43-2013 - Udvidelse af Industrimuseet, Horsens
Området der planlægges for er i dag en del af eksisterende kommuneplanramme (HR.00.03.B.2.), som er udlagt til boligformål; etagebyggeri, åben-lav og tæt-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende offentlige formål med en bebyggelsesprocent på maksimalt 90.
Det er formålet med kommuneplantillægget, at præcisere anvendelsesmulighederne til fortsat fremherskende offentlige formål (10OF01). Hovedvægten i anvendelsen skal være offentlige formål; museum, herunder museum med arbejdende værksteder og tilknyttede erhverv, der kan understøtte museets kulturelle profil. Der kan i mindre omfang gives mulighed for cafédrift og værelsesudlejning i tilknytning til museet og til understøtning af museets fortælling. Derudover kan der etableres parkering i konstruktion og/eller på terræn til museets gæster og øvrig kommerciel anvendelse.
Rammen (10BO15) fastlægges til etageboligformål, helårsbeboelse og begrænses hertil.
Hovedstruktur, Bymønster og Byroller
Horsens er kommunens hovedby, og skal fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. Planlægningen skal styrke Horsens i samspillet (samarbejde og konkurrence) med de øvrige større byer i Østjylland.
Retningslinje, 1.1 Byvækst og Byzone
Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål, detailhandel osv. Det er i Centerbyerne og Mellembyerne den egentlige byudvikling skal foregå, da det er her servicefaciliteterne ligger. Nærværende kommuneplantillæg ændrer et gammelt boligområde i Horsens og udlægger en ny ramme til fremherskende offentlige formål, så der skabes grundlag for en udvidelse af Industrimuseet.
I overensstemmelse med Kommuneplan 2013´s hovedstruktur skal Horsens, som er kommunens hovedby, fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. Planlægningen skal styrke Horsens i samspillet (samarbejde og konkurrence) med de øvrige større byer i Østjylland.
Industrimuseet har etableret et "pengemuseum". Pengemuseet er opstået på baggrund af Sparekassemuseet i Klarskovgaard samt et samarbejde med den finansielle sektor i øvrigt. Perspektivet for Pengemuseet er at kunne åbne en stor ny afdeling i egne og vægtige bygninger, hvilket nærværende kommuneplantillæg og sideløbende udarbejdelse af lokalplan blandt andet sikrer. Museets geografiske ansvarsområde har udgangspunkt i industrien i det tidligere Vejle Amt. Ansvarsområdet kan perspektiveres nationalt og internationalt for at sikre et helhedssyn i fortid, nutid og fremtid.”
Retningslinje 1.4 Byformål - Generelt
I et stort omfang sker den kvalitative udvikling af byerne ved den byfornyelse, byomdannelse og byfortætning, der finder sted i disse år. Havnearealer overgår fra havneerhverv til boliger, service, kultur og rekreativ anvendelse. Horsens og Brædstrups bykerner planlægges og udvikles til egentlige urbane bymidter. Flere kvarterer oplever funktionelle integrationer, der understreger urbaniteten.
I forbindelse med den forestående udvidelse af Industrimuseet vil sammenhængen til anvendelsen af havnearealerne på den sydlige side af Niels Gyldings Gade blive forsøgt sikret visuelt og på længere sigt eventuelt som en fysisk sammenhæng.
Planlægningen for området udarbejdes på baggrund af, at Danmarks Industrimuseum har et ønske om at udvide og dermed blandt andet skabe øget tilgængelighed, samt primært sikre tilstrækkelige udstillingsarealer og - faciliteter samt, møde og uddannelseslokaler. Der ønskes opført to 4-5 etages bygninger centralt i området, som blandt andet skal rumme Pengemuseet, som i dag er en afdeling af Industrimuseet, byudstilling, samt mulighed for erhverv og uddannelse. Derudover ønskes parkeringsmulighederne forbedret ved parkering i konstruktion eller på terræn til kommerciel brug, herunder til museets brugere og ansatte. Overordnet skal området forskønnes og medvirke til at skabe en helhed med havnen og "en afslutning" mod det meget karakteristiske boligkvarter, Ny Havnegade.
Kommuneplanrammeområdet er i dag omfattet af gældende lokalplan nr. 151. Udvidelsen af Industrimuseet kræver endvidere udarbejdelse af ny lokalplan, som udarbejdes sideløbende med nærværende kommuneplantillæg.
Landsplanlægning
Kommuneplantillægget overholder landsplanlægningen og der vil derfor ikke være yderligere vurderinger i forhold til landsplanlægningen.
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midt
Kommuneplantillægget strider ikke mod Region Midt´s regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Kystnærhedszone
Området omfattet af Kommuneplantillægget ligger i kystnærhedszonen. Det vurderes at det planlagte ikke har indvirkning på zonen. Lokalplanområdet er placeret i tæt bebygget og bynært område bag eksisterende bebyggelse. Desuden planlægges der for højst 4 - 5 etager, og byggeriet vil umiddelbart ikke være synligt fra kysten.
Klimatilpasning - Stormflod, Vandløb, Skybrud
Oversvømmelse fra fjorden rammer området ved 1,8 m. Direktørboligen oversvømmes ved 2,4 m. Tilpasningen udføres på havneområdet, men indtil da er er området i risiko for oversvømmelse ved de nævnte koter. Højeste kendte oversvømmelseshændelse er kote ca. 1,80 m.
Der er ingen risiko for oversvømmelse fra vandløb.
En markant strømline med nord-sydligt forløb ses i den centrale del af området. Der kan være risiko for at vand samler sig i parkdelen i den sydligste del af området ved skybryd. Oplandet er 2 ha og omfanget vurderes at være begrænset.
Grundvand og Vandplaner
Der er forventning om helt terrænnært grundvand i området, og det må forventes, at det vil stige på lang sigt og i takt med at havvandet stiger.
Lokalplanområdet er udenfor vandværksopland og der stilles ingen særlige krav til grundvandsbeskyttelsen.
Spildevandsplan
Lokalplanområdet kloakeres i henhold til gældende spildevandsplan og tilsluttes Samn Fosyning ApS A/S spildevandssystem.
Området er separatkloakeret. Spildevandet ledes til Horsens Centralrenseanlæg.
Regnvandet afledes til Horsens Fjord. Der skal etableres sandfang forinden udledning til Horsens Fjord.
Der må bortledes regnvand fra den enkelte matrikel indenfor lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 0,55. Overstiger befæstelsen 0,55 skal regnvandet forsinkes eller håndteres på egen matrikel. Dette skal også fremgå i lokalplanens bestemmelser.
Jordforurening
Der findes en kraftig jord- og grundvandsforurening, indenfor planområdet. Forureningen er opstået i forbindelse med drift af gasværk i perioden 1860-1969. Forureningen er undersøgt af flere gang og største delen af lokalplanområdet er kortlagt efter jordforureningsloven på vidensniveau 2. Dette betyder, at der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.
Kortlægningen efter jordforureningsloven medfører følgende begrænsninger og pligter:
• der skal søges om tilladelse ved Horsens Kommune, hvis arealanvendelsen ønskes ændret til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave eller sommerhusgrund.
• der skal søges om tilladelse ved Horsens Kommune før der bygges, graves eller foretages andet anlægsarbejde. I særlige situationer gælder der andre regler, som der kan fås oplysninger om hos Horsens Kommune.
• I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra kortlagte arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordregulativ.
Hele lokalplanområdet er beliggende i et område, som Horsens Kommune har klassificeret som lettere forurenet. Baggrunden for klassificeringen er kommunens eksisterende kendskab til de enkelte byzoneområders bebyggelsestidspunkt, intensitet af arealanvendelse, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord samt kendte forureningsdata.
Områdeklassificeringen medfører følgende begrænsninger og pligter:
• I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordflytningsregulativ.
Støj
Ved eventuel støjfølsom anvendelse må der i vurderingen tages hensyn til den konkrete anvendelse. Udvikleren af området skal i forbindelse med lokalplanlægningen sandsynliggøre at støjkravene kan overholdes fra den til tider stærkt trafikerede indfaldsvej, Niels Gyldings Gade.
Natura og § 3 områder
Der er mere end 6 km til nærmeste Natura 2000-område (nr. 56). Udnyttelse af planområdet i overensstemmelse med nærværende kommuneplantillæg vil ikke have en væsentlig påvirkning på det internationale naturbeskyttelsesområde.
Der er 1,5 km til nærmeste registrerede § 3-område. Der vurderes ikke at være forekomster af uregistrerede § 3-områder indenfor eller nær planområdet.
Vision, Oplevelser i mange farver
En udvidelse af museet kan tiltrække flere besøgende fra både regionen og resten af landet. Dette er positivt i forhold til. at styrke Horsens som oplevelsesby. Samtidig kan udvidelsen også være med til at styrke hele regionen, set i et turistmæssigt perspektiv, idet museet opgraderes til et mere attraktivt og moderne besøgssted.
Bymønster og byroller
Udgangspunktet for Horsens Kommune bymønster, er rollefordelingen mellem byerne og den geografiske placering af byerne. Det er målet at skabe velfungerende og attraktive by- og lokalsamfund, hvor der bygges videre på eksisterende styrker og kvaliteter.
Horsens er kommunens hovedby, og skal fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtibud og offentlig privat service.
Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur.
Byomdannelse og fortætning
Den største udfordring for Horsens Kommune, er at sikre tilstrækkeligt med fremtidige byggemuligheder til boliger, erhverv, offentligt byggeri m.v. Denne udfordring er afstedkommet af den relativt kraftige befolkningstilvækst. Behovet imødekommes primært ved at inddrage nye arealer til byvækst, i tilknytning til eksisterende byområder. Derudover forfølges en strategi, der går ud på at omdanne og fortætte eksisterende byområde.
Området for Kommuneplantillægget er i Kommuneplan 2013 udlagt til boligformål; etagebyggeri, åben-lav og tæt-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende offentlige formål. Det er vurderet at behovet for boliger sikres igennem anden planlægning, således at en del af området for kommuneplantillægget kan overgå til offentligt formål (primært udvidelse af museum).
Klima og Energi, Byggeri
Alt byggeri kræver forbrug af energi og anvendelse af materialer, der er mere eller mindre forurenende. Miljøbelastningen fra byggeriet kan ligge i forbindelse med opførelsen, driften eller evt. senere nedrivning. Det er derfor vigtigt, at der i byggeriet anvendes materialer, som sikrer både et sundt indeklima og en miljøvenlig bortskaffelse samt et lavt energiforbrug. Byggeriet opføres efter gældende Bygningsreglement - eventuelt som lavenergibyggeri.
Retningslinje 1.4, Byformål - generelt - Bæredygtig udvikling
Udvikling og vækst sker med kvalitet og omtanke så der kan udvikles gode bosteder i en velfungerende infrastruktur.
Ved planlægning af byudviklingen lægges vægt på bæredygtigheden af de trufne valg. Planlægningen indeholder dokumentation for valgenes bæredygtighed. Området der planlægges for ligger i bymæssig bebyggelse. Gennem ændret planlægning for anvendelse og fortætning udnyttes allerede inddragede arealer til byvækst.
Den eksisterende ramme HR.00.03.B.2. udlægger området til boligformål; etagebyggeri, åben-lav og tæt-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende offentlige formål med en bebyggelsesprocent på maksimalt 90.
Med kommuneplantillæg 43-2013 aflyses ramme HR.00.03.B.2 delvist, og der udlægges 2 ny rammer 10OF01 og 10BO15
Offentlig formål, Gasvej
Generel anvendelse: Offentlige formål
Specifik anvendelse: Museum, parkering og grønt rekreativt område
Eksisterende zoneforhold: Byzone
Fremtidige zoneforhold: Byzone
Maksimale Bygningshøjde:14 meter
Maksimale bebyggelsesprocent: 130
Maksimale antal etager: 5
Mindste Mijøklasse:1
Højeste Miljøklasse:2
Boligformål, Ny Havnegade
Generel anvendelse: Etageboligformål, helårsbeboelse
Specifik anvendelse: Etageboliger
Eksisterende zoneforhold: Byzone
Fremtidige zoneforhold: Byzone
Maksimale Bygningshøjde:16 meter
Maksimale bebyggelsesprocent: 130
Maksimale antal etager: 3½
Mindste Mijøklasse:1
Højeste Miljøklasse:2
Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for, om planens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.
Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og arkitektonisk og arkæologisk arv.
Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene:
- Anvendelse af området (gældende planlægning for området)
- Fredede og bevaringsværdige bygninger
- Byfortætning
- Arealreservationer (vej, ledninger o.l.)
- Grundvand
- Klimatilpasning- skybrud
- Trafikbelastning
- Jordforurening
- Visuel påvirkning
Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn
Anvendelse af området (gældende planlægning for området)
Området der planlægges for er tidligere udlagt til boligformål; etagebyggeri, åben-lav og tæt-lav med tilhørende nærrekreative arealer, butikker og kollektive anlæg til områdets forsyning; institutioner og lignende offentlige formål. En af de to rammer, omfattet af nærværende kommuneplantillæg, vil fortsat være udlagt til boligformål; etagebyggeri, mens den anden ramme udlægges til offentlige formål; museum med tilhørende faciliteter samt parkering. Det ændrede udlæg for en af rammerne til offentligt formål vurderes i form af etablering af et nyt museum ikke at have støjmæssige konsekvenser for de tilstødende eksisterende boliger.
Fredede og bevaringsværdige bygninger
Flere af museets bygninger er af høj eller middel bevaringsværdi og dele af området er omfattet af værdifuldt kulturmiljø. Planerne giver mulighed for nybyggeri til anvendelse for museet i form af en ny udstillingsbygning og et parkeringshus samt til opførelse af almennyttige etageboliger. Planerne sikrer bevaring af Industrimuseets øvrige bygninger og vurderes derfor ikke at påvirke de bevaringsværdige bygninger væsentligt.
Byfortætning
Planområdet har været bebygget gennem mange år og planlægningen giver nu mulighed for en yderligere fortætning af området. Planerne er i overensstemmelse med strategien om byfortætning i kommuneplan 2013.
Arealreservationer (vej, ledninger o.l.)
Det kan ikke udelukkes at der langs Niels Gyldings Gade og i krydset Niels Gyldings Gade/Gasvej skal gennemføres vejudvidelse i forbindelse med udbygningsplanerne for Strandpromenaden og Niels Gyldings Gade, samt Gasvej. Omfanget af en sådan eventuel vejudvidelse vil afhænge af de igangværende vurderinger af den fremtidige trafik fra bl.a. Horsens Havn, Kvickly-grunden herunder ændringer i forbindelse med omlægning af å-forløbet og vejanlæggene.
Grundvand
Der er forventning om helt terrænnært grundvand i området, som kan stige på lang sigt og i takt med at havvandet stiger, hvilket skal indarbejdes i forbindelse med disponeringen af bygge- og anlægsarbejdet.
Klimatilpasning- stormflod og skybrud
Oversvømmelse fra fjorden når planområdet ved 1,8 m. Direktørboligen oversvømmes ved 2,4 m. Tilpasningen udføres på havneområdet, men indtil da er er området i risiko for oversvømmelse ved de nævnte koter. Højeste kendte oversvømmelseshændelse er kote ca. 1,80 m.
En markant strømline med nord->sydligt forløb ses i den centrale del af området. Der kan være risiko for at vand samler sig i parkdelen i den sydligste del af området ved skybryd. Oplandet er 2 ha og omfanget vurderes at være begrænset.
Trafikbelastning
Trafikbelastningen fra den påtænkte udvidelse vil kun medføre en mindre trafikbelastning til/fra området og dermed den centralt placerede parkeringsplads. Det skønnes således ikke nødvendigt at udføre specielle anlæg af hensyn til afvikling af trafikken.
Planerne sikre at der er tilstrækkelig parkeringskapacitet indenfor området således at der ikke skal foregå parkering på de tilstødende vejarealer.
Jordforurening
Der findes en kraftig jord- og grundvandsforurening, indenfor planområdet. Forureningen er opstået i forbindelse med drift af gasværk i perioden 1860-1969. Forureningen er undersøgt af flere gang og der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der viser en jordforurening der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.
Det vurderes imidlertid, at planerne kan realisere ved en målrettet afværgeindsat i forhold til belægninger på arealerne, bygninger samt overfladevand. Vilkår til sikring af afværgeindsatsen vil blive stillet i en tilladelse til bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer jf. jordforureningslovens §8. Evt. bortskaffelse af overskudsjord fra planområdet, vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning af miljøet, idet al jordflytning skal ske efter anmeldelse til kommunen, og til miljøgodkendt jordmodtager.
Kystnærhedszone
Der er kystnærhedszone indenfor lokalplanområdet, men dette vurderes at det planlagte ikke har indvirkning på zonen.
Planområdet er placeret i tæt bebygget bynært område bag eksisterende bebyggelse. Desuden planlægges der for maks. 4 etager, som umiddelbart ikke er synligt fra kysten.
Visuel påvirkning
Planen giver mulighed for etablering af nyt byggeri, som vil skabe en helhed indenfor planområdet. Oplevelsen af de omkringliggende bygninger er vigtigt for helhedsindtrykket for området. Ved lokalplanlægning skal det sikres gennem det ydre udseende og placering at der tages hensyn til de eksisterende bygninger og sammenhænge i området.
Lokalplanlægning skal sikre, at området forskønnes og er med til at skabe en helhed med havnen samt en afslutning på det oprindelige kvarter i Ny Havnegade.
Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 10.
Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.
Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.
Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.
Horsens Kommunes afgørelse om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, kan påklages, jf. miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Det betyder, at klagereglerne i Planloven er gældende.
Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.
Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Planlovens § 60, stk. 1. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Horsens Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Horsens Kommune i Klageportalen.
Ved klage skal der betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder (2016-niveau). Gebyret betales med et betalingskort, når klagen er indtastet i Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du derfor sende en begrundet anmodning til Horsens Kommune. Horsens Kommune videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.
| Nye rammeområder bliver udlagt i tillægget: |
| 10BO15 |
| 10OF01 |
| 10BO15 |
Eksisterende kommuneplanramme HR.00.03.B.2.
Ny kommuneplanramme 10OF01.