PLANSTRATEGI 2013 - 2017

Home Strategi 2011 Det åbne land

Det åbne land

Planlægning for det åbne dyrkede landskab uden for byerne skal sætte rammerne for vækst og udvikling af landbrugserhvervet i Horsens Kommune, så balancen mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land sikres. Der skal både tages hensyn til landbrugserhvervet, til beskyttelsesinteresser og til de rekreative interesser. Borgerne skal have mulighed for aktiviteter og oplevelser i det åbne land. Behovet for byvækst og infrastrukturanlæg skal afvejes med landbrugserhvervets interesser.

Landbrugserhvervet

For at tilgodese landbrugets interesser bliver der blandt andet udpeget særligt værdifulde områder. Disse områder bliver indarbejdet i lokale planer.
De beskyttelseshensyn, som kommunen kender i dag, vil også blive inddraget. For eksempel sikring af kvælstoffølsomme naturtyper, vandløb og fjord samt sikring af sårbare grundvandsressourcer.

Bygningsanlæg i det åbne land

Det moderne landbrugs bygninger bliver større og dominerer mere i landskabet. Horsens Kommune ønsker derfor at skabe funktionel og æstetisk harmoni, når nye produktionsbygninger opføres i det åbne land. Dialog med landbruget er i den sammenhæng særlig vigtig.

Mødet mellem land og by

Når land og by mødes, er det af stor betydning, at der både tages hensyn til de landskabelige værdier og landbrugets interesser. Planlægningen skal skabe rammerne for hensigtsmæssige driftsforhold og udviklingsmuligheder for landbruget samtidig med, at byerne får mulighed for at vokse.

Byggeri i de værdifulde landskaber

Vi skal værne om de landskabelige værdier. Det er derfor vigtigt at få fastlagt, hvilke krav vi som kommune vil stille til omfanget, lokaliseringen og udformningen af det fremtidige byggeri i det åbne land.

 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer