2013-42 - Centerområde, den sydlige del af bymidten, Horsens

Kommuneplan-id
1486324

Tillæg nummer
42-2013

Plannavn
Centerområde, den sydlige bymidte i Horsens

Dato for vedtagelse af forslag
28. marts 2017

Høring start
4. april 2017

Høring slut
30. maj 2017

Dato for vedtagelse
22. august 2017

Dato for ikrafttræden
16. oktober 2017

Gælder for hele kommunen?
Nej

Formål

Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge en ny kommuneplanramme, der ændrer anvendelsen og hæver bebyggelsesprocenten for området, hvor det tidligere Kvickly-byggeri ligger, et areal langs Bygholm å og for en del af Rådhusparken.

Området er i Kommuneplan 2013 omfattet af kommuneplanrammen HR.00.01.C.17, der udlægger en del af området til centerformål; butikker, boliger, liberale erhverv, hotel, privat og offentlig service og fastsætter en bebyggelsesprocent på 110. Derudover er en del af området omfattet af kommuneplanramme HR.00.01.C.16, der udlægger det til fritidsformål og rekreation; bypark med tilhørende bygningsmæssige faciliteter og fastsætter en bebyggelsesprocent på 50. Samt en mindre del af HR.00.05.B.1, som udlægger området til boligformål, bebyggelsesprocent på 90 og HR.00.01.C.19 som udlægger området til centerområde, bebyggelsesprocent på 110.

Kommuneplantillægget indskrænker de fire gældende kommuneplanrammer og udlægger en ny kommuneplanramme, hvor anvendelsen fastlægges til centerformål med en bebyggelsesprocent på 150.

 


Indhold

Kommuneplanramme

Området er i gældende kommuneplan omfattet af kommuneplanrammerne HR.00.01.C.17, der udlægger rammeområdet til centerformål: butikker, boliger, liberale erhverv, privat og offentlig service, og HR.00.01.C.16, der udlægger rammeområdet til  fritidsformål og rekreation: bypark med tilhørende bygningsmæssige faciliteter. Samt en mindre del af HR.00.05.B.1, som udlægger området til boligformål og HR.00.01.C.19 som udlægger området til centerområde.

Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde, HR.10.CE.05, der ændrer anvendelsen til centerformål og hæver bebyggelsesprocenten til 150.

Rammerne HR.00.01.C.17, HR.00.01.C.16, HR.00.05.B.1 og HR.00.01.C.19 indskrænkes i forhold til den nye ramme.

 

 


Baggrund

Horsens Byråd har besluttet, at der skal gennemføres en planlægning, der åbner mulighed for at udvikle området, der omfatter den tidligere Kvickly-grund samt de nærmeste omgivelser, til et område med dagligvare-, udvalgsvarebutikker, restauranter, erhverv samt boliger.

Planlægningen omfatter udarbejdelse af et tillæg til Kommuneplan 2013 samt en lokalplan. Kommuneplantillægget åbner mulighed for en ændret anvendelse samt en højere bebyggelsesprocent inden for området, mens lokalplanen åbner mulighed for at anvende området i sin helhed til centerformål med blandede funktioner. 

Der har været afholdt en indkaldelse af ideer og forslag til kommuneplanlægningen efter planlovens § 23. Der er indkommet to bemærkninger i forbindelse med høringen, der forløb fra den 20. september til den 3. oktober 2016. De to bemærkninger omhandler b.la. påvirkning af handelslivet, borgerdeltagelse i projektet, bibeholde rådhusparken, tilpasse ny bebyggelse til området, ingen parkering på terræn, funktioner indpasset i bymidten og boligstørrelser.


Forhold til anden planlægning

Natura 2000 og Bilag IV-arter

Lokalplanen kan kun vedtages, hvis det vurderes, at lokalplanen ikke medfører:

  • skade på de naturtyper, som området er udpeget for
  • skade på levesteder for de arter, som området er udpeget for
  • eller betydelige forstyrrelser for bilag IV-arter

Natura 2000:

Projektområdet/planområdet ligger ca. 6 km vest for nærmeste Natura 2000-område, som er Natura 2000-område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal)

På baggrund af den forholdsvis store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Bilag IV-arter:

En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.

Horsens Kommune har ikke kendskab til konkrete fund af yngle- og rastesteder for nogen af de bilag IV arter, som lever i og omkring Horsens indenfor lokalplansområdet. Idet lokalplansområdet allerede i dag er et tæt bebygget område midt i Horsens By, vurderes det, at arealet ikke udgør et potentielt yngle- eller rasteområde for nogen af de bilag IV-arter, som yngler og raster  i den Østjyske region.

Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter:

Horsens Kommune vurderer således samlet, at lokalplanen kan vedtages uden at:

  • skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder
  • indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området

Spildevandsplan

Området (bortset fra en lille del mod sydvest ved svinget på Bygholm Å) har status af separatkloakeret og er omfattet af Spildevandsplanens opland A39, A44 og A45. Dette betyder, at spildevand afledes til forsyningens spildevandsledning og ledes til renseanlæg, mens regnvand afledes til forsyningens regnvandsledning og ledes til recipient. Da kun en lille del af området ikke er del af gældende spildevandsplan (jf. ovenfor), er et spildevandsplantillæg måske ikke nødvendigt, men dette vil skulle afklares i forbindelse med lokalplanlægning.


Forhold til Kommuneplan 2013 - Hovedstruktur

Vision

Oplevelser i mange farver:

Der er et stort potentiale for udviklingen af Horsens Midtby med udgangspunkt i en unik og mangfoldig kulturarv og en meget attraktiv beliggenhed. Målet er at skabe mere liv og flere aktiviteter i midtbyen, herunder gode oplevelsesmuligheder samt mulighed for bevægelse og motion i City.

Omdannelsen af kommuneplantillæggets område vil bidrage til et større handelsområde, blandet med boliger, som skal sikre et byliv 24/7. Der skal i planlægningen indarbejdes muligheder for udfoldelse, aktiviteter evt. multifunktionelle anvendelser mv.

Bymønster og byroller

Horsens er kommunens hovedby, og skal fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. Planlægningen skal styrke Horsens i samspillet (samarbejde og konkurrence) med de øvrige større byer i Østjylland.

Planlægningen er i overensstemmelse med Hovedstrukturens afsnit om bymønster og byroller, idet der er tale om udnyttelsen af et areal, der kan være med til at styrke Horsens by som center og vækstdriver for hele kommunen.

Byomdannelse og byfortætning

Den største udfordring for Horsens Kommune er at sikre tilstrækkeligt med fremtidige byggemuligheder til boliger, erhverv, offentligt byggeri m.v. Udover inddragelse af nye arealer til byvækst i tilknytning til eksisterende byområder, skal der også findes arealer ved at omdanne og fortætte eksisterende byområder, især i Horsens og Brædstrup.

Ved at udnytte byggemuligheder på ledige arealer i byerne spares der på forbruget af landbrugsjord og byfortætning kan miljømæssigt være en bedre løsning end byvækst. Samtidig kan byomdannelsen bidrage til at styrke og udvikle eksisterende byområder, så der skabes bymæssige sammenhænge og smukke bymiljøer med liv og variation.

De vigtigste omdannelsesområder i Horsens by er Havnen, området ved banegården og midtbyen.

Planlægningen for den tidligere Kvickly-grund er i overensstemmelse med Hovedstrukturens afsnit om byomdannelse og byfortætning. Både fordi der er tale om en genanvendelse af et ledigt areal, men også fordi arealet ligger i midtbyen og således kan være med til at give denne et løft.

Bevægelse og motion i byen

Formålet er at bringe motionsmuligheder ind i de områder, hvor borgerne bor. I Horsens bor mange mennesker, og byens rum bør indbyde til motion og bevægelse fra morgen til aften. I dag indbyder byrum generelt ikke til sådanne aktiviteter.

Byens åbne, udendørs rum bør i videst mulig omfang indrettes til motion og bevægelse for alle aldersgrupper, hvor der er fri adgang på alle timer af døgnet. Det kan være små boldspilsområder/mure, for børn, basket, dans og skøjter for unge, løbeture for voksne, gåture og udendørsgymnastik for ældre.

Små og store byrum, parker og pladser, hjørner og ukurante småområder bør udnyttes. Ved indretningen bør tænkes i eksempelvis tilgængelighed på alle tidspunkter af døgnet, sikkerhed (tryghed), belysning, årstider med mere.

Der planlægges for parkeringsarealer på terræn i området. Arealerne skal stedvis begrønnes og anlægges med varierende belægningstyper. Dermed gives der mulighed for at arealet kan opleves som et byrum, der kan indbyde til leg /bevægelse f.eks, efter butikkernes lukketid eller ved særlige arrangementer.

Klima og energi

Alt byggeri kræver forbrug af energi og anvendelse af materialer, der er mere eller mindre forurenende. Miljøbelastningen fra byggeriet kan ligge i forbindelse med opførelsen, driften eller evt. senere nedrivning. Det er derfor vigtigt, at der i byggeriet anvendes materialer, som sikrer både et sundt indeklima og en miljøvenlig bortskaffelse samt et lavt energiforbrug

Planlægningen og byggeriet  skal i høj grad arbejde med klimaudfordringerne ved både at lægge vægt på, at reducere klimapåvirkningen og samtidigt gennemføre en overordnet planlægning, som er med til at afhjælpe de forventede følgevirkninger af klimaforandringerne.


Forhold til Kommuneplan 2013 - Retningslinjer

Retningslinje 1.1 Byvækst og byzone

Kommuneplanen skal sikre, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for i planperioden. Udlæg af arealer til byudvikling skal være begrundet med faktiske behov.

Horsens er en by i vækst og der er en stor efterspørgsel på boliger. I området planlægges der for ca. 550 boliger. Boligerne placeres indenfor Horsens bymidte og skal fortætte et ubenyttet område i bymidten. Området er attraktivt beliggende ved Bygholm å og Søndergade og er et idealt sted i byen af udvikle og byfortætte. Området skal forbinde og skabe en sammenhæng med handelslivet på Søndergade, "Bilkaområdet" og byudviklingen på havnen. 

Retningslinje 1.4 Byformål - generelt

Ved planlægning af byudviklingen lægges vægt på bæredygtigheden af de trufne valg. Planlægningen indeholder dokumentation for valgenes bæredygtighed.

Der skal i planlægningen indarbejdes bæredygtige tiltag som grønne tage, taghaver, grønne facader mv. Desuden skal der indarbejdes grønne lommer med bynatur, rabatter, træer og forskellige former for permeable belægningstyper.

Området skal forbindes med nærområdernes sti, gang-, og cykelforbindelser. Der skal indarbejdes områder som understøtter det sociale byliv med muligheder for ophold og fælles aktiviteter for byens borgere og besøgende.

Retningslinje 1.11 Detailhandel

Den samlede detailhandelsstruktur danner, med undtagelse af butikker til lokal forsyning, grundlag for placering af nye butikker.
Butikker skal placeres indenfor de afgrænsede bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper.

Byrådet ønsker at fastholde Horsens by som et tidssvarende, stærkt og dynamisk egnscenter med et levende og attraktivt bymiljø, ved fortsat at udvikle byens potentiale og dermed sikre at Horsens også i fremtiden kan udfylde rollen som et konkurrencedygtigt egnscenter for hele sit opland. Også bydelscentrene og de øvrige mindre bymidter skal være attraktive og levende bymiljøer for fortsat at kunne tiltrække kunder og derved at styrke lokalområdet.

Kommuneplantillæggets område indgår i bymidteafgrænsningen for Horsens by i detailhandelsstrukturen for Horsens Kommune, og er således i overensstemmelse med retningslinjen. Der må etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 3.500 m2, og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max. 2.000 m2. Det samlede maksimale bruttoetageareal til detailhandel fastsættes til 15.000 m2.

Retningslinje 1.17 Byudvikling i kystnærhedszonen

I forbindelse med byudvikling inden for kystnærhedszonen skal det sikres, at der ikke opstår en ny signifikant synlig bebyggelsesfront set fra kysten, fjorden eller fjordlandskabet. 

Kommuneplantillæggets område ligger inden for den kystnære del af byzonen. Da området ligger i eksisterende bymæssig bebyggelse, og der er tale om omdannelse af et areal, der allerede er bebygget og ikke kan ses fra kysten, vurderes det, at planlægningen ikke vil påvirke kystlandskabet negativt.

Retningslinje 2.2 Naturbeskyttelse

Planområdet grænser op til Bygholm Å, som er naturbeskyttet.

Bygholm Å er beskyttet § 3-natur, og der er udlagt en åbeskyttelseslinje, der berører den sydlige del af kommuneplantillæggets område. Dog har der været væsentlig lovlig bebyggelse fra før 1972, på størstedelen af området. Dermed er åbeskyttelseslinjen trukket tilbage til den væsentlige lovlige bebyggelse.

Det fremgår af kommuneplanens retningslinje, at udpegede naturområder i byudviklingsområder skal bevares og sikres mulighed for at rumme et mangfoldigt dyre- og planteliv. Hvor byggeri sker op til et udpeget naturområde, skal der etableres en frizone på mindst 25 m mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Frizonen kan tillades anvendt til offentlige stianlæg og offentlig adgang til naturområdet i øvrigt.

Planlægningen for området giver mulighed for byggeri tættere på Bygholm Å end 25 meter. Langs Bygholm å skal der sikres en frizone på minimum 4 meter, målt fra kronekanten ved åens løb. Frizonen kan anvendes til offentlige stianlæg og offentlig adgang til naturområdet i øvrigt. Reduktionen indenfor det specifikke område sker ud fra en konkret vurdering af områdets bymæssige karakter og anvendelse til bymæssige formål gennem mange år, hvor byggeri har varierende afstand til åens brink. 

Der sikres en frizone på minimum 4 meter fra brinken på åen til anlæg af kommende parkering og ny bebyggelse. Det er en del af fremtidens bykvalitet, at naturområder indgår som en del af byens rekreative oplevelsesrum. Derfor er det vigtigt at opfatte eksisterende naturområder i byområder som vigtige bidrag til bykvaliteten. De er vigtige grønne åndehuller i byen, såvel for dyr som for mennesker. Men en reduktion af frizonen på denne lokalitet vurderes ikke at ændre forholdene væsentligt for områdets dyr og planter. Samtidig sikres en mulighed for en langt mere hensigtsmæssig og bæredygtig indretning af området i og med, at der sker en fortætning i området. Dermed sikres en bedre udnyttelse af arealressourcen.

Retningslinje 3.2 Kulturhistoriske bevaringsværdier

Langs Sønderbrogade og Skt. Helene Vej ligger flere bygninger, der er registreret i SAVE-systemet. De fleste af bygningerne er registreret med værdier 4-6, middel bevaringsværdi, mens en enkelt er registreret med 7, lav bevaringsværdi.

De registrerede bygninger skal indgå i planlægningen, som eksisterende byggeri. Bygningerne danner randbebyggelse langs Sønderbrogade og indrammer gaderummet. De planlægges således ikke nedrevet.

Retningslinje 4.1 Veje

Niels Gyldings Gade er i Kommuneplan 2013 udlagt som eksisterende trafikudlæg.

Vejplan 2012 omhandler de trafikale forhold på de primære og sekundære trafikveje i Horsens Kommune, og der er stillet forslag til en række udbygninger af den eksisterende vejstruktur. I forbindelse med planerne for en revittalisering af Horsens Nordhavn, anvendelse af Campusgrunden ved Horsens trafikterminal samt ændringer af Kvickly-grunden, rådhusgrunden/parken mm. har Horsens Kommune igangsat en fornyet planlægning af infrastrukturen, specielt Horsens by og her specielt i området omkring havnen og åen. Niels Gyldings Gade omlægges og flyttes mod nord, således der bliver plads til placering af byggeri med en attraktiv beliggenhed langs Bygholm å.

Retningslinjer 4.15 Støjbelastede arealer

Den syd-vestligste del af kommuneplantillæggets område er omfattet af den fælles planlægningszone for støj. Ifølge retningslinjen kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger) inden for planlægningszonen, før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

I forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring henledes opmærksomheden på, at de vejledende grænseværdier for støjbelastning angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” skal overholdes. Det anbefales, at være opmærksom på støjforholdene i forbindelse med udarbejdelse af byggetilladelser.

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplanen er et tillæg til Horsens Kommuneplan 2013. Planen indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse fra stormflod, havvandsstigninger og øgede regnmængder i kommunen, og giver et overblik over og prioriterer indsatsen for klimatilpasning.

Der skal laves undersøgelser af, hvorledes den samlede vandhåndtering skal udføres, også for skybrudssituationer. Dette skal der tages hensyn til i forbindelse med lokalplanlægningen. Undervejs i planlægningen, projekternes gennemførelse bør risikoen for oversvømmelse desuden belyses nærmere for nuværende forhold og konsekvensanalyser af ændringer på disse. 

Undersøgelser på screeningsniveau viser, at Bygholm ås strækning kan sikres via jorddiger, hævning af terræn eller højvandsmure med henblik på at opnå sikring til 1,8 meter. Det bør undersøges og besluttes om hvor vidt noget af denne sikring skal udføres i forbindelse med udmøntning af denne lokalplan.          


Forhold til Kommuneplan 2013 - Rammer for lokalplanlægning

Kommuneplantillæg 42-2013 er i Kommuneplan 2013 omfattet af kommuneplanrammerne HR.00.01.C.17, der udlægger rammeområdet til centerformål: butikker, boliger, liberale erhverv, privat og offentlig service, og HR.00.01.C.16, der udlægger rammeområdet til  fritidsformål og rekreation: bypark med tilhørende bygningsmæssige faciliteter. Samt en mindre del af HR.00.05.B.1, som udlægger området til boligformål og HR.00.01.C.19 som udlægger området til centerområde.

Der oprettes med tillægget en ny kommuneplanramme med nummer HR.10.CE.05. Rammerne HR.00.01.C.17, HR.00.01.C.16, HR.00.05.B.1 og HR.00.01.C.19 indskrænkes i forhold til den nye ramme.

Det nye rammeområder får følgende rammebestemmelser:

HR.10.CE.05:

Generel anvendelse: Centerområde

Specifik anvendelse: Bycenter

Eksisterende zoneforhold: Byzone

Fremtidig zoneforhold: Byzone

Maksimale bygningshøjde: 54

Maksimale bebyggelsesprocent: 150

Maksimalt antal etager: 13

Mindste miljøklasse: 1

Højeste miljøklasse: 3

Detailhandel:

Inden for området må der etableres dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Det samlede maksimale bruttoetageareal til detailhandel fastsættes til 15.000 m2.

Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 3.500 m2. Den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker er 2.000 m2.


Miljøvurdering

Screening for pligt til miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbe­kendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, skal det for planer, som fastlægger rammer for fremtidig anlægstilladelser, klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af de pågældende planer. Planer skal miljø­vurderes, såfremt indvirkningen på miljøet vurderes at være væsentlig.

Teknik og Miljø har vurderet, at projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, og truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Det betyder, at der er gennemført en vurdering af anlæggets virkning på miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbe­kendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015) skal forslag til lokalplan 2016-27 og kommuneplantillæg 2013-42 miljøvurderes.

Idet der både skal udarbejdes en VVM-redegørelse og miljø­vurdering, er miljøvurderingen indarbejdet i VVM-redegøelsen. Det betyder, at bl.a. tilvejebringelse af overvågningsprogram er indeholdt i VVM-redegørelsen, for at tilgodese kravene i lov om miljøvurdering. Efterfølgende vil der blive udarbejdet en sam­menfattende redegørelse. 


Retsvirkninger
Tillægget Kommuneplan 2013 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Klagevejledning
Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. bekendtgørelse. nr. 130/ 2017, § 3. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Du klager via Klageportalen, som du finder via et link på denne hjemmeside www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på én af disse hjemmesider, som du plejer med NEM-ID.

Klagen sendes gennem Klageportalen først til den myndighed, der har truffet den afgørelse, der klages over. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for almindelige borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Planklagenævnet afviser klager, der kommer uden om Klageportalen, hvis der forinden ikke er ansøgt om og bevilliget "fritagelse for brug af Klageportalen". Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i den sag, du ønsker at klage over. Myndigheden videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen, hvor afgørelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort, jf. Planlovens § 62.

Nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:
HR.10.CE.05

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer