Metode

Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven LBK nr. 939 af 03/07/2013 med senere ændringer), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering som stilles til gennemførelse af kommuneplanen.

Følgende beskrivelse af miljøvurderingens grundlag og fremgangsmåde er grundlaget for at forstå for rapportens indhold, temaer, detaljeringsniveau mv.

Grundlag for vurderingen

Miljøvurderingen af kommuneplantillæg nr. 7 har til hensigt at belyse de miljømæssige konsekvenser af planens gennemførelse, og derigennem udgøre en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planforslaget. Udarbejdelsen af planforslaget og miljøvurderingen er foregået sideløbende. Således har det været muligt at indtænke potentielle miljøkonsekvenser i planlægningen allerede i udarbejdelses og beslutningsfasen af planforslaget.

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og gængse vurderingsmetoder, og til planens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. I sagens natur vil konsekvensvurderingen derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede lokalplanlægning.

Miljøvurderingen bygger på dels en
› planmæssig scoping, der vurderer kommuneplantillæggets ændringer i forhold til det gældende plangrundlag, og dels en
› miljømæssig scoping, som den indledende kvalitative vurdering og afgrænsning af hvilke miljømæssige konsekvenser planen kan forventes at få.

Planmæssig scoping

Udgangspunktet for den planmæssige scoping er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag.

Den planmæssige scoping omfatter således de væsentlige ændringer i forhold til gældende Kommuneplan 2013 og de tillæg der er lavet hertil. De planmæssige ændringer i scopingen omfatter både ændrede retningslinjer, nye arealudlæg til byudvikling om rammeområder, som udtages af kommuneplanen.

Miljømæssig scoping

På baggrund af den planmæssige scoping er der foretaget en miljømæssig scoping af de nye/ændrede arealudlæg.

Indikationer af den sandsynlige påvirknings art vises kortfattet med trafiklys:

* Miljøpåvirkning, sammenfattet:

Farverne er udelukkende et udtryk for et væsentlighedskriterium for miljøpåvirkningen, og farven indikerer altså ikke om påvirkningen er positiv/negativ.

Den miljømæssige scoping er foretaget med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der omfatter de miljøfaktorer, en miljøvurdering jf. lovgivningens krav skal indeholde, dvs. den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Scopingskemaets indholdselementer fremgår af skemaet nedenfor.

Klima Energiforbrug
CO2 udledning
Tilpasningsbehov
Ressourceanvendelse Arealforbrug
Produkter, materialer, råstoffer
Affald
Vand Grundvand og drikkevandsinteresser
Søer, vandløb og kystvande
Spildevand
Jordbund Jordforurening
Risiko for forurening
Geologiske særpræg
Luft Emissioner
Lugt
Diffuse kilder
Støj og vibrationer Støj fra omgivelser
Støj på omgivelser
Vibrationer / komfort
Natur Natura 2000 områder
Truede arter (Bilag 4-arter)
Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna)
Beskyttede naturtyper
Spredningskorridorer
Lavbundsarealer
Landskab Landskabspåvirkning og landskabelig værdi
Særlige beskyttelsesområder (kystnærhedszone, Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger osv.)
Visuel påvirkning i øvrigt
Kulturarv Fortidsminder
Kirker og deres omgivelser
Bygningskulturarv
Kulturmiljøer
Beskyttede diger
Arkæologisk arv
Befolkning og samfund Erhvervsliv, herunder detailhandel
Materielle goder
Sundhed og Rekreative muligheder
Lys- og skyggegener
Risiko
Sociale forhold
Svage grupper/handicappede (tilgængelighed)
Trafikale forhold (tilgængelighed, belastning & fremkommelighed)
Kollektiv transport
Socioøkonomiske effekter

Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Dette gælder bl.a. for luft, jordforurening, trafiksikkerhed og svage grupper. Den miljømæssige scoping har derfor ikke påvist indvirkning på disse forhold.

Et overblik over resultatet af scopingen fremgår af miljørapportens bilag 3.

 

Høring af berørte myndigheder

Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detalje-ringsniveau har resultatet af scopingen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer.

Der er ikke modtaget høringssvar med bemærkninger til miljørapporten og dens indhold, men alene til den efterfølgende proces og detailplanlægning.

Miljøvurderingen

Miljøvurderingen indledes med en beskrivelse af miljøstatus og 0-alternativ. Miljøstatus udgør referencerammen for de potentielle konsekvenser ved gen-nemførelse af planen og 0-alternativet beskriver den sandsynlige udvikling af status, hvis planen ikke gennemføres.

Med udgangspunkt i skemaet med de opstillede miljøparametre er nye og ændrede arealudlæg gennemgået. For hvert arealudlæg er miljøpåvirkningen vurde-ret med angivelse af:
› hvorvidt der kan være tale om væsentlig påvirkning (væsentlighedsgrad)
› kort beskrivelse af mulige konsekvenser
› afværgeforanstaltninger
› forholdet til kommuneplanens retningslinjer

Vurderingen af arealudlæggene er et vigtigt led i ønsket om, at miljøvurderingen skal være et værktøj for det videre planarbejde.

Planforslagets miljøkonsekvenser er beskrevet og vurderet for hvert scopingens 7 hovedemner:
› Natur og Landskab
› Forurening
› Ressourceanvendelse
› Befolkning
› Sikkerhed
› Trafik
› Interessentforhold

For hvert emne indeholder miljøvurderingen:
› Miljøvurdering af plantiltag, der har indvirkning på de enkelte miljøparametre.
› Afhjælpende foranstaltninger for de enkelte miljøtemaer og forslag til overvågning

I det ikke-tekniske resume (kapitel 2) er planens indvirkning på miljøet for scoping-skemaets 10 miljøtemaer opsummeret med angivelse af forslag til afhjælpende foranstaltninger og overvågning.

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer