PLANSTRATEGI 2013 - 2017

Home Strategi 2011 Internationalisering

Internationalisering

I takt med den øgede globalisering bliver det stadig vigtigere for Horsens Kommune at udvikle en international profil og at kunne navigere i den globale konkurrence. Det forudsætter, at vi orienterer os mod det internationale samfund

International profil i erhvervslivet

Fremme af en international kultur på virksomhederne og andre arbejdspladser skal bidrage til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i både virksomheder og offentlige organisationer, og vil skabe rum for internationale medar-bejdere. Det vil samtidig klæde kommunens egne borgere på til en international verden og gøre os i stand til at agere på tværs at landegrænser og forskellige kulturer.

Internationale studerende

Over 1000 internationale studerende gør hvert år ophold i Horsens Kommune for at studere – enten et enkelt semester eller hele deres uddannelse. De udgør på sigt et nødvendigt og værdifuldt bidrag til kommunens arbejdsstyrke og kan bidrage til internationalisering af virksomheder og markedsføring. Nogle kan blive medarbejdere i lokale virksomheder, andre kan blive vigtige ambassadører for erhvervslivet i Horsens Kommune.

Projekt Welcome

Et vigtigt element i udvikling af kommunens internationale profil er at sikre en målrettet kommunal service til udenlandske borgere, som bosætter sig i Horsens Kommune for at arbejde hér. Gennem Projekt Welcome udvikler Horsens og Hedensted Kommuner i fællesskab tilbud, som hjælper udenlandske medarbejdere og deres familier gennem de forskellige faser i forbindelse med bosætning og hverdagslivet i et nyt land.

International kultur

Horsens Kommune er en international oplevelsesby med topnavne fra hele verden på koncertscenen, internationale festivaler og globalt udsyn og samarbejde. Horsens Kommune skal også fremover satse på kulturtilbud, som byder på internationale kunstnere. De kommunale kulturinstitutioner skal deltage i internationalt samarbejde med henblik på at skabe grundlag for oplevelser med en international dimension i Horsens Kommune.

Udveksling

Vi vil fremme udveksling og deling af viden på den internationale bane gennem internationale samarbejder og udveksling af såvel folkeskoleelever, studerende som medarbejdere.

WHO Sunde Byer

Horsens Sund By deltager i internationale samarbejder om sundhedsfremme og forebyggelse, og som medlem af WHO’s netværk af Healthy Cities prioriterer Horsens Kommune at deltage i forskellige netværk om sundhed. Herigennem vil vi internationalt udveksle og bidrage med viden om sundhed og forebyggelse.

 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer