2.9 Geologiske interesseområder

Mål

Landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser og værdier i det åbne land har ofte i praksis en tæt sammenhæng med de geologiske. Geologiske interesser og værdier i landskabet udgør dog en særskilt interesse udover den landskabelige. Således bidrager ge-ologiske værdifulde lokaliteter helt afgørende til vores viden om de processer der har formet landskabet og i den store kontekst Danmark.

Landskaber med geologiske formationer af helt særlig geologisk værdi illustrerer således landets geologiske udvikling og de geologiske processer som de har fundet sted op gennem tiderne. Sådanne særligt værdifulde geologiske landskaber og landskabstræk har stor betydning for vores viden, for offentlighedens naturforståelse og for forskning og undervisning.

At sikre værdifulde geologiske landskabstræk herunder deres indbyrdes overgange og sammenhænge. De geologiske landskabstræk må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovplantning eller kystsikring.

Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Herudover skal værdifulde profiler, der afdækkes ved råstofgravning, søges bevaret.

Redegørelse

Kommunen skal udpege de regionale geologiske bevaringsværdier i kommuneplanen og formulere Retningslinjer til sikring af værdierne. Udpegningen skal som minimum indeholde de arealer i Horsens Kommune, som er angivet på Miljøministeriets udarbejdede kort over værdifulde geologiske områder i regionen.

De værdifulde geologiske områder er vist på kort. Områderne er endvidere beskrevet i afsnittet om Retningslinjer.

Herudover skal Kommunen tage stilling til om der findes lokale geologiske bevaringsværdier som skal sikres via planlægningen.

I oktober 2008 blev derfor gennemført en foroffentlighedsfase med det formål at indhente ideer og forslag til udpegning af lokale geologiske bevaringsværdier fra borgerne.

Retningslinjer

Inddragelse af arealer til formål, der kan påvirke landskabets kvaliteter negativt skal så vidt muligt undgås.

Indenfor områder af særlig landskabelig geologisk interesse skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Her skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. I disse områder skal byggeri, større veje og større tekniske anlæg så vidt muligt undgås.

Landskabsformer og blottede profiler (typisk i grusgrave) med videre, som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet.

Indenfor områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges stor vægt. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning med videre, som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal undgås i områder af særlig geologisk interesse. Geologisk interessante profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt.

Herudover gælder:
For de udpegede geologiske områder betegnet ”Horsens Fjord” og ”Endelave” (jf. miljøministeriets hjemmeside – geologi) gælder, at de naturlige kystdynamiske processer skal kunne forløbe uhindret.

Kystudviklingen i fjorden er påvirket af en række forhold. Således indgår Horsens Fjord i et gravsænkningsområde, der følger Ringkøbing – Fyn - ryggen fra Storebælt til Nissum Fjord, hvorfor fjordudviklingen går langt tilbage i geologisk tid, og ikke udelukkende er en glacialdannelse. Kysterne har flere steder marskpræg- ikke som følge af tidevandspåvirkninger, men på grund af vandstandsændringer ved lavtrykspassager. Horsens Fjord – området fra Hov til Juelsminde er som helhed værdifuldt ved at udgøre et karakteristisk udsnit af Østjyllands kystmiljø.

Fjorden udgør et af de få steder i Østdanmark, hvor der gror vadegræs (Spartina) der virker som sedimentsamler. Krumodden på Hjarnø er et godt eksempel på oddevækst betinget af ensidig materialevandring.(kilde: Miljøministeriet). For de dele af de geologisk udpegede områder betegnet ”Nim” og ”Voervadsbro” (jf. miljøministeriets hjemmeside – geologi), der ligger i Horsens Kommune og for det geologisk udpegede område ”Sandmark” gælder, at profiler i grusgravene skal opretholdes og friholdes for tilgroning. I ”Voervadsbro” området gælder dette især den åbne grusgravs sydlige profil nordøst for landsbyen Voervadsbro.

Nim-området udgør en del af den Østjydske Israndlinie, som aftegner sig ved tydelige randmorænebakker. Den største geologiske interesse knytter sig her til grusgravsprofilerne, som danner grundlag for opstilling af detaljeret model for
udviklingen ved isranden. Selve landskabet er mindre interessant, da det er stærkt præget af grusgravningen.

Voervadsbro-området er en større grusgrav med en lagserie, som er henført til den ikke – marine Odderup Formation fra Tidlig Miocæn. Lokaliteten har meget høj forskningsmæssig værdi, for den er det eneste sted med adgang til nogle af landets største grundvandsmagasiner. Det er endvidere unikt, at lagpakken har en mægtighed på 40 m.

Sandmark-området er en grusgrav (Addit Grusgrav) med aflejringer af kvartssand fra den Tidlige Miocæne ikke-marine Odderup Formation. Stedet har stor forskningsmæssig værdi, fordi den horisontale udbredelse af det tidlige Miocæne kvartssand kan studeres her som ”supplement” til Voervadsbro-området, hvor det er ideelt at studere den vertikale udbredelse.” (kilde: Miljøministeriet)

For området ”Søvind og Ås Mergelgrave” gælder at det vil være værdifuldt med oprensede profiler, især i Ås Mergelgrav. Mergelgraven er en typelokalitet for Søvind Mergel. Der er tale om nedlagte, tilskredne mergelgrave med eocænt Søvind Mergel (kilde: Miljøministeriet).

For den del af området ”Bjerrelide”, der ligger i Horsens Kommune, for området ”Hovedgård-Vedslet” og for den del af området ”Vissing Kloster”, der ligger i Horsens Kommune, gælder, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke må ødelægges eller sløres af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg eller skovplantning. Specielt for ”Bjerrelide” området er det vigtigt med frit udsyn fra bakketoppen fx fra Purhøj. Bjerrelide er en markant morænebakke, der er skarpt afgrænset fra det omliggende terræn. Området er et vigtigt fremtidigt forskningsemne, da oprindelsen ikke er fuldt opklaret.

Det geologiske interesseområde ved Hovedgård-Vedslet er et dødispræget landskab med store lerfladbakker, beliggende øst for den Østjydske israndlinie. Fladbakkerne består af smeltevandsler, der blev afsat i issøer omgivet af dødis. Den nordlige del af området gennemskæres af markante erosionskløfter, hvoraf flere har et markant parallelt forløb. Mindst en af kløfterne menes at være opstået i forbindelse med tapning af en issø.

Vissing Kloster området omfatter flere gode lokaliteter med terrasser fra forskellige strømningsstadier i et afsnit af Gudenådalen. Lokaliteterne er værdifulde for den landskabsgeologiske forskning og bidrager bl.a. til belysning af Søhøjlandets opståen under sidste istid” (kilde: Miljøministeriet).

For området ”Det midtjydske søhøjland” der om- handler ovennævnte lokaliteter med undtagelse af området ”Bjerrelide” gælder, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal fremtræde klart i landskabet.

Der er tale om et stort og rigt varieret glaciallandskab mellem sidste istids Hovedopholdslinie og den Østjydske Israndlinie. De ældre paleogene og Neogene aflejringer ligger mange steder nær overfladen. Det store rammeområde indeholder 16 lokaliteter, hvoraf en del er beliggende i Horsens Kommune (nævnt ovenfor).

Rammeområdets landskabsformationer dokumenterer instruktivt Søhøjlandets opståen. Herudover kan mange geologiske tildragelser fra tidligere istider spores. Området rummer prækvartære aflejringer, hvoraf flere er geologiske nøglelokaliteter. Samlet set er der tale om et vigtigt område for dansk landskabsgeologisk forskning” (kilde: Miljøministeriet),

Redegørelse for retningslinjer

Landskabets former dokumenterer instruktivt Søhøjlandets opståen. Mange geologiske tildragelser fra tidligere istider kan spores. Området, der bl.a. indeholder nøglelokaliteter med prækvartære aflejringer, har stor betydning for forskningen.

Landskaber med varierende geologiske formationer har endvidere stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet og for menneskers udnyttelsesmuligheder i landskabet. Mange geologiske landskabsdannelser er tillige iøjnefaldende og af stor æstetisk, landskabelig værdi.

 



 
 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer