2013-45 - Boliger, Strandkærvej 40, Horsens

Status Forslag 
Kommuneplan-id 1486324 
Tillæg nummer 2013-45 
Plannavn Boliger, Strandkærvej 40, Horsens 
Dato for vedtagelse af forslag 28. marts 2017 
Høring start 4. april 2017 
Høring slut 30. maj 2017 
Gælder for hele kommunen? Nej 
Formål

Det er formålet med kommuneplantillægget, at ændre anvendelses bestemmelserne for kommuneplanrammen fra boligområde udlagt til blandt andet åben-lav boliger, til også at kunne anvendes til tæt-lav boliger.

 
Indhold

Hovedstruktur, Bymønster og Byroller

Horsens er kommunens hovedby, og skal fortsat udvides som kommunens center for bosætning.

Retningslinje 1.1, Byvækst og Byzone

Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former  for byudvikling som for eksempel nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål, detailhandel og så videre. Det er i Centerbyerne og Mellembyerne den egentlige byudvikling skal foregå, da det er her servicefaciliteterne ligger. Byvæksten skal ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse, fordi dette er med til at hindre spredt bebyggelse i det åbne land - kommuneplantillægget er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen.

Kommuneplanrammer

Området er omfattet af HR.01.B.26., der fastlægger anvendelsen til boligformål; åben-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende offentlige formål. Der oprettes en ny kommuneplanramme, 15BO01, og anvendelse bliver tæt-lav boliger.

 
Baggrund

Planlægningen for området er igansat på baggrund af en henvendelse fra ejeren af ejendommen matr.nr. 3 b Dagnæs by, Tyrsted, som ønsker at bygge tæt-lav boliger, med en attraktiv beliggenhed  relativt tæt på midtbyen. Området er i dag, i gældende kommuneplanramme, udlagt til blandt andet boliger opført som åben-lav byggeri.

Ejendommen er omfattet af gældende Byplanvedtægt B (Partiel Byplanvedtægt for Dagnæs og den Nordligste del af Bækkelund i Tyrsted-Uth kommune). I forbindelse med lokalplanlægningen, som udarbejdes sideløbende med dette kommuneplantillæg, vil Byplanvedtægten blive aflyst for den aktuelle ejendom. Der arbejdes i øvrigt på en generel aflysning af Byplanvedtægt B, idet vedtægten ikke længere er tidssvarende.

 
Forhold til anden planlægning

Landsplanlægning

Kommuneplantillægget overholder landsplanlægningen og der vil derfor ikke være yderligere vurderinger i forhold til landsplanlægningen.

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midt

Kommuneplantillægget strider ikke mod Region Midt´s regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Grundvand og Vandplaner

Der er drikkevandinteresser i, men rammeområdet ligger udenfor område med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsopland til vandværk.

Spildevandsplan

Lokalplanområdet ligger i fælleskloakeret opland i Spildevandsplanen, hvorfor regn- og spildevand afledes til samme kloakledning. Der er i skrivende stund ikke konkrete planer om seperatkloakering af området, men det vil ske på et tidspunkt, hvorfor det kan være en fordel at forberede ledningerne til det under byggemodningen. Der skal betales tilslutningsbidrag for både regn- og spildevand til Horsens Vand A/S. Da der er tale om byggeri af typen tæt-lav, gælder en maksimal befæstelsesgrad på 55 %. Befæstes der tættere end dette, skal overfladevand forsinkes inden for området ned til, hvad der tilsvarer en befæstelsesgrad på 55 %, før det ledes til forsyningsselskabets kloakledning.

Natura 2000

Projektområdet ligger ca. 7 km fra Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal)

Alene på baggrund af den store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde og projektets beskedne omfang er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er vedtaget en Natura 2000-plan for det internationale naturbeskyttelsesområde og projektet vurderes at være foreneligt med planens bevaringsmålsætninger.

Ifølge DCE, Aarhus Universitet er der fundet flere bilag IV-arter i området. Det drejer sig om arter af flagermus, stor vandsalamander og odder. Horsens Kommune har ikke registreret nogle bilag IV arter i den del af Horsens By. Der inddrages eller påvirkes ikke arealer, som kan være egnet som yngle- eller rasteområde hverken stor vandsalamander eller odder. Det kan ikke udelukkes, at der indenfor lokalplanområdets bygninger og træer er yngle- eller rasteområder for arter af flagermus Det vurderes dog, at der i området omkring lokalplanområdet, er adskillige alternative yngle- og rasteområder for eventuelle arter af flagermus, således at den samlede bestand af eventuelle arter af flagermus i området, ikke vil blive påvirket af det ansøgte. Kommunen vurderer på den baggrund, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, som potentielt findes i området, ikke vil blive hverken beskadiget eller ødelagt.

 
Forhold til Kommuneplan 2013 - Hovedstruktur

 

Vision, Behov for arealer til bolig og erhvervsbyggeri

Den største udfordring med den ny kommuneplan er at sikre tilstrækkeligt med fremtidige byggemuligheder til såvel boliger som erhverv.

Der forfølges en strategi om byomdannelse og byfortætning i Horsens og Brædstrup, men også i en vis udstrækning i de mindre bysamfund. Såvel til boliger som til visse erhvervstyper er lokalisering i eksisterende byområder attraktiv. Nærværende kommuneplantillæg understøtter dette ved at give mulighed for at bygge tæt-lav boliger.

Bymønster og Byroller

Udgangspunktet for Horsens Kommunes bymønster er rollefordelingen mellem byerne og den geografiske placering af byerne. Det er målet at skabe velfungerende og attraktive by- og lokalsamfund, hvor der bygges videre på eksisterende styrker og kvaliteter.

Horsens er kommunens hovedby, og skal fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service.

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med hovedstrukturens afsnit om Bymønster og Byroller.

Byomdannelse og fortætning samt offentlig service

Den største udfordring for Horsens Kommune, er at sikre tilstrækkeligt med fremtidige byggemuligheder til boliger, erhverv, offentligt byggeri m.v. Dette behov skal primært imødekommes ved at inddrage nye arealer til byvækst, i tilknytning til eksisterende byområder. Men derudover forfølges en strategi, der går ud på at omdanne og fortætte eksisterende byområder, især i Horsens og Brædstrup, men også i en vis udstrækning i de mindre bysamfund.

Ved at udnytte byggemuligheder på ledige arealer i byerne spares der på forbruget af landbrugsjord og byfortætning kan miljømæssigt være en bedre løsning end byvækst.

Klima og Energi, Byggeri

Alt byggeri kræver forbrug af energi og anvendelse af materialer, der er mere eller mindre forurenende. Miljøbelastningen fra byggeriet kan ligge i forbindelse med opførelsen, driften eller senere eventuelt senere nedrivning. det er derfor vigtigt , at der anvendes materialer, som sikrer både et sundt indeklima og en miljøvenlig bortskaffelse samt et lavt energiforbrug, Byggeriet opføres efter gældende Bygningsreglement - eventuelt som lavenergibyggeri.

 

 
Forhold til Kommuneplan 2013 - Retningslinjer

Retningslinge 1.4 Byformål - generelt - Bæredygtig udvikling

Udvikling og vækst sker med kvalitet og omtanke, så der kan udvikles gode bosteder i en velfungerende infrastruktur.

Ved planlægning af byudviklingen lægges der vægt på bæredygtigheden af de trufne valg. Planlægningen indeholder dokumentation for valgenes bæredygtighed . Området der ønskes bebygget ligger i bymæssig bebyggelse. Gennem ændret planlægning for anvendelse og fortætning udnyttes allerede inddragede arealer til byvækst.

Retningslinje 1.5 Boligformål, Boligområder

I Kommuneplanens retningslinjer for boligformål henvises til kommuneplanens rammer:

Områdets anvendelse fastlægges til boligformål; åben-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning, institutioner og lignende offentlige formål.

Med kommuneplantillægget ændres anvendelsen til tæt-lav boliger.

Retningslinje 3.2 Kulturhistoriske bevaringsværdier

Inden for de udpegede områder skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, herunder ombygninger, terrænændringer, beplantning eller etablering af tekniske anlæg med videre.

De eksisterende bygninger er forud for den igangværende planlægning blevet SAVE vurderet (Survey of Architectural Values in the Environment), hvilket er en metode til at kortlægge og registrere bevaringsværdier i byer og bygninger.

SAVE-vurderingen konkluderer at den ene bygning (vinkelbygningen) skal bevares mens de øvrige bygninger må nedrives. Den "fritlængede" struktur fra gårdanlægget skal genskabes ved gennemførelse af et nyt tæt-lav boligprojekt.  

Retningslinje 4.15 Støjbelastede arealer

Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. I den fælles planlægningszone for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som for eksempel boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Den fælles planlægningszone kan ses på kort. Særligt støjfølsom anvendesle (som sommerhuse og rekreative områder) kan kun udlægges, når støjforholdende er dokumenteret og vurderet som acceptable.

Den samlede planlægningszone er baseret på Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boligområder til åben og lav boligbebyggelse. Ved anden støjfølsom anvendelse må der i vurderingen tages hensyn til den konkrete anvendelse. Udviklingen af området skal i forbindelse med lokalplanlægningen sandsynliggøre at støjkravene kan overholdes fra den nærliggende indfaldsvej, Strandkærvej. Det præciseres i lokalplanen, hvilke tiltag der skal gøres.

 
Forhold til Kommuneplan 2013 - Rammer for lokalplanlægning

Den eksisterende ramme HR.01.B.26. udlægger området til boligformål; åben-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende offentlige formål.

Med kommuneplantillæg 45 aflyses ramme HR.01.B.26., og der udlægges en ny ramme 15BO01.

 

Generel anvendelse: Boligområde

Specifik anvendelse: Tæt-lav

Eksisterende zoneforhold: Byzone

Maksimal bygningshøjde: 7 meter

Maksimal bebyggelsesprocent: 30

Maksimale antal etager: 1½

Mindst Miljøklasse: 1

Højeste Miljøklasse: 1

 
Miljøvurdering

Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:

  • Anvendelse af området (gældende planlægning for området)
  • Trafikale forhold ved gennemførelse af projektet
  • Støjmæssige konsekvenser for omgivende erhverv
  • Visuel påvirkning af nærmiljøet og de omgivende landskaber

Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn

Arealet er i kommuneplan 2013´s rammer fastlagt til boligformål; åben-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende offentlige formål. Med den igangsatte planlægning fastholdes det, at området kan anvendes til boligformål, men udvides til også at kunne rumme boliger som tæt-lav.

Fremtidig anvendelse til boliger vurderes ikke støjmæssigt at begrænse områdets eksisterende erhverv.

Den ændrede anvendelse til også at kunne rumme tæt-lav boliger, vil i nogen grad intensivere trafikken til og fra området, dog ikke med en stor merbelastning (110 – 120 køretøjspassager i alt i begge retninger tilsammen pr. døgn – Kløvervej henholdsvis Skolevænget).

Visuelt vurderes arealet til også at kunne rumme tæt-lav boliger ikke at have betydning for omgivelserne. Der er tale om et størrelsesmæssigt beskedent område, som vil blive afgrænset af eksisterende og ny beplantning. Samtidig vil et tæt-lav boligprojekt skulle tilpasses de eksisterende bygninger, som er bevaringsværdige.

Afgørelse med henvisning til, hvilken § afgørelsen træffes efter:

Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 3, stk. 1, nr.3.

Vurderingen af at planforslaget ikke er omfattet af lobvens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering , er en endelig afgørelse, der kan påklages til Natur-og Miljøklagenævnet efter planlovens bestemmelser om miljøvurdering.

 
Retsvirkninger Tillægget Kommuneplan 2013 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. 
Klagevejledning Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse 2017-01-28 nr. 130 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Klage sker via Klageportalen, der ligger på www.borger.dk og www.virk.dk, jf. ovennævnte bekendtgørelse. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Horsens Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Horsens Kommune i Klageportalen.

Ved klage skal der betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder (2016-niveau). Gebyret betales med et betalingskort, når klagen er indtastet i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du derfor sende en begrundet anmodning til Horsens Kommune. Horsens Kommune videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentliggørelse, jf. Planlovens § 62.

Horsens Kommunes afgørelse om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, kan påklages, jf. miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Det betyder, at klagereglerne i Planloven er gældende.

Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Planlovens § 60, stk. 1. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Horsens Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Horsens Kommune i Klageportalen.

Ved klage skal der betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder (2016-niveau). Gebyret betales med et betalingskort, når klagen er indtastet i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du derfor sende en begrundet anmodning til Horsens Kommune. Horsens Kommune videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62. 

Nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:
15BO01

OVERSKRIFT

 
 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer