3.1 Værdifulde kulturmiljøer

Mål

Kulturarven skal beskyttes og kendskabet til den skal udbredes.

 

Redegørelse

Det danske landskab er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt findes der historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne. Samfundsudviklingen føjer hele tiden nye lag til kulturhistorien i landskabet, som derfor altid vil være inde i en dynamisk proces. Det betyder i mange tilfælde, at værdifulde spor udviskes eller ødelægges. I takt med ændringerne af såvel by som det åbne land er det vigtigt at være opmærksom på landskabets kulturhistoriske fortælleværdi for at kunne beskytte kulturlandskabets mange værdier og sikre den historiske kontinuitet.

Retningslinjer

Inden for de udpegede områder skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, herunder ombygninger, terrænændringer, beplantning eller etablering af tekniske anlæg mv. De kulturhistoriske interesseområder kan ses på kortet.

 

Kulturmiljøet Klostermølle.

 

Kulturmiljøet omkring Slaggaard Banke.

 

Redegørelse for retningslinjer

En række af Kommunens værdifulde kulturmiljøer og kulturspor fortjener en særlig beskyttelse. Udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen.

Der er lagt vægt på bevaringsværdige kulturmiljøer med egnskarakteristiske eller særlige kulturhistoriske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb både i by og på land. Horsens Kommune har uden ændringer overtaget Vejle Amts udpegning af kulturmiljøer som hovedsagelig drejer sig om kulturmiljøer i det åbne land, hertil kommer at Horsens Kommune i et samarbejde med Horsens Museum har udpeget yderligere kulturmiljøer i byområderne. Ved udpegningen af værdifulde kulturmiljøer er der lagt vægt på at kunne aflæse samspillet mellem landskab, bebyggelse og menneskers udnyttelse heraf.

Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan derfor kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke herved forringes eller går tabt.

Kirkerne er opført over en periode på 850 år, og nogle af dem er således landets ældste bygninger. Mange af kirkebygningerne fra middelalderen har undergået kraftige ændringer i form af udvidelser og ombygninger. Hovedparten af dem fremstår dog i dag som klare arkitektoniske bygningsværker.

Kirkebygninger og kirkegårde er omfattet af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, der bl.a. fastsætter fredningstider for gravsteder, som bl.a. kan være bevaringsværdige af kulturhistoriske årsager. Gravsten fra ikke-bevaringsværdige gravsteder kan imidlertid også indeholde en kulturhistorisk værdi og bør i videst muligt omfang bevares. Ved mange kirker er der tinglyst fredninger for at friholde kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m.

Se i øvrigt afsnit om kirkeomgivelser med retningslinjer for placering af byggeri m.m. i kirkernes nære og fjerne omgivelser.

Herre-, hoved- og proprietærgårde er generelt kulturhistorisk interessante. Et meget karakteristisk træk ved mange af hovedgårdenes bygningsanlæg er, at de er opført med en trefløjet hovedbygning og trefløjede avlsbygninger placeret omkring et stort lukket gårdsrum. Hvor nyanlæg eller ændringer af eksisterende forhold tillades, bør det derfor foregå under hensyntagen til, at strukturen i det centrale gårdsanlæg bevares samt sammenhængen med park eller haveanlægget. Ligeledes skal der tages hensyn til veje, diger, hegn, enge og skove mv. på de omkringliggende jorder for at understøtte samspillet mellem bebyggelse og landskab.

Landsbyer og mindre bymiljøer rummer ofte også kulturhistorisk interessante elementer. Landsbyer, hvor gårdene ikke er udflyttet, er sårbare overfor ændringer i landsbykernens udformning f.eks. ved huludfyldning og bebyggelse, der overskrider toftegrænserne samt ændringer i arkitektur, vejforløb og kirkeomgivelser.

Hvor nyanlæg eller ændringer tillades, bør det derfor foregå under hensyntagen til bymiljøets gaderum og arkitektur samt de karakteristiske butiks- og servicefunktioners fortælleværdi.

Jernbanenettet har været tæt i Horsens Kommune. Dels løber den jyske længdebane igennem kommunen. Hertil kommer at 4 privatbaner har haft deres udgangspunkt i Horsens By. Stationsbyerne, de mindre stationer, trinbrætanlæg og baneforløbet fortæller en meget vigtig historie omkring den trafikale og erhvervsmæssige udvikling i kommunen.

I gamle købstad Horsens findes en række kulturmiljøer der tilsammen fortæller om Horsens By historie.

Anlæg eller aktiviteter på søterritoriet skal ske under hensyntagen til forhistoriske lokaliteter i kommunens kystvande herunder samspillet mellem land og hav. Nyanlæg eller aktiviteter som berører havnemiljøer, fiskerlejer, ladepladser mv. eller bopladser og vrag skal ske under hensyntagen til disse.

Vandmøller, kraftværker, engvandingsanlæg og dambrug er karakteristiske kulturmiljøer langs vandløb. Hvor nyanlæg eller ændringer tillades, bør det foregå under hensyntagen til bygningernes arkitektur, de teknologihistoriske anlæg og sammenhængen med dæmninger, møllesøer, stemmeværker, sluser, kanaler og jorddamme mv., der er sårbare overfor forfald, terræn- og vandstandsændringer.


Kulturmiljøer opstået ved opdyrkning, afvanding, tørlægning og plantageanlæg udgør en betydelig del af de seneste århundreders land- og skovbrugshistorie med typiske kulturhistoriske elementer som enrækkede læhegn, nåletræskulturer, retlinede veje, grøfter, kanaler, pumpestationer samt tjenesteboliger og samlinger af gårde og huse mv. Nyanlæg eller ændringer bør ske under hensyntagen til miljøernes karakteristiske træk.

Mange kulturmiljøer eller kulturhistoriske enkeltelementer er allerede omfattet af fredning eller er beskyttet gennem anden lovgivning – Naturbeskyttelsesloven, Bygningsfredningsloven, Museumsloven mv. og de er ikke nødvendigvis medtaget i udpegningen. Det gælder bl.a. sten- og jorddiger, fredede fortidsminder samt fredede bygninger. Beskyttelsen er her begrænset til det enkelte dige, fortidsminde eller den enkelte bygning.

Herudover har man i den tidligere Horsens Kommune udarbejdet et såkaldt kommuneatlas hvor kommunen har kortlagt og registeret bevaringsværdier af bygninger fra før 1940. Den samme registrering er ikke blevet foretaget i de tidligere Gedved og Brædstrup Kommuner.


Den større landskabelige sammenhæng eller sammenhængen mellem flere spredt beliggende fortidsminder varetages således ikke gennem henholdsvis fortidsmindefredningen eller bygningsfredningen. Det er derfor især ønsket om at beskytte sådanne sammenhænge, der ligger bag udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer.

Med bistand fra Horsens Museum har Kulturarvstyrelsen i 2005 færdiggjort et Danmarkskort over de særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Kortet skal anskueliggøre, hvor der er sandsynlighed for, at der findes arealer, som gemmer på værdifulde fund. Kortlægningen skal hjælpe bygherrer og myndigheder, så de allerede i en tidlig fase kan se, om et område har særlig arkæologisk betydning eller ej.

Det er målet, at så mange bygherrer som muligt anlægger udenom arkæologiske værdier. Det er Kulturarvstyrelsen, som står for den overordnede administration af kulturarvsarealerne via museumslovens bestemmelser. De enkelte udpegninger kan ses på www.dkconline.dk.

 



 
 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer