Flintebakken

30-2013 - Boliger, Flintebakken, Horsens

Kommuneplan-id
1486324

Tillæg nummer
30-2013

Plannavn
Boliger, Flintebakken, Horsens

Dato for vedtagelse af forslag
23. august 2016

Høring start
30. august 2016

Høring slut
25. oktober 2016

Dato for vedtagelse
24. januar 2017

Dato for ikrafttræden
31. januar 2017

Gælder for hele kommunen?
Nej

Formål

Kommuneplantillæggets formål er at ændre anvendelse af det pågældende areal til boligområde. Området er omfattet af Kommuneplan 2013, kommuneplanramme HR.04.I.2 Horsens Øst, som udlægger områdets anvendelse til bolig og erhverv. Det vurderes, at en ændret anvendelse af arealet til boligformål vil danne en naturlig afrunding af de omkringliggende eksisterende boligområder.

Tillæg nr. 30-2013 skal sikre, at der er overensstemmelse mellem Kommuneplan 2013 og lokalplan 2016-7 boliger Flintebakken, Horsens, som ved byrådets endelig vedtagelse aflyser eksisterende lokalplan 2-2012.


Indhold

Rammebestemmelserne i kommuneplantillægget skal give mulighed for, at der kan opføres boligbyggeri som åben-lav. Boligerne kan opføres på maksimalt 2 etager med en total højde på 8,5 meter målt fra naturligt terræn. For den enkelte boligparcel fastlægges en maksimal bebyggelsesprocent på 40.


Baggrund

Det er et ønske fra ejer, af det pågældende areal, at ændre anvendelse for det eksisterende bolig-og erhvervsområde, som er omfattet af eksisterende lokalplan 2-2012. Indenfor eksisterende lokalplan er der ved Langmarksvej og Flintebakken opført en restaurant, som stemmer overens med planlægningen. Den resterende nordlige del af området ikke er udviklet og fremstår ubebygget i dag. Kommuneplantillægget samt en ny lokalplan giver mulighed for at ændre anvendelse og dermed udvikle et attraktivt areal tæt ved by og større rekreative arealer. Området udlægges som åben-lav boligbebyggelse. De landskabelige kvaliteter i området sikres i lokalplanens bestemmelser der omhandler bebyggelsens placering og udformning.


Forhold til anden planlægning

Der har det været afholdt en forudgående offentlig høring efter planlovens § 23 c, hvor der blev indkaldt ideer og forslag forud for udarbejdelse af forslaget til kommuneplantillægget og lokalplanen. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden fra den 19. januar til den 2. februar 2016.

Planområdet ligger omtrent midt mellem et to Natura 2000-områder nr. 56 (Habitatområde H52, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave) og nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal). Begge ligger mere end 5 km fra planområdet.

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter

Horsens Kommune har foretaget en foreløbig habitatvurdering og på den baggrund konkluderes, at det ansøgte kan udelukkes at ville:

Skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder,

Indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området.


Forhold til Kommuneplan 2013 - Hovedstruktur

Det planlagte område ligger tæt ved Horsens midtby. Ved at arbejde med fortætning i området kan der styrkes og udvikles på det eksisterende bynære område, så de bymæssige sammenhænge styrkes og der skabes smukke bymiljøer med liv og variation. Ved at udnytte byggemuligheder på ledige arealer i byerne spares der på forbruget af landbrugsjord og byfortætning kan miljømæssigt være en bedre løsning end byvækst.


Forhold til Kommuneplan 2013 - Retningslinjer

Området er sin helhed udlagt til bydelscenter i detailhandelsstrukturen for Horsens Kommune. Bydelscentret tages ud af kommuneplanens samlede detailhandelsstruktur i retningslinje 1.11. Hele kvarteret ligger tæt på andre eksisterende bydelscentre ved Sundvej, Nørrebrogade og Vestergade. Desuden er kvarteret beliggende tæt på Horsens midtby. Der er således god adgang til detailhandel fra kvarteret. Derfor vurderes det, at det ikke vil påvirke detailhandelsforsyningen at fjerne bydelscentret.

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013s retningslinjer. Der skabes et attraktiv boligområde i kommunen med adgangen til det omkringliggende landskab og bebyggelsen opføres i tilknytning til eksisterende omkringliggende bebyggelse.


Forhold til Kommuneplan 2013 - Rammer for lokalplanlægning

Kommuneplantillæg 30-2013 reducerer udstrækning af den eksisterende kommuneplanramme HR.04.I.2.

Der oprettes med dette tillæg en ny kommuneplanramme HR.04.B.40 med nye rammebestemmelser, hvor områdets anvendelse fastlægges til boligformål; åben-lav. Den del af kommuneplanramme HR.04.I.2, som er omfattet af det pågældende areal matr.nr. 883a Horsens Markjorder, aflyses ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget.


Miljøvurdering

Forudgående høring

Kommuneplantillægget har i perioden fra den 29. januar til den 12. februar 2016 været i foroffentlighed på kommunens hjemmeside, det har været muligt at kommentere kommunens forven­tede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforsla­gene. Der er ikke indkommet bemærkninger, som giver anledning til at miljøvurdere planforslagene.

Screening for pligt til miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbe­kendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, skal det for planer, som fastlægger rammer for fremtidig anlægstilladelser, klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af de pågældende planer. Planer skal miljø­vurderes, såfremt indvirkningen på miljøet vurderes at være væsentlig.

Horsens Kommune har foretaget en screening af planforslagene og har truffet afgørelse om, at de ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at den samlede miljøpåvirkning inklusive de kumulative effekter af planforslagene, Lokalplan 2016-7 og kommuneplantillæg nr. 30-2013, ikke er væsentlige, hvorfor der ikke er krav, om udarbejdelse af en miljøvurdering. i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.


Retsvirkninger

Kommuneplantillæg nr. 30-2013 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr 587 af 27/05/2013). Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse.


Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.


Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.


Klagevejledning

Klagevejledning vedrørende screening for miljøvurdering


Kommunalbestyrelsens afgørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer - om at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget - påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens § 16.


Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Horsens Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Horsens Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Horsens Kommune. Horsens Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.


Hvis du vil indbringe spørgsmål om planforslagets lovlighed samt afgørelse vedr. miljøvurdering for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for planforslagets offentliggørelse.


Din mulighed for at indsende bemærkninger til planen


For at give borgerne i Horsens Kommune lejlighed til at sætte sig ind i planforslagets indhold bliver planforslaget offentligt fremlagt i mindst 8 uger, jf. bestemmelserne i Lov om Planlægning § 24.


Hvis du har kommentarer til forslaget til kommuneplantillæg skal disse senest den 25.10.16 sendes til Plan & By.


Du kan sende dine bemærkninger til:


planogby@horsens.dk el. Horsens Kommune, Teknik og Miljø, Plan & By, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens.


Byrådet vil herefter igen tage stilling til planforslaget og de indsendte bemærkninger og indsigelser. 


Svar på indkomne indsigelser vil blive fremsendt efter Byrådets endelige stillingtagen til Kommuneplantillægget.


Nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:
HR.04.B.40

 

Afgrænsning af nyt rammeområde HR.04.B.40

Eksisterende bydelscenter i detailhandelsstrukturen for Horsens Kommune. Bydelscentret tages ud af strukturen.

 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer