2.7 Byudvikling og ny natur

Mål

Se retningslinje og redegørelse.

Redegørelse

Se retningslinje og redegørelse.

Retningslinjer

I områder til ny natur eller økologiske forbindelser, skal lokalplaner, der overfører området til byzone, sikre, at dele af området friholdes for bebyggelse og at der skabes en sammenhængende natur. Se også retningslinjen vedr. Byudvikling og natur under naturbeskyttelsesafsnittet.

Redegørelse for retningslinjer

For områder, der samtidig er udpeget til byudvikling og ny natur eller nye økologiske forbindelser, gælder, at formålet både er at skabe sammenhængende natur og kvalitet i byområder. I byområderne er kun de overordnede økologiske forbindelser udpeget.

Udpegningen betyder, at der i den kommunale planlægning af byfornyelse eller nye byområder bør sikres økologiske forbindelser, faunapassager og ny natur.

Afgrænsningen mellem bebyggelse og ny natur eller økologisk forbindelseslinie fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen.

Det er vigtigt at respektere de værdier, der knytter sig til eksisterende bånd af natur i byerne. De er af værdi såvel for dyr og planter som for byerne som rekreative åndehuller. For at disse områder skal fungere ordentligt, skal der i planlægningen af byernes bolig- og erhvervsområder m.m. tages hensyn til naturarealerne, blandt andet ved at der ikke bygges tæt på disse. Grønne bælter af mindst 25 meters bredde fra naturarealerne vil ofte være tilstrækkeligt.

 



KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer