PLANSTRATEGI 2013 - 2017

Home Strategi 2011 Grønne planer

Grønne planer

Naturen i Horsens Kommune indbyder til oplevelser og bevægelsesaktiviteter, fordi vi har naturen lige foran os. Variationen i naturtyper i kommunen er stor, og aktivitetsmulighederne er mange. Fjorden og Gudenåen kan bruges til sejlads, kystvande og søer til at svømme i, bakkedrag som Sukkertoppen og skovene til udflugter. Vi har mange kilometer stisystemer, som forbinder naturområderne, og som skaber adgang til selve naturen.

Adgang til grønne områder og muligheder for naturoplevelser helt tæt på er en væsentlig faktor ved valg af bolig. Vi beskytter og forbedrer derfor eksisterende naturområder og giver adgang, når det er muligt uden at skade naturindholdet. Vi skaber nye naturområder i tilknytning til både eksisterende og nye bebyggelser, fordi vi ved, at det betyder noget for os alle, at der er grønne områder omkring os.

At sikre beplantning i industriområder og andre byområder tjener ikke kun som forbindelseslinjer og oaser for dyrene, men glæder også mennesker der færdes i områderne.
Det er således et særligt indsatsområde, at forbedre ældre byområder med fokus på grønne kvaliteter som beplantning og etablering af grønne områder til udeliv. 

Klimaløsninger beriger naturen

Vi bruger muligheder for at anlægge ny natur, f.eks. langs vandløb til at modvirke klimapåførte gener i erhvervs- og boligområder. Ved aktivt at indarbejde nyeste viden om klimaforandringerne vil vi i den kommende kommuneplan bl.a. planlægge oversvømmelser i områder, hvor det både er nyttigt og smukt samt beriger naturen. Større arealer med natur beskytter desuden grundvand, søer og fjorden mod forurening og giver mulighed for et varieret dyre- og planteliv.

Sundhed og turisme

Parker og grønne friarealer i eksisterende byområder passes og udvikles, fordi vi ved, at de er vigtige samlingssteder og rekreative åndehuller. Vi forbedrer oplevelses- og udfoldelsesmuligheder i byernes parker og grønne områder, bl.a. ved at inddrage nye teknologier som smartphones og GPS til skattejagt.

Vi er bevidste om, at friluftsmuligheder i nærmiljøet motiverer borgerne til at bevæge sig, hvilket er godt for sundheden. Naturen kan også bruges til at fremme særlige sportsevents. Vi vil invitere til udeliv ved at opsætte shelters, så man kan bo i naturen for en nat. Ved at gøre det attraktivt at komme ud i naturen vil flere både påskønne og passe bedre på den.

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer