Tillæg 7 - Kommuneplan 2013 - Vedtaget

Fritidsformål - Redegørelse

Redegørelse for udlæg af kommuneplanrammer for Ferie og Fritidsformål

Kommunens 6 eksisterende lovlige Campingpladser og to Feriehoteller/feriecentre alle i landzone får en præcist afgrænset kommuneplanramme.

Derudover opdeles den eksisterende kommuneplanramme HR.00.04.G.1. i to rammer en for lystbådehavnen og en for det rekreative grønne område ved Langelinje. 

Den eksisterende lovlige skydebane Østjysk flugtskydningscenter får en kommuneplanramme og fastholdes i landzone. 

Horsens Golfklubs golfbane ved Silkeborgvej får udvidet sin kommuneplanramme til at omfatte hele golfbanen.

Der lægges rammer ud for de bynære naturområder, som skal forbliver i landzone f.eks. de eksisterende skove osv.

Den planlægges for udlæg af nye grønne og rekreative arealer. Adgangen til det omkringliggende landskab er en vigtig parameter i at skabe attraktive boligområder i kommunen. Adgangen til det omkringliggende landskab er en vigtig parameter i at skabe attraktive boligområder i kommunen.

 

Arealudlæg i kommuneplanrammerne

Anvendelse - Bynære grønne områder Areal
Bynær skov (eksisterende og ny) 1163 ha
Bynær natur 727 ha
Bynær jordbrugsarealer 130 ha
Sikring af bynære grønne kiler 72 ha
I alt 2092 ha

 

Anvendelse - Campingpladser Areal
HR.10.RE.1. Endelave Camping (lokalplanlagt) 1.1 ha
HR.05.RE.1. Husodde Strand Camping 10.3 ha
HR.03.RE.1. Bygholm Sø Camping 3.6 ha
BR.41.RE.1. Gudenå Camping 2.3 ha
GE.4.RE.1. Vestbik Camping 14.4 ha
BR.74.F.3. Voervadsbro Camping (lokalplanlagt) 0.5 ha
I alt  32,2 ha

 

Anvendelse - feriecentre Areal
GE.3.F.6. Glibbinggård Feriecenter 14.2  ha
HR.10.RE.2. Endelave Ferielejligheder 1.5  ha
I alt 15,7 ha

 

Anvendelse - Fritidsformål Areal
HR.03.G.21. Østjysk flugtskydning center 17.8 ha
HR.03.G.3. Horsens Golfklub 97.2 ha
HR.00.04.G.2 Horsens Lystbådehavn 7.1 ha
HR.00.04.G.1. Langelinje 5.0 ha
I alt 127,1 ha

Endvidere fastlægges rammeområder for eksisterende grønne, rekreative områder. Planlægningen ændrede ikke de eksisterende muligheder i disse områder, men vil kunne medvirke til at de friholdes byggeri og anlæg og således vil kunne fastholdes til rekreative formål.

Udlæg af nye rekreative områder, og fastholdelse af eksisterende områder, sikrer adgang til naturoplevelser og giver muligheder for fysisk aktivitet og rekreative oplevelser i bynært naturområde og kan være med til at invitere til brug og aktiviteter, og derved at fremme borgernes sundhed og livskvalitet generelt.

Adgang til rekreation, motion, fritidsfaciliteter og grønne områder i og omkring byerne er et vigtigt aspekt for sundhed som påvirkes af kommuneplanlægningen. Kommunens åbne bystruktur rummer landskaber, samt fritidsområder og naturområder i og omkring byerne, som giver gode muligheder for motion og rekreation.

Udlæg af nye bynære rekreative områder er med til at sikre adgang til landskabet fra boligområder. Udpegning af arealer til rekreative områder i kommuneplanrammerne skal være med til at sikre at disse ikke bebygges og at de fortsat vil fungere som grønne kiler, samt at der på de konkrete lokaliteter sikres den rigtige overgang mellem by og land på det pågældende sted.

Til højre ses den eksisterende Horsens Golfklub.

    

 
 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer