1.12 Landdistrikter og landsbyer

Mål

  • At bidrage til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne, således at landdistrikterne fortsat bevares og udvikles som attraktive steder at bo: herunder:

    • at væsentlige værdier vedr. landsbyernes og det åbne lands særlige karakteristika fastholdes, såsom værdifulde landskaber, landskabstræk og landsbyernes historiske strukturer.

    • at der skabes bæredygtige lokalsamfund med mulighed for bosætning, erhvervsudøvelse og fastholdelse af værdifulde kulturelle, sociale og fysiske miljøer for landdistriktet som helhed, samt under hensynstagen til de enkelte landsbysamfunds fysiske, kulturhistoriske og sociale værdier,

    • at planlægge for en styrkelse af de store servicebyer (mellembyerne) ved at koncentrere hovedparten af boligtilvæksten i landdistriktet i disse byer,

    • at styrke landsbyernes rolle som attraktive bosætningslandsbyer ved at afgrænse landsbyerne og fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, som sikrer de landskabelige, arkitektoniske, kulturhistoriske og sociale værdier og

    • at udviklingen af landsbyerne og det åbne land sker via gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommunen og landsbyerne.

 

 

Renoveret ejendom i Grumstrup.

 

 

Parti fra Hansted Ådal.

 

Klassisk landsbystruktur med længeuse mellem gårdene. Husenes facader veder mod landsbyen med undtagelse af huse der afslutter landsbyen "landsby lukkere".

 

 

Kattrup Kirke.

 

Redegørelse

Temaets overordnede mål er at bidrage til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne således at de fortsat bevares og udvikles som attraktive steder at bo. Ved at begrænse udbygningen af de små landsbyer og i stedet styrke væksten i mellembyerne sikres en bæredygtig udvikling på landet hvor mellembyernes institutionsstruktur, service- og infrastruktur fastholdes eller udbygges.

Samtidig sikres de kulturhistoriske, landskabelige, arkitektoniske og sociale værdier i de små landsbyer og de fastholdes på denne måde som attraktive alternative bosætningsmuligheder for potentielle tilflyttere.

Horsens Kommune har i videst muligt omfang taget hensyn til de værdier, forslag og ønsker landsbyerne selv har fremlagt enten direkte overfor kommunen som indsendte forslag eller via Landsbyrådet, Samby og LAG-Horsens.

Bosætning i mindre byer, landsbyer eller i det åbne land udgør i dag et reelt bosætningsalternativ til de større byer.

Ved at vælge bosætning på landet tilvælger man typisk nærhed til natur, fred og ro, socialt netværk, boliger som en del af landsbyens sociale og historiske struktur med udsigt over åbne landskaber, boliger der ofte er billigere end tilsvarende i byerne og samtidig ”fravælger” man typisk nærhed til service, butikker, kulturtilbud, off. transport etc, da man ikke i landsbyerne kan forvente samme grad af offentlig service som i byerne.
Nærhed til natur, åbent landskab, kulturhistoriske kvaliteter samt det sociale nærvær er værdier, der i dag gør landsbyerne, i vores del af Danmark, til attraktive bosætningsalternativer for mange byboere. Værdierne sikres ved at begrænse bolig- og erhvervsudbygningen i de små landsbyer (i modsætning til mellembyerne) og ved at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser i form af retningslinjer og rammebestemmelser (for lokalplanlægningen og sagsbehandlingen/landzonesager).

Disse regulerende bestemmelser er vigtige for landsbyerne, da deres begrænsede størrelse gør dem meget sårbare overfor større ændringer i bebyggelsesstrukturen.
Lovgivningsmæssig baggrund I ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013” anfører staten en række krav til den kommunale planlægning. Således nævnes i Kapitel 7.3.2 følgende:

”Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. (Planlovens § 11b stk.1)”

I ”Kommuneplan 2013, Hovedstruktur og retningslinjer Horsens Kommune” er beskrevet Byrådets mål og retningslinjer for landdistrikter og landsbyer i landzone. De små landsbyer, dvs. landsbyer med mindre end 500 indbyggere, er beliggende i landzone, da de tildeles begrænset vækst. Mellembyerne derimod, med mere end 500 indbyggere, er beliggende i byzone og påregnes betydelig vækst som understøtning af service- skole og butiksstruktur mm.

I redegørelsen til ovennævnte mål og retningslinjer er samarbejdet mellem kommunen og de tre demokratisk funderede foreninger, der samarbejder med kommunen om udvikling af landdistrikterne, henholdsvis Landsbyrådet, Samby og LAG Horsens samt hensynet til foreningernes bidrag til kommuneplanprocessen m.v. beskrevet. Herudover er nævnt hvorledes landsbyerne er kategoriserede med henblik på at sikre hensigtsmæssige vækstmuligheder samt hvorledes den efterfølgende afgrænsning er udført.

Det er denne afgrænsning af landsbyerne i landzone der er indeholdt i tematillæg. Tillægget bygger således videre på mål, retningslinjer (og løfter) fra kommuneplan 2009, de statslige mål om begrænsning af byspredning i det åbne land samt tidligere fremsendte ønsker og forslag fra landsbyer og private lodsejere/borgere (fremsendt i forbindelse med kommuneplanprocessen i 2007-8).

Tematillægget, for afgrænsning af landsbyer i kommunen, sikrer således kontinuiteten i den kommunale planlægning for det åbne land, ved at bygge videre på Kommuneplan 2009, som igen bygger videre på den tidligere kommuneplanlægning for landsbyer og det åbne land.

Eksisterende og fremtidige forhold
I Horsens Kommune er der ca. 60 landsbysamfund, når samlinger af gårde og huse medregnes. Cirka halvdelen er landsbyer, i egentlig forstand, med mere end 100 indbyggere, og det er disse landsbyer der afgrænses med nærværende Tematillæg. De øvrige samlinger af gårde og huse afgrænses ikke med den begrundelse, at der her ikke forventes eller tillades boligbyggeri. Kun i helt særlige tilfælde, hvor der foreligger en særlig planmæssig begrundelse, kan der tillades opført en ny bolig ved disse bosamfund.

Landbrug i drift i landsbyerne
I afgrænsningen for boligbyggeri i landsbyerne, er landbrug i drift medtaget.

Ifølge planloven og landbrugsloven, kan der ikke planlægges for bygninger til landbrug i drift, ligesom der ikke er mulighed for generelt at nægte tilladelse til opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger på en landbrugsejendom. Landsbyafgrænsningen er for disse ejendomme derfor vejledende og ikke bindende.

Landsbyafgrænsning for boligbyggeri
Med ovennævnte afgrænsning åbnes for opførelsen af boliger i begrænset omfang i landsbyerne. Der er for de fleste landsbyers vedkommende tale om en mulig boligtilvækst på 5-10% af den eksisterende boligmasse i den enkelte landsby. En begrænset tilførsel af nye boliger vil på denne måde ikke påvirke landsbyens funktionalitet negativt (dvs. i form af trafikpres på de mindre veje, belastning af forsyningssystemer etc.), og mængden af nye tilflyttere vil ikke skabe integrationsproblemer i forhold til landsbyens eksisterende sociale struktur. På denne måde vil tematillæggets udlæg til boligbebyggelse (indenfor landsbyafgrænsningen) set i forhold til et 0-alternativ, hvor der ikke kan opføres nye boliger - kun have meget begrænset funktionel effekt. Nye boliger indenfor landsbyafgrænsningen kan såfremt de er afstemt med de eksisterende forhold være et kvalitativt løft for landsbyen.

Anderledes forholder det sig når der vurderes på kulturarv eller kulturhistoriske værdier samt på landskabelig og arkitektonisk påvirkning af de eksisterende forhold. Selv ganske få nye boliger i landsbyer kan - placeret uheldigt - få en betydelig negativ effekt på henholdsvis de landskabelige, arkitektoniske og/eller kulturhistoriske forhold.

Den planlagte nye rammeafgrænsning – som åbner for placering af nye boliger i de eksisterende landsbyer – har derfor været underkastet en grundig miljøvurdering sideløbende med dette tillægs udarbejdelse. Miljøvurderingen har tillige analyseret på effekten af bebyggelse i områder med særlige drikkevandsinteresser OSD som med dette Tematillæg lægges op til i flere af vore landsbyer. Selv om Tematillæggets bestemmelse, fastlægger klare regler for bebyggelse til boligformål i OSD (reglerne er statens til enhver tid gældende bestemmelser), så er risikoen ved bebyggelse i de enkelte landsbyer placeret i OSD vurderet og analyseret i den tilhørende miljøvurdering.

Miljørapporten konkluderer, at den planlagte forøgelse af byggemuligheder til boligformål i landsbyer i OSD ikke vil forøge risikoen for forurening i et omfang der gør planlægningen uhensigtsmæssig eller ikke-bæredygtig set i forhold til et 0-alternativ, hvor planen ikke gennemføres.

På den baggrund konkluderer miljørapporten, at den planlagte udbygningsmulighed for landsbyerne ikke er uhensigtsmæssig ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

Bebyggelsers udformning
Den begrænsede bebyggelse, der med dette tillæg åbnes mulighed for i de små landsbyer, kan opføres indenfor landsbyens afgrænsning.

Landsbyerne er bebyggede med beboelseshuse mellem de store gårde og husene er typisk placerede i én række på hver side af gaden. Husene er som hovedregel placeret på grundene således at de ligger parallelt med og tæt på den offentlige landsbygade. Indgangsfacaden er således orienteret mod ”livet i landsbyen = gaden” til den ene side og have facaden mod det åbne landskab med marker, skov og natur til den anden.

Undtaget fra denne regel er de huse der afslutter en landsby. Ofte er disse huse - hvor de topografiske forhold tilsiger det - drejet væk fra landsbygaden hvorved husene opnår optimal udsigt over landskabet og samtidig fremtræder som landsbyens ”ansigt” udadtil. Husene fungerer på denne måde som naturlige landsby ”lukkere”.

Den relativt stramme form med længehuse med saddeltag får mange landsbyer til at fremtræde harmonisk og visuelt rolige trods stor variation i bygningens placering, proportion og materialvalg.

Hvor landsbyer ikke fremtræder harmoniske og visuelt rolige, skyldes dette ofte en tilfældig sammensat bygningsmasse, med vidt forskellige bygningsformer, såsom traditionelle landsbyhuse sammen med alm. parcelhuse med lav taghældning, evt. med helvalm, kubiske huse, sommerhuse og andre boliger af træ samt huse med skiftende taghældning og etagehøjder.

Landsbyafgrænsning - metode
Landsbyerne afgrænses således at nye boliger kun kan opføres indenfor afgrænsningen.

Særlige ejendomme
I visse tilfælde, hvor en ældre ejendom har en særlig kulturhistorisk og/eller æstetisk betydning for en landsbys visuelle fremtræden/oplevelsesværdi, kan landsbyafgrænsningen være udformet således, at den særlige ejendom ligger udenfor afgrænsningen for at beskytte de kulturhistoriske værdier.

Den gældende landsbyafgrænsning for en landsby kan ændres, når nye idéer og forslag til boligbebyggelse og lignende i en sådan landsby vil være hensigtsmæssig, ud fra de mål og retningslinjer der er gældende for landsbyens udvikling. Landsbyafgrænsningen ændres ved udarbejdelse af kommuneplantillæg for den pågældende ejendom/evt. for landsbyen.

En typisk situation er, når en landbrugsejendom udgår af aktiv drift, og overgår til boligformål/mindre erhverv.

Planlovens § 11 e
For landsbyer, hvor afgrænsningen åbner for ganske få nye byggemuligheder til boligformål, kan de lokaliteter, der findes egnede til boligformål indenfor landsbyafgrænsningerne, tages i anvendelse når der er behov for det, dvs. når der foreligger egnet ansøgning samt byggetilladelse (landzonesag).

Udvikling i kystnærhedszonen
Temaplantillæggets afgrænsning af landsbyer indebærer ingen ændring af de eksisterende forhold for landsbyerne i kystnærhedszonen. Mellembyen Søvind og landsbyerne Haldrup og Sejet er allerede afgrænsede og der ændres ikke på denne afgrænsning.

Samlinger af gårde og huse afgrænses ikke, hvorfor der ikke påregnes bebyggelse på disse lokaliteter undtagen hvor der findes en helt særlig planmæssig begrundelse.

Retningslinjer

Følgende landsbyer afgrænses:

Addit, Assendrup, Davding, Eldrup, Gangsted, Gantrup, Grumstrup, Kattrup, Lundum, Oens, Ring, Sattrup, Serridslev, Slagballe St., Såby, Tønning, Underup, Vedslet, Vrønding, Ørridslev, Ørskov, Åes og Åstruplund.

For øvrige landsbyer, samlinger af gårde og huse, er der ikke foretaget afgrænsning i Landsbyplanen.

Retningslinjer for fastholdelse af landsbystrukturen
Nye boliger i afgrænsede landsbyer skal som hovedregel indpasses i den stedlige byggetradition. Boliger i anden række i forhold til den historisk etablerede landsbygade samt ”koteletgrunde” er ikke mulig. Udbygning langs vejene udenfor den eksisterende landsby kan ikke tillades. Retningslinjer for store parceller
Store parceller kan, som hovedregel, ikke udlægges ved landsbyer, der anses for særlig værdifulde, enten som kulturhistrisk helhed eller på anden vis, hvor placering af store parceller vil skade eller ødelægge de omtalte værdier. Store parceller udlægges alene i fysisk kontakt til mindre landsbyer i tyndt befolkede udkantsområder.

Store parceller kan, som hovedregel, ikke udlægges i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) - og må ikke tjene som grundlag for erhvervsmæssig byggeri.

Udlægges store parceller i OSD-områder i begrænset omfang, som afrunding af en landsby eller som huludfyldning indenfor en landsbys afgrænsning, skal retningslinjer for bebyggelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) overholdes.

For områder udpeget til store parceller, udarbejdes en lokalplan. Lokalplanen skal sikre, at områderne tilføres høj arkitektonisk og landskabelig kvalitet, samt at påvirkningen af de landskabelige, natur- og miljømæssige forhold belyses grundigt i forbindelse med miljømæssig screening og evt. miljøvurdering. Retningslinjer for bebyggelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
De statslige vandplaners bindende Retningslinjer 40 og 41 gengives nedenfor:

40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvin-dingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.

41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes.

Med Tematillægget for Landsbyafgrænsning (6-2012 til Kommuneplan 2009) udlægges ikke konkrete områder til byudvikling eller ændret anvendelse, men der kan fortsat sagsbehandles på konkrete ansøgninger om byggeri i de afgrænsede landsbyer.

Retningslinjer for erhverv i landsbyer
Af hensyn til kommende investorer og iværksættere, samt af hensyn til landsbyernes kvaliteter som tiltrækkende bosætningsbyer for nye tilflyttere til kommunen, skal der ved tilladelse til etablering af mindre virksomhed i en landsby, gøres opmærksom på, hvor meget virksomheden kan udvide, før kommunen vil kræve at virksomheden flytter til et egentlig og velegnet erhvervsområde i byzone.

 

Tønning landsby i landskabet.

 

Smuk gammel allé.

Redegørelse for retningslinjer

Fastholdelse af landsbystrukturen
Landsbyerne i Danmark er meget gamle og som hovedregel mellem 1000 og 2000 år. En betydelig del af landsbyerne er etableret i Danmarks oldtid - i jernalderen. Den øvrige del af landsbyerne er i store træk etableret i den tidlige middelalder for ca. 1000 år siden.

Landsbyernes bebyggelse med gadeforløb, placering af gårde og huse, udgør den overordnede fysiske struktur, der i grove træk har været gældende siden udskiftningen sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet. I en del landsbyer er der kun føjet få nye bebyggelser til, mens andre oplevede mere nybyggeri i forbindelse med anlæggelse af jernbanerne mellem byerne og/eller i forbindelse med andelsbevægelsens etablering i slutningen af 1800-tallet og først i 1900-tallet.
Strukturen er enkel. Omkring og mellem de store gårde, der var datidens produktionsanlæg, boede daglejere og husmænd, håndværkere, og andre i mindre huse placeret i en række ofte på hver side af landsbyens gader.

På denne måde kunne man udnytte infrastrukturen (veje/gader) optimalt og alle huse var sikret direkte udsyn til den fælles landsbygade (hvor livet udspillede sig) og samtidig havde alle frit udsyn over landskabet fra husets haveside.
En sådan landsbyplacering kan spille meget fint sammen med de landskabelige forhold og derfor ser vi ofte landsbyer smukt og harmonisk indføjet i landskabet, på en måde der understreger de topografiske forhold.

I landsbyer, hvor man i de seneste årtier har opført parcelhuslignende kvarterer i form af 2. og 3. række bebyggelser (i forhold til landsbygaden), er den historiske landsbystruktur sløret eller forsvundet. Man har opnået parcelhuskvarterets ulemper med bl.a. tæt bebyggelse, forringet udsigt, nabogener, men ikke fordelene ved nærhed til bygoder som skole, butikker etc. Landsbyer af den art vil, ifølge undersøgelser, miste attraktionsværdi i forhold til de landsbyer der har bevaret kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige værdier.

I afgrænsede landsbyer vil nye boliger, for at fastholde eller styrke landsbyens æstetiske, arkitektoniske og kulturhistoriske værdi, som hovedregel skulle indpasses i den stedlige byggetradition som f.eks. med saddeltag med høj rejsning (traditionelt landsbyhus).

Endvidere er husene traditionelt placeret med facaden mod den offentlige gade, på den del af grunden der ligger ud til landsbygaden. Undtaget herfra er de huse der ”lukker” en landsby (landsbylukkere). Disse huse, der ligger yderst i landsbyen, kan undertiden være drejet mere eller mindre vinkelret på landsbygaden, for at udnytte lokalitetens topografiske muligheder, såsom udsyn, udsigt etc. og disse huse, der ofte kan ses på lang afstand, får derfor karakter af landsbyens ansigt udadtil.

Siden ”tidernes morgen” har huse i landsbyer været udformet som længehuse med saddeltag. Dette var den enkleste og billigste måde at rejse hus på. Samtidig placerede man husene tæt ved og parallelt med landsbygaden for at kunne holde øje med hvad der foregik i landsbyen og fra ældre tid som en del af hegningen for de kreaturer som førtes gennem landsbyen. Trods forskellig størrelse, materialevalg og udformning sikrede den klassiske saddeltagsform en ensartethed som trods mange variationer skabte ro og harmoni i landsbyens visuelle fremtræden.

I modsætning hertil fremtræder landsbyer ofte uharmoniske når der i landsbybebyggelserne er indføjet parcelhuse med lav taghældning eller huse opført kubiske i to etager.

For at styrke landsbyernes visuelle fremtræden og for at gøre landsbyerne mere attraktive for tilflyttere, tilstræbes det at skabe større visuel harmoni via kravene til fremtidige bebyggelser i de områder der skønnes egnede for et kvalitativt løft. Andre husformer kan så indplaceres i landsbyerne, i de områder der er præget af nye og mere eksperimenterende boligformer eller parcelhuse.

Kirker og kirkeomgivelser
Mange landsbyer i kommunen rummer bevaringsværdige kirkebygninger og kirkeomgivelser beskyttet af nationale love og regler. Endvidere er der i kommuneplanen for Horsens kommune i afsnittet ”Kirkeomgivelser” beskrevet retningslinje for kirkeomgivelser.

Overordnede geologiske bevaringsværdier
Flere landsbyer er beliggende i områder udpeget som nationale geologiske interesseområder. For nogle af disse områder er der tale om at friholde gravede profiler i grusgrave, i andre tilfælde er der tale om unikke landskabsformationer, der fortæller om Danmarks geologiske skabelse. Sådanne landskaber skal beskyttes mod slørende tiltag som f.eks.nyt byggeri etc.
Redegørelse for store parceller
Store parceller er et eksempel på en alternativ boform til byernes parcelhuse og landsbyernes huse. Her kombineres boligen med et større jordtilliggende til eksempelvis hobbybetonet husdyrhold, økologisk hobbylandbrug mm.

Store parceller må maximalt være på 1 ha., og må ikke anvendes til større bebyggelser på parcellerne, herunder til erhvervsformål.
Store parceller opdeles i et byggefelt svarende til en normal byggegrund og et dyrkningsareal der skal friholdes for bebyggeelse.

Der tillades, som hovedregel, ikke udlæg af store parceller i områder med særlige drikkevandsinteresser da et sådant udlæg indebærer en forøget forureningsrisiko.

Tæt lav byggeri i landsbyer
I visse landsbyer findes bygningsanlæg, f.eks. institution eller gård, der er udformet og lokaliseret på en måde der gør den velegnet til ombygning til boligformål, eksempelvis som tæt-lavt byggeri svarende til række-kædehuse med begrænset grund- og haveareal. En sådan bosætningsmulighed kan være en kvalitativ styrkelse af et landsbysamfund, fordi den tæt-lave byggeform kan være særlig relevant for ældre, enlige og helt unge borgere der således kan få en passende bolig i den lokale landsby hvor de føler sig tilknyttet.

Såfremt et nedlagt landbrug eller en institution ønskes anvendt til boligformål, er det vigtigt at fastholde de bygningsmæssige klassiske formtræk med længehuse og sadeltag. Forudsætningen for at nedlagte landbrugsbygninger kan ændre anvendelse til boligformål, er udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

Redegørelse Ift. OSD
De statslige vandplaner, som ultimo 2012 blev hjemsendt til fornyet fremlæggelse, er ikke under udarbejdelsen af Tematillægget for landsbyafgrænsningen endeligt vedtaget. Alligevel medtages vandplanernes retningslinjer i Tematillægget for landsbyafgrænsningen, idet disse er udmeldt som krav til kommunernes planlægning.

Indtil Kommuneplan 2013 er endelig vedtaget medio 2013, vil konkrete ansøgninger om byggeri i de afgrænsede landsbyer blive behandlet ud fra vandplanernes bindende Retningslinjer 40 og 41.

Redegørelse ift. erhverv
Der er mange eksempler på uheldig virksomhedsetablering i landsbyer, hvor myndigheden (ofte kommunen) for sent har gjort virksomhedsejeren/investor opmærksom på det uheldige i en udvidelse der kan påvirke landsbyens trafik- og
vejstruktur, forurene miljøet og modvirke en bæredygtig udvikling.

I sådanne tilfælde kan kommunen risikere at skulle investere uforholdsmæssigt mange resurser, herunder økonomi, i etablering af nødvendig infrastruktur og afværgeforanstaltninger.

 



KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer