2013-22 - Blandede byformål, Nordhavnen, Horsens

Kommuneplan-id
1486324

Plannavn
Blandede byformål, Nordhavnen, Horsens

Dato for vedtagelse af forslag
20. december 2016

Høring start
20. december 2016

Høring slut
14. februar 2017

Dato for vedtagelse
24. april 2017

Dato for ikrafttræden
16. maj 2017

Gælder for hele kommunen?
Nej

Formål

Formålet med kommuneplantillægget er, at skabe et samlet plangrundlag for omdannelse af Nordhavnen til bymæssige formål i overensstemmelse Byrådets visioner som beskrevet i målene for byomdannelse i Kommuneplan 2013 og Masterplan Horsens Havn 2010.


Indhold

Med kommuneplantillægget ændres rammeområderne på Nordhavnen, så de muliggør udviklingen af en ny bydel med blandede byformål. Derudover ændres Kommuneplan 2013’s retningslinje 1.1 Detailhandelsstruktur, idet der udlægges et nyt bydelscenter på Nordhavnen med butikker til lokal forsyning af bydelen.

Hovedparten af Nordhavnen planlægges anvendt til blandede byformål som boliger, kontorer, restauranter, butikker, offentlige formål mv. Den centrale del af området planlægges anvendt til centerformål (bydelscenter), henholdsvis dagligvarebutikker ved Strandpromenaden og mindre udvalgsvarebutikker tættere ved vandet. De østlige arealer udlægges fortsat til lystbådehavn, Langelinjeanlægget og Langelinjebebyggelsen.

Kommuneplantillægget fastlægger rammer for bebyggelse i varierende højder; henholdsvis max. 4 etager i den vestlige og max 5 etager i den østlige del af området, dog punktvis op til 6-8 etager, og max. 6 etager for den centrale del af Nordhavnen, dog punktvis op til 8, 12 og 20 etager ved Pynten. I de østlige områder til boliger ligger Langelinjebebyggelsen med 3 etager og der fastsættes max. 2 etager for området til rekreative formål (lystbådehavn mv).

Området vil således fremover komme til at bestå af følgende rammer:

  • HR.00.04.BE.02 (uændret ift vedtaget kommuneplantillæg 2013-36 for boligbebyggelse ved Jens Hjernøes Vej, max. 6 etager)
  • HR.00.04.BE.03 (nyt rammeområde til blandet bolig og erhverv vestlig del af Nordhavnen, generelt max. 4 etager)
  • HR.00.04.BE.04 (nyt rammeområde til blandet bolig og erhverv østlig del af Nordhavnen, generelt max. 5 etager)
  • HR.00.04.CE.04 (nyt rammeområde med bl.a. mulighed for større dagligvarebutikker til forsyning af bydelscentret, generelt max. 6 etager)
  • HR.00.04.CE.05 (nyt rammeområde med mulighed for mindre udvalgsvarebutikker sammen med blandede byfunktioner, herunder opfyldning af et mindre vandareal og etablering af kanal, generelt max. 6 etager)
  • HR.00.04.RE.02 (Langelinje anlægget, ændret afgrænsning og med præcisering af muligheder for mindre rekreative anlæg)
  • HR.00.04.RE.03 (Lystbådehavn og tilknyttede funktioner, ændret afgrænsning med mulighed for etablering af kanal og rekreativ ø, max. 3 etager)
  • HR.00.04.BO.03 (Langelinje bebyggelsen, uændret afgrænsning, dog justeret/specificeret ift. nuværende etageboligbebyggelse i 3 etager)

Eksisterende rammer til industri og havneerhverv aflyses (HR.00.04.E.2 og HR.00.04.I.1), og ligeledes aflyses eksisterende rammer for lystbådehavnen og Langelinjeanlægget (HR.00.04.G.1 og HR.00.04.G.2).

Tillæggets ændringer omfatter endvidere kommuneplanens retningslinje 1.1 Detailhandelsstruktur og de genrelle rammebestemmelser vedr. detailhandel, idet der udlægges et nyt bydelscenter på Nordhavnen med butikker til lokal forsyning af den nye bydel og med nærmere fastsatte maksimale arealrammer og butiksstørrelser.


Baggrund

Kommuneplantillægget udmønter Masterplan 2010 for omdannelse af Nordhavnen til en ny bydel med attraktive boliger, arbejdspladser, butikker, restauranter, rekreative områder med plads til kultur- og fritidsaktiviteter for hele familien og et unikt maritimt miljø.

Nordhavnen er i de gældende kommuneplanrammer hovedsageligt udlagt til erhverv og industri i tråd med områdets hidtidige anvendelse som erhvervshavn. Store dele af de hidtidige erhverv på det eksisterende blandede havneområde er ophørte, andre forventes at ophøre inden for en kortere årrække, mens flere boliger og offentlige funktioner i området forbliver. Horsens Havn skal fortsat fungere som erhvervshavn på Sydhavnen. Derudover er Nordhavnens østlige dele i de eksisterende rammer udlagt til lystbådehavn, fritidsformål og nærrekreativ anvendelse (Langelinjeanlægget).

Realiseringen af Nordhavnens omdannelse er så småt påbegyndt, idet der er vedtaget lokalplan 150-2013 for Havnetrekanten samt kommuneplantillæg 2013-36 og lokalplan 2016-4 for boligbebyggelse ved Jens Hjernøes Vej.

Kommuneplantillægget og intentionerne for Nordhavnen følges op af rammelokalplan 2016-1 for Nordhavnen, samt efterfølgende lokalplaner.

Forud for vedtagelse af Kommuneplantillægget har der været indkaldt ideer og forslag, jf. planlovens § 23c. Der indkom to indlæg. Der henvises til redegørelsen i rammelokalplan 2016-1.

Efter planforslaget har været i offentlig høring er der foretaget mindre ændringer i det endelige kommuneplantillæg, bl.a. vedr. indskrænkning af områdegrænsen mod søterritoriet og nedsættelse af den højeste bygningshøjde fra 80 til 70 m.  


Forhold til anden planlægning

Statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2013

Planlægningen for omdannelse af Nordhavnen stemmer godt overens med de statslige interesser i vækst og byudvikling. Med målet om, at byvækst skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder og skal ske indefra og ud, er den planlagte omdannelse og fortætning i god overensstemmelse med de statslige interesser. Horsens er som hovedby i kommunen et naturligt område for vækst, og Nordhavnen er nævnt i hovedstrukturen som et prioriteret byomdannelsesområde.

Det er et statsligt mål i forhold til detailhandel, at kommunernes detailhandelsplanlægning skal understøtte de eksisterende bymidter. Kommuneplantillægget udlægger et nyt bydelscenter på Nordhavnen, idet der i den nye bydel vil være befolkningsgrundlag for forsyning med butikker i bydelen uden, at det medfører negative konsekvenser for bymidten.

Da der er eksisterende erhverv og industri på Nordhavnen og på Sydhavnen, skal de statslige interesser ift. støjbelastede arealer og udvikling iagttages. Den gældende kommuneplan lever op til de statslige interesser ved at indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. I forbindelse med udarbejdelse af efterfølgende lokalplaner skal hensynet til støj sikres.

Det er endvidere en statslig interesse og et statsligt mål, at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af landets centrale havne som effektive transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder.

Horsens Kommune og Havnen er løbende i dialog vedr. begrænsning af støj og støv m.m., og Havnen har allerede iværksat en række tiltag for at reducere de miljømæssige påvirkninger i forhold til eksisterende støjfølsom anvendelse og kommende anvendelser på Nordhavnen. På baggrund heraf og med afsæt i en kortlægning i 2015 af støj, støv og lugtforhold fra erhvervshavnen er det kommunens vurdering, at det vil være muligt at udbygge Nordhavnen til en ny attraktiv bydel gennem lokalplanlægning for nye anvendelser uden, at det medfører indskrænkninger for driften af havnen og uden, at beboerne i den nye bydel vil opleve gener, der overskrider gældende grænseværdier. Lokalplaner inden for området skal indeholde en redegørelse for miljøpåvirkningen og - om nødvendigt - fastsætte vilkår om afskærmning af ny bebyggelse i forhold til eventuelle overskridelser af grænseværdier for virksomhedsstøj. Af hensyn til emissioner fra Fjernvarme Horsens'  eksisterende kraftvarmeværk og det nye biomasseværk vil lokalplaner for højhuse ville skulle sikre, at grænseværdierne for afkast fra Horsens Kraftvarmeværk overholdes i bygninger og på altaner.

De miljømæssige konsekvenser i forhold til erhvervshavnen er uddybet i miljørapporten af planforslaget.

Beliggende i tæt tilknytning til Horsens Fjord vil området endvidere skulle sikres mod klimatilpasning og oversvømmelse. Horsens Kommune er i øjeblikket i gang med en kortlægning af, hvor og hvor kraftigt de forskellige områder bliver ramt af klimaforandringer, ligesom kommunen har igangsat flere indsatser for at håndtere klimaforandringernes konsekvenser. En lokalplan inden for området skal bl.a. fastsætte koter for fremtidige veje og bebyggelse med afsæt i strategien for fremtidig stormflodssikring.

Grundvand og vandområdeplaner

Der er ingen drikkevandsinteresser inden for kommuneplantillæggets område.

Horsens Fjord er omfattet af vandområdeplan 2015-2021 som hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Miljømålet for fjorden er, at der ikke må ske forringelse af aktuel tilstand, og at der opnås god økologisak tilstand efter december 2021 og god kemisk tilstand senest 22. december 2015. Kommuneplantillægget er ikke i strid med vandområdeplanerne, og de efterfølgende lokalplaner skal overholde gældende vandområdeplaner og må ikke medvirke til, at målet ikke kan opfyldes. Ved realisering af lokalplanerne må der således ikke ske udledning af forurenende stoffer til fjorden i projekternes anlægs- og driftsfaser.

Forholdet til havmiljøet er uddybet i miljørapporten af planforslaget.

Natura 2000 områder og bilag IV-arter

Nærmeste Natura 2000 områder er habitatområde H236 'Bygholm Ådal' ca. 7 km vest for Nordhavnen samt Natura 2000 område nr. 56 'Horsens Fjord, havet øst for og Endelave', der ligger ca. 6 km øst for Nordhavnen og udgøres af habitatområde H 52, fuglebeskyttelsesområde F36 og Ramsarområde nr. 13. På baggrund af den store afstand til de internationale naturbeskyttelsesområder er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne.

Planområdet ligger i byzone og omfatter bebyggede og befæstede arealer. Det vurderes, at Horsens Nordhavn ikke er permanent opholdssted for individer eller populationer af terrestriske eller marine bilag IV-arter. Kommuneplantillægget vurderes derfor ikke at kunne skade bilag IV-arter.

Regional Vækst og Udviklingsstrategi for Region Midt

Kommuneplantillægget strider ikke mod den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Region Midt (2015-2025), men understøtter målene om at bidrage til at fastholde og styrke vækst og udvikling i hele regionen, ved at arbejde med bæredygtighed, arkitektur, design og digitalisering til at skabe bæredygtige og smarte byer.

Spildevandsplan

Området er separatkloakeret. Regnvand ledes til Horsens Havn evt. via sandfang eller anden rensemetode.

Der indarbejdes i fornødent omfang LAR-løsninger til opsamling og håndtering af ekstreme regnvandshændelser. Lokalplaner skal fastsætte koter for veje og bebyggelse og suppleres med specifikke krav til de enkelte bebyggelser.

Kystnærhed

Kommuneplantillæggets område ligger inden for den kystnære del af byzonen, og der planlægges for inddragelse af mindre arealer af søterritoriet til nye byformål. Ifølge planlovens § 5b skal der gives en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for arealinddragelsen. Derudover skal de fremtidige bebyggelsesforhold vurderes i forhold til den kystlandskabelige helhed, bystruktur og natur, samt infrastrukturanlæg, herunder havne.

Kommuneplantillæggets baggrund er, at Nordhavnen er et højt prioritet omdannelsesområde i Horsens, der ønskes udviklet til en ny attraktiv bydel. For at skabe en hensigtsmæssig afgrænsning mod havnen er der behov for en mindre opfyldning af søterritoriet i den centrale af Nordhavnen, hvor det er hensigten at markere områdets centrale del med et landmark i form af et højhus i op til 70 meter. Den planlagte bebyggelse vil derudover punktvis blive op til 32 meter og 48 meter enkelte steder og samlet set vil bebyggelsen således påvirke kystlandskabet og byprofilen mod havnen, idet den kan ses fra store dele af byen og omgivelserne.

Den øvrige del af bebyggelsen planlægges med maksimale højder, der ikke afviger væsentligt fra flere af de store bygningsvolumener og højder, der i dag findes på Nordhavnen. DanaFeeds højeste bygning er over 30 meter høj, mens Hornsyld Købmandsgårds er over 40 meter høj. Den planlagte etagebebyggelse på havnetrekanten omfattet af lokalplan 2015-10 bliver ligeledes over 40 meter høj.

Den nye bebyggelse på Nordhavnen vil opleves visuelt i sammenhæng med den eksisterende byprofil og de terrænmæssige omgivelser. Terrænet i den nordlige del af byen - nord for Nordhavnen - rejser sig som en bakke på over 40 meter. Nordhavnen vil således ikke opleves i direkte sammenhæng med den historiske bykerne eller bevaringsværdige bystrukturer. De visuelle konsekvenser er uddybet i miljørapporten af planforslaget.

Visualisering set fra Husodde. Fotomatch af planens mulige bygningsvolumener i sammenhæng med Horsens by og omgivelser. 

Da realisering af den samlede omdannelse af Nordhavnen forventes at vare årtier, skal det bemærkes, at visningen først er realistisk på meget lang sigt. Udbygningen vil foregå løbende, så den visuelle fremtoning vil være, at ny bebyggelse vil ligge side om side med eksisterende industribebyggelse på Nordhavnen.

Realisering af kommuneplantillæggets omdannelse af Nordhavnen vil medfører en markant forbedring af offentlighedens adgang til kysten, idet der etableres rekreative stier og promenader i området. Planerne hindrer ikke en videreførsel af Horsens Havn på Sydhavnen med havneerhverv, og strider ikke imod naturinteresser, jf. andre dele af redegørelsen.

Mod fjorden skabes mulighed for en ny brofast ø i østlig forlængelse af den eksisterende lystbådehavn. Øen har flere formål: Den vil erstatte den eksisterende lystbådehavns udskiftningsmodne bolværk mod fjorden. Den vil forbedre mulighederne for specielt den almene rekreative brug af fjorden væsentligt, idet der vil fremkomme nye kystarealer med vanddybder, der muliggør svømning, vinterbadning, isætning af både mv. Den vil endvidere give byens borgere et lokalt udflugtsmål med uhindret udsigt over det smukke fjordlandskab. Øen vil endvidere give mulighed for nyttiggørelse af egnet jord fra udgravning af den nye kanal.

Opfyldningen i sydlig retning vil gøre området mere attraktivt for offentligt ophold med mulighed for eftermiddagssol, og den vil skabe varierede muligheder for rekreativ anvendelse af vandet. For at understøtte offentlighedens muligheder for ophold ved og kontakt med vandet, hvor den nye kanal møder havnebassinet, kan ligeledes foretages en mindre opfyldning af havnebassinet umiddelbart vest for kanalen – et såkaldt multiareal. Alternativt kan arealet etableres som konstruktion i eksempelvis træ. Arealet etableres til brug for bl.a. varierede rekreative og kulturelle aktiviteter


Forhold til Kommuneplan 2013 - Hovedstruktur

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, og udmønter særligt målene for byomdannelse og fortætning for havneområdet og bymønster og byroller.

Byomdannelse og byfortætning - havneområdet

Det er byrådets mål at Nordhavnen skal omdannes til en aktiv del af byen, hvor der lægges vægt på at skabe  med følgende målsætninger:

  • Der skal skabes en levende, mangfoldig bydel med en særlig kulturel, arkitektonisk og folkelig identitet, som adskiller Horsens havn fra andre havne og havneområdet fra andre bydele i Horsens
  • Vand skal være et gennemgående tema, og adgangen til vandet for offentligheden skal prioriteres højt
  • Der skal være en blanding af kultur- og fritidsaktiviteter, erhvervsaktiviteter, caféer, restauranter og boliger i en bydel, der skal summe af liv i dag- og aftentimerne
  • Der skal skabes grundlag for en alsidig befolkningssammensætning med differentierede boligformer, herunder forskellige ejerformer, almene boliger mv.
  • Havnens kulturspor skal integreres i de omdannede havneområder
  • Sammenhæng til den omgivende by skal indarbejdes mht. funktioner, færdsel, udsigten til vand, bygningsvolumener, friarealer o.l.
  • Havneområdet skal rumme mulighed for etablering af et internationalt søsportscenter i sammenhæng med de eksisterende vandsportsgrene på havnen
  • Der skal skabes mulighed for en strandpark i forbindelse med Langelinie
  • De offentlige rum og det fremtidige byggeri skal være af arkitektonisk høj kvalitet.

Bymønster og byroller

Udgangspunktet for Horsens Kommunes bymønster er rollefordelingen mellem byerne og den geografiske placering af byerne. Det er målet at skabe velfungerende og attraktive by- og lokalsamfund, hvor der bygges videre på eksisterende styrker og kvaliteter. Byerne opdeles i tre hovedkategorier: Hovedbyer, Mellembyer og Landsbyer.

Nordhavnen er en del af hovedbyen Horsens, som fortsat skal udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. Tillægget er i overensstemmelse med dette og understøtter desuden intentionerne omkring byomdannelse og fortætning.


Forhold til Kommuneplan 2013 - Retningslinjer

Retningslinje 1.1 Byvækst og byzone

Kommuneplantillægget har til formål at muliggøre omdannelse af Nordhavnen til en ny bydel, der rummer blandet bolig og erhverv og nye bebyggelsesmuligheder ud fra en samlet planlægning med udgangspunkt i Masterplan 2010.

Retningslinjen har bl.a. til formål at sikre, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for i planperioden. Udviklingen af byerne sker i et vist omfang gennem byfornyelse, byomdannelse og fortætning, og det er bl.a. forudsat at ca. 750 boliger bliver realiseret gennem byomdannelse ud af det samlede behov for ca. 4800 boliger.

Horsens Kommune har på nuværende tidspunkt vedtaget lokalplaner, der muliggør ca. 690 boliger gennem fortætning i Horsens, herunder for Havnetrekanten på den inderste del af Nordhavnen. På Nordhavnen realiseres mulighederne for nye boliger først med vedtagelsen af nye lokalplaner, idet området hidtil er kommune- og lokalplanlagt til industri- og havneformål med ret begrænsede muligheder for boliger. 

Nordhavnen rummer potentielt mulighed for et betydeligt antal boliger og etagemeter til kontor- og serviceerhverv mv., men da kommuneplantillægget lægger de samlede overordnede rammer for den fremtidige bydel, der forventes realiseret over flere årtier, er det i højere grad de efterfølgende projektmuligheder og lokalplanlægning, der vil vise, hvilket omfang af boliger det er muligt at realisere ved omdannelse af Nordhavnens tidligere industribebyggelse. Kommuneplantillægget vurderes således ikke at være i strid med retningslinje 1.1. 

Den forestående, kommende lokalplanlægning tyder på, at der er gode muligheder for at realisere et større antal boliger på Nordhavnen end hidtil forudsat gennem byomdannelse og fortætning, bl.a. på Jens Hjernøes Vej og i området ved Nopa-grunden og Jernlageret. Det endelige omfang af boliger på Nordhavnen vil i sidste ende være meget projektafhængigt, idet lokalplanerne hovedsageligt vil udlægge området til blandet bolig og erhverv.

Forventningerne til nye boliger gennem byomdannelse på Nordhavnen vil løbende blive vurderet i kommende lokalplaner og vil samlet blive revurderet i forbindelse med kommende Kommuneplan 2017.

Retningslinje 1.11 Detailhandel

Kommuneplantillægget udlægger et nyt bydelscenter på Nordhavnen til forsyning af den nye bydel.

Inden for det afgrænsede bydelscenter fastsættes den samlede butiksramme til maksimalt 6.800 m², fordelt på to rammeområder med hver sin funktion.

I rammeområde CE.04 ved Strandpromenaden kan der etableres butikker med en maksimal butiksstørrelse på 2.500 m² for dagligvarebutikker og max 500 m² for udvalgsvarebutikker inden for en samlet ramme på 5.300 m².  I rammeområde CE.05 kan der etableres mindre udvalgsvarebutikker med maksimal størrelse på 500 m² og inden for en samlet ramme på 1.500 m².

Redegørelse for nyt bydelscenter på Nordhavnen

I henhold til planlovens bestemmelser skal der ved planlægning for nye butikker redegøres for bydelscentrets behov, afgrænsning, opland og forventet omsætning. Herudover skal effekterne på den eksisterende detailhandelsstruktur belyses, ligesom sammenhængen med bymiljøet og trafik tilgængelighed.

Afgrænsning

Bydelscentret er afgrænset i den centrale del af Nordhavnen, hvor det omfatter både eksisterende og allerede planlagte butikker. Bydelscentret omfatter to rammeområder, hvor det ene planlægges til større butikker, primært dagligvarebutikker, mens det andet planlægges til mindre udvalgsbutikker, der naturligt kan understøtte bylivet og områdets blandede funktioner. Rammeområdet til større butikker er lokaliseret ved Strandpromenaden og adgangsvejene til Nordhavnen, da det her ligger centralt for oplandet med gode adgangsforhold.

Bydelscentret er vist med lyseblå farve. Bymidten er vist med lilla farve.

Afstanden fra bydelscentret til bymidten er ca. 500 m og afstanden til bydelscenter Sundvej er ca. 1 km.

Opland

Bydelscentrets opland vurderes at omfatte den nye bydel på Nordhavnen, samt dele af byområdet nord for Strandpromenaden. Oplandet grænser tæt op til bymidten, hvor Løvbjerg og Bilka ligger ca. 500 m fra den nærmeste del af Nordhavnen. De boligområder, der ligger nord for Strandpromenaden inden for ca. 500 m fra bydelscenter Nordhavnen, vurderes at udgøre et naturligt opland. Boligområderne længere mod nord og øst for planområdet, er mere naturligt knyttet til lokalcenter Sundvej, der tilsvarende er under udbygning.

Opland for bydelscenter Nordhavnen.

Nordhavnen forventes fuldt udbygget at få 4.400 indbyggere, foruden kontorvirksomheder og offentlige formål mv. I oplandet nord for Strandpromenaden bor der ca. 2.400 borgere.

Behovsvurdering

Der er i forbindelse med dette kommuneplantillæg lavet en beregning og vurdering af behovet for et nyt bydelscenter.

I bydelscentrets opland nord for Strandpromenaden bor der 2.400 indbyggere med et samlet forbrugsgrundlag på 100 mio. kr. I denne del af området ligger der i dag flere mindre butikker med en omsætning, der er vurderet til ca. 15 mio. kr. Med 4.400 nye beboere på sigt på Nordhavnen vil der blive skabt et forbrugsgrundlag på 182 mio. kr.

Oplandets samlede befolkningsgrundlag på 6.800 indbyggere beregnes således at have et forbrugspotentiale på 282 mio. kr.

I 2028 vil denne efterspørgsel være tilstrækkelig til 11.600 m² butiksareal alt afhængig af den konkrete udvikling i privatforbruget og internethandlen. Der er dermed også grundlag for den fastsatte arealramme til nye butikker på 6.800 m² bruttoetageareal.

  Ny Bydel Eksisterende by i oplandet Samlet
Indbyggertal 4.400 personer 2.400 personer 6.800 personer
Forbrugsgrundlag 182 mio. kr. 100 mio. kr. 282 mio. kr.
Arealbehov 7.500 m2 4.100 m2 11.600 m2

Vurderede arealer i oplandet til bydelscenter Nordhavn: Indbyggertal, forbrugsgrundlag (dagligvarer og udvalgsvarer samlet) og arealbehov fuldt udbygget.

I området ligger der to eksisterende udvalgsvarebutikker større end 2.000 m², nemlig Stark med butiksareal på 2.100 m² og Silvan med butiksareal på 2.400 m², der kan fortsætte som eksisterende lovlig anvendelse. De to butikker har et kundegrundlag uafhængigt af det nye bydelscenter.

Konsekvenser for eksisterende detailhandelsstruktur

Kommuneplantillæggets ramme til nye butikker overstiger ikke oplandets samlede arealbehov og overstiger ikke forbrugsgrundlaget fra de nye beboere i bydelen. 

Da den fastsatte butiksramme ikke overstiger forbrugspotentialet fra den nye bydels beboere, vurderes kommuneplantillægget ikke at medføre negative konsekvenser for bymidten eller andre bydelscentre i Horsens.

De eksisterende store udvalgsvarebutikker på Nordhavnen (Stark og Silvan) har et eksisterende uafhængigt kundegrundlag og vurderes således ikke at blive påvirket negativt af udbygningen af Nordhavnen. Omsætningspotentialet for udvalgsvarer blandt nye beboere på Nordhavnen er ikke større end det eksisterende butiksareal til udvalgsvarer i havnen, og det anses som usandsynligt at Nordhavnen vil tiltrække udvalgsvarebutikker i større stil.

Konsekvenserne for målene for detailhandelsstrukturen

Som beskrevet ovenfor vil Bydelscenter Nordhavnen opfylde en del af behovet for detailhandelsomsætning i oplandet. Planlægningen for bydelscentret er i overensstemmelse med byrådets mål for detailhandelsstrukturen, da der ikke vil ske en negativ påvirkning af detailhandelen i bymidten eller andre butiksområder.

Konkret er bydelscenter Nordhavnen i overensstemmelse med hovedstrukturen i Kommuneplan 2013, hvor det bl.a. fastlægges, at Horsens Havn skal omdannes til en attraktiv og aktiv del af byen med kultur og -fritidsaktiviteter, arbejdspladser, caféer, butikker og boliger. Havneområdet vil være en del af en attraktiv og spændende forbindelse mellem kulturstationen ved Banegården og gågaderne i centrum.

I overensstemmelse med mål for detailhandlen i Kommuneplan 2013 vil bydelscentret bidrage til:

  • at fremme et stærkt og varieret butiksudbud i kommunen samt sikre balance i butikslokaliseringen således, at der opnås nærhed og god tilgængelighed for borgerne, især for dem uden bil,
  • at butikker placeres centralt, herunder i bydelene (bydelscentrene),
  • at udviklingen på detailhandelsområdet sikrer, at bl.a. bydelscentrene i hovedbyen Horsens er levende og velfungerende og at udviklingen sker på et miljø- og samfundsmæssigt bæredygtigt grundlag og
  • at Horsens bys rolle i det østjyske bybånd og som dynamisk og bærende egnscenter for hele det naturlige og vidtstrakte handelsopland, Horsens egnen, udbygges således, at borgerne på Horsensegnen opnår et tilfredsstillende serviceniveau i regional balance med landsdelscentrene Aarhus og Trekantområdet.

Konsekvenser for bymiljø og trafik

Nye butikker i bydelscentret vil blive etableret i sammenhæng med den løbende omdannelse af Nordhavnen fra et tidligere erhvervs- og havneområde til en moderne bydel med boliger, kontorer, butikker og restauranter mv. Denne omdannelse vil ændre bymiljøet positivt og gøre området mere attraktivt.

Bydelscentrets beliggenhed ved Strandpromenaden sikrer god tilgængelighed for oplandet og til øvrige dele af Horsens. Som følge af Nordhavnens samlede udbygning kan det på sigt vise sig nødvendigt med udbygning af Strandpromenaden til 4 spor for at klare afviklingen af trafikken fra den udbyggede bydel.

Nordhavnen betjenes i dag af Lokalbus 3 med forbindelse til Horsens Trafikterminal. Som led i udviklingen af Nordhavnen forventes det, at busbetjeningen udbygges, hvorfor tilgængeligheden til Nordhavnen med kollektiv transport vil være god.

Strandpromenaden er forsynet med cykelsti i hver retning. Internt på Nordhavnen vil der ske en udbygning af fortove og stier samt promenader langs kajkanterne. Tilgængeligheden til og fra Nordhavnen for bløde trafikanter skal sikres gennem lokalplanlægningen.

Der vil kunne opnås synergi mellem bymidten og Nordhavnen ved det planlagte oplevelsesbånd, der strækker sig fra Nordhavnen via bykernen til kulturstationen ved Banegården. En åbning og omdannelse af Havneallé og Åboulevarden kan betyde, at bymidten åbner sig mere mod havnen. Attraktive miljøer med åbne facader og butikker kan være med til at mindske den oplevede afstand mellem Nordre Kaj og bykernen. Niels Gyldings Gades barriereskabende virkning søges minimeret gennem ændringer i byrum og trafikregulering samt ifm. placering af indgangspartier, parkeringsarealer mv.

Kulturmiljø

Fiskerhusene ved lystbådehavnen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2013. Inden for det udpegede område skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, herunder ombygninger, terrænændringer, beplantning eller etablering af tekniske anlæg mv. Kommuneplantillægget indebærer ingen ændringer i udpegningen eller konsekvenser herfor.

Kulturhistoriske bevaringsværdier

Der er registreret tre bygninger med høj eller middel bevaringsværdi inden for planområdet: Strandpromenaden 2 (Nopa), J. Hjernøes Vej 6 (fejlagtigt registreret med SAVE vurdering 4, det korrekte er 7) og J. Hjernøes Vej 40 (lystbådeklub/restaurant – nedrevet, jf. Lokalplan 10-2012).

Kommuneplantillægget indebærer ingen ændringer i forhold til gældende retningslinje for bevaringsværdige bygninger.

Naturbeskyttelse

Der er ingen naturbeskyttede arealer på Nordhavnen.

En lille del af Horsens Havn er i kraft af dens placering i Horsens Fjord i kommuneplanen klassificeret som et område med naturbeskyttelses-interesser, og det fremgår af kommuneplanen at:

"Havets sammenhængende lavvandede områder er udpeget som særligt værdifulde havområder. Områderne er vigtige yngle- og opvækstområder for bl.a. fladfisk, sild og ål. Områderne rummer desuden en række specielle plante- og dyrearter, som udgør et vigtigt fødegrundlag for en lang række vadefugle.
Stenrevene udgør en helt særlig del af de lavvandede områder på havet. Her findes et helt anderledes dyre- og planteliv med en række arter af tangplanter af hvilke flere er blevet sjældne."

Horsens Havn betegnes ikke som et 'lavvandet område', og kommuneplanens beskrivelse af 'særligt værdifulde lavvandede områder' formodes at henvise til områderne omkring Vorsø, Alrø og Hjarnø, som ligger ca. 8 km fra Horsens Havn. Stenrevenes placering er ikke blevet kortlagt i Horsens Fjord, men da området omkring havnen er karakteriseret ved sandet dynd, formodes det ikke at huse nogen stenrev. Normalt kan stenrev forekomme på sedimenttypen 'residualbund på moræne', og der formodes derfor at være mere end 3 km fra Horsens Havn til det nærmeste stenrev.

Geologiske bevaringsværdier

Store dele af Horsens Fjord er udpeget som geologisk interesseområde i Kommuneplan 2013. Sammenhængen mellem sidste istids landskabsdannende processer og den efterfølgende landhævning fremstår mange steder særdeles tydeligt i området, fx tunneldalen fra Amstrup til Norsminde Fjord. Kommuneplantillægget vurderes ikke at indvirke på de geologiske bevaringsværdier.

Eksisterende trafikanlæg (havn)

Nordhavnen er i kommuneplanen angivet som en del af den eksisterende havn sammen med Sydhavnen. Med omdannelsen udfases havneaktiviteterne på Nordhavnen, mens sydhavnen forbeholdes egentlige industri- og havneformål.

Klimatilpasningsplan

Horsens Kommune har vedtaget klimatilpasningsplan i 2014 og har som led heri udført en kortlægning af, hvor og hvor kraftigt de forskellige områder bliver påvirket af klimaforandringer. På baggrund heraf har Horsens Kommune igangsat flere indsatser for at håndtere klimaforandringernes konsekvenser. Der er bl.a. vedtaget retninglinje for, at byvækstområder skal være sikret mod oversvømmelse og opstigende grundvand. Bebyggelser på havnen og andre kystnære steder,
skal sikres mod havstigning og stormflod indtil min. en 100-årshændelse i 2050. Modelberegningen i dag for dette er kote 2,6 DVR90.
I udpegningen af byudviklings- eller omdannelsesområder - og sikringen af eksisterende områder, - skal der tænkes i vandets muligheder og potentialer det pågældende sted.

Dette betyder bl.a. at lokalplaner på Nordhavnen skal fastsætte gulvkoten for ny bebyggelse til kote 2,6 DVR90, så bebyggelsen sikres imod oversvømmelse i overensstemmelse med klimatilpasningsplanen. 


Forhold til Kommuneplan 2013 - Rammer for lokalplanlægning

Med kommuneplantillægget suppleres de generelle rammer om detailhandel således at de arealmæssige rammer for det nye bydelscenter fremgår:

Område Type Bydel Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max. butiksstørrelse
            Dagligvare Udvalgsvare
Nordhavnen Bydelscenter HR.04 4.500 m2 * 6.800 m2 6.800 m2 2.500 m2 500 m2 *

Note *: Udbygningsramme på 6.800 m2 gælder udover 2 eksisterende lovlige butikker større end 2.000 m2 på tilsammen 4.500 m2.

Med kommuneplantillægget ændres rammeområderne på Nordhavnen, så de muliggør udviklingen af en ny bydel med blandede byformål og bydelscenter.

Kommuneplantillægget ændrer rammerne for Nordhavnen på følgende måder:

Området vil således fremover komme til at bestå af følgende rammer:

  • HR.00.04.BE.02 (uændret ift vedtaget kommuneplantillæg 2013-36 for boligbebyggelse ved Jens Hjernøes Vej, max. 6 etager)
  • HR.00.04.BE.03 (nyt rammeområde til blandet bolig og erhverv vestlig del af Nordhavnen, generelt max. 4 etager)
  • HR.00.04.BE.04 (nyt rammeområde til blandet bolig og erhverv østlig del af Nordhavnen, generelt max. 5 etager)
  • HR.00.04.CE.04 (nyt rammeområde med bl.a. mulighed for større dagligvarebutikker til forsyning af bydelscentret, generelt max. 6 etager)
  • HR.00.04.CE.05 (nyt rammeområde med mulighed for mindre udvalgsvarebutikker sammen med blandede byfunktioner, herunder opfyldning af et mindre vandareal og etablering af kanal, generelt max. 6 etager)
  • HR.00.04.RE.02 (Langelinje anlægget, ændret afgrænsning og med præcisering af muligheder for mindre rekreative anlæg)
  • HR.00.04.RE.03 (Lystbådehavn og tilknyttede funktioner, ændret afgrænsning med mulighed for etablering af kanal og rekreativ ø, max. 3 etager)
  • HR.00.04.BO.03 (Langelinje bebyggelsen, uændret afgrænsning, dog justeret/specificeret ift. nuværende etageboligbebyggelse i 3 etager)

Eksisterende rammer til industri og havneerhverv aflyses (HR.00.04.E.2 og HR.00.04.I.1), og ligeledes aflyses eksisterende rammer for lystbådehavnen og Langelinjeanlægget (HR.00.04.G.1 og HR.00.04.G.2).

Oversigtskort over rammeområder omfattet af kommuneplantillægget.


Miljøvurdering

Horsens Kommune har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemført en screening for, om planforslagenes påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering. (Miljøvurderingsloven LBK nr. 1533 af 10/12/2015 med senere ændringer)

På baggrund af screeningen har Horsens Kommune vurderet, at planen skal miljøvurderes. På baggrund af en scoping har Horsens Kommune vurderet, at miljøvurderingen skal belyse planforslagets konsekvenser i forhold til følgende emner:

  • Visuel påvirkning af kystlandskabet/byprofil.
  • Trafikale konsekvenser.
  • Påvirkning af vandmiljø, strømningsforhold mv
  • Miljøforhold i forhold til erhvervshavnen.

Miljørapporten har været fremlagt sammen med planforslaget. Ved den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse i henhold til Miljøvurderingsloven. 

Se den sammenfattende miljøredegørelse her.


Retsvirkninger
Tillæg 22-2013 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015).

Planlovens § 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne.

Klagevejledning
Efter planlovens § 58 stk. 1, nr. 3, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens indhold.

Horsens Kommunes afgørelse om, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, kan påklages, jf. miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Det betyder, at klagereglerne i Planloven er gældende.

Klageberettigede er alle, der er omfattet af Planlovens § 59. Det vil sige enhver, der har retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen.

Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Planklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse 2017-01-28 nr. 130 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Klage sker via Klageportalen, der ligger på www.borger.dk og www.virk.dk, jf. ovennævnte bekendtgørelse. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Horsens Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Horsens Kommune i Klageportalen.

Ved klage skal der betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder (2016-niveau). Gebyret betales med et betalingskort, når klagen er indtastet i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du derfor sende en begrundet anmodning til Horsens Kommune. Horsens Kommune videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.


Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens eller miljøvurderingens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentliggørelse, jf. Planlovens § 62.

Nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:
HR. 00.04 RE.03
HR.00.04.BO.03
HR.00.04.BE.03
HR.00.04.CE.04
HR.00.04.RE.02
HR.00.04.BE.04
HR.00.04.CE.05

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer