Naturstyrelsen foreslår ingen indsats i form af reduceret oppumpning af vand.

Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 samt Statens udmelding herom fastlægger retningslinjer ift. grundvandbeskyttelse og byudvikling. I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er kommunen forpligtet til at arbejde for, at der ikke placeres anlæg, aktiviteter eller arealanvendelse, der kan true grundvandet. Samtidig skal arealanvendelser der sikre godt grundvand fremmes. For størstedelen af kommunens vandværker gælder der, at deres indvindingsopland har status som område med særlige drikkevandsinteresser.

Før der kan planlægges nærmere for denne byudvikling, skal der udarbejdes en redegørelse for byudviklingen i forhold til OSD jf. Planlovens § 11 e, stk.1, nr.4. Redegørelsen dækker hele kommunen og den skal fremgå af kommuneplanen. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget lavet en sådan grundvandsredegørelse på baggrund af det foreliggende datagrundlag og kendt viden i Horsens Kommune. Redegørelsen fastsætter virkemidler til beskyttelse af grundvandet. Grundvandsredegørelse foreligger som separat dokument.

0-alternativ

Kommuneplan 2013 fastlægger, at byudvikling som hovedregel ikke må placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser, og hvor det ikke er muligt, skal der planlægges med særlige forholdsregler for beskyttelse af grundvandet.

Grundvandsbeskyttelsen vurderes at være flersidig og byudvikling udgør ikke entydigt en risiko for drikkevandsforsyningen. Med den igangværende indsatsplanlægning, restriktioner for den fremtidige anvendelse i byudviklingsområder og de statslige krav om supplerende redegørelse ved planlægning i OSD/NFI områder mv., vil få en positiv effekt for grundvandsbeskyttelsen.

Miljømål

I forbindelse med afgrænsningshøringen er der blevet gennemført en vurdering af, hvorvidt planen vil udgøre en hindring for opnåelsen af internationale miljømål-sætninger. Der ikke er fundet relevante internationale miljøbeskyttelsesmål for planområdet og heller ikke fundet områder, der er beskyttet af internationale målsætninger, som kan påvirkes væsentligt negativt af de indenfor planområdet påtænkte aktiviteter.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Miljøministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere.

  • Kommuneplanen skal afgrænse nye arealer til byzone og denne afgrænsning skal ske ud fra en helhedsvurdering.
  • Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem by og land og ny, spredt bebyggelse i det åbne land undgås.
  • Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode på 12 år.
  • Kommunerne skal inden udlæg af nye erhvervsområder overveje en fornyelse af eksisterende, ældre erhvervsområder, så de fortsat kan udnyttes til erhverv, og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer bør søges udnyttet bedre.
  • Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Udlæg af støjbelastede områder til boliger, rekreative formål eller andre støjfølsomme arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmningsforanstaltninger m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener.
  • Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder.
  • Ved placering af byudviklingsområder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes, viden om den geologiske sårbarhed indenfor OSD skal inddrages, ligesom beliggenhed i forhold til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) tillægges stor betydning.
  • Kommunens vurdering af sårbarhed i forbindelse med planlægning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandværker skal ske på grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlægning, eller hvad der svarer hertil.
  • Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at ny byvækst og nye anlæg ikke forringer landskaberne.
  • Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares.
  • Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der i kommunernes planlægning lægges vægt på følgende for at sikre en bæredygtig udvikling.

Kommunale mål

Kommuneplan 2013 indeholder især i retningslinjerne relevante mål for planlægningen af nye byområderne. Disse retningslinjer fremgår af scopingen i bilag 3 for de enkelte rammeområder.

Af den kommunale Agenda 21 strategi fremgår følgende relevante mål:

  • At fremme biologisk mangfoldighed ved bl.a. at mindske forureningen og skabe flere grønne områder, øge mængden af natur og i det hele taget gøre byen og Kommunen grønnere.
  • At sikre alle borgere i Kommunen rimelig adgang til oplevelsesrige, rekreative grønne områder.
  • At vurdere miljøpåvirkningen i forbindelse med alle planlægnings - og udførelsesopgaver med henblik på at reducere/minimere negative påvirkninger af miljøet samt spare på arealressourcerne bl.a. gennem en miljøbevidst byomdannelse og byudvikling.
  • At forskønne byens og de mindre lokalsamfunds bygninger og byrum.
  • At skabe sammenhængende grøn infrastrukturer med grønne korridorer fra by til land til gavn for flora, fauna og borgernes rekreative udfoldelse.

 

 
 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer