Tillæg 7 - Byvækst og fritidsformål

1.2 Sommerhuse

Mål

Kommunens sommerhusområder skal bidrage til at forbedre befolkningens levevilkår ved at give muligheder for rekreation og gode natur- og landskabsoplevelser i nærheden af sommerhusområderne. 

Redegørelse

Det følger af planlovens § 5b.3 pkt, at nye sommerhusområder ikke må udlægges i kystnærhedszonen, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.

Retningslinjer

Nye sommerhusområder kan efter en gennemført planlægning placeres uden for kystnærhedszonen. Områderne skal som hovedregel placeres i tilknytning til mindre bysamfund eller væsentlige anlæg for ferie- og fritidsformål. Ved planlægningen skal områdets natur-, kultur-, miljø- og landskabsinteresser og almene rekreative interesser samt lokalbefolkningen tilgodeses.

Redegørelse for retningslinjer

For i særlig grad at tilgodese landdistrikterne er regionens byer og mellembyer ikke medtaget som placeringsmulighed for udlæg af nye sommerhusområder. Vanskelighederne ved yderligere udbygning af sommerhusområder i kystnærhedszonen, gør det naturligt at tilgodese befolkningens ønsker om sommerhus, primært ved udlæg af nye områder for sommerhuse i ind-landsområder. Nye sommerhusområder skal ikke udlægges i værdifulde naturområder, men gerne i tilknytning til attraktive landskabsområder. Nye sommerhusområder skal som hovedregel udlægges, hvor de kan understøtte eksisterende bysamfund og større ferie- og fritidsanlæg. 

Sommerhusområderne skal derfor udlægges i tæt fysisk tilknytning til mindre bysamfund eller væsentlige anlæg for ferie- og fritidsformål. En sådan sammenhæng vil gavne såvel det stedlige bysamfund/fritidsanlæg som sommerhusbebyggelsen. 


Konkret udpeges et område i tilknytning til landsbyen Voervadsbro som rekreativt centerområde med kanorasteplads og deraf følgende turisme. Forslaget konkretiserer denne udpegning. Udpegningerne gives med tillægget også en kommuneplanramme.


Den anden konkrete udpegning er et område i det retablerede råstofområde i Fyel Mose og tæt på Østbirk by.  Forslaget konkretiserer denne udpegning. Udpegningerne gives med tillægget også en kommuneplanramme.


I kommunens vestlige del ligger det eksisterende indlandssommerhusområde Slagballe Bakker umiddelbart op til kommunegrænsen mod Silkeborg Kommune og med Bryrup som nærmeste by.

For sommerhusområdet i kystnærhedszonen (Endelave) vil kommunen planlægge for etablering af fællesanlæg og fælles friarealer i eller ved bebyggelsen samt forbedre mulighederne for den almene adgang til kysten. Herved øges områdets attraktionsværdi.



KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer