1.16 Arealanvendelse i kystnærhedszonen

Mål

Kystlandskaber skal beskyttes mod uhensigtsmæssig udnyttelse, i særdeleshed byggeri og tekniske anlæg.

Udvikling i kystnærhedszonen bør ske på baggrund af helhedsplanlægning, der sikrer afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse af de værdifulde kystlandskaber og identificerer de dele af kystnærhedszonen, der kan rumme en bymæssig og rekreativ udvikling.

Befolkningens adgang til og brug af de rekreativt værdifulde dele af kystlandskaberne skal fremmes gennem planlægningen og konkrete tiltag.

Redegørelse

Kystnærhedszonen omfatter alle arealer i landzone og sommerhusområde ind til en afstand af ca. tre kilometer fra kysten.

Kystnærhedszonen er en planlægningszone, der fordrer en særligt restriktiv planlægning af hensyn til beskyttelsen og bevarelsen af de åbne kystlandskaber i relation til byudvikling samt placering af enkeltanlæg og byggeri. Planlægning for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal sikre en kvalitetsbetonet udvikling, hvor natur og landskabshensyn har høj prioritet.

Retningslinjer

Der må kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Nye byzoneudlæg til beboelse skal fastholdes til helårsbeboelse.

Bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Nye sommerhusområder må ikke udlægges, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferie-/fritidsformål.

Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. 

Redegørelse for retningslinjer

Om Ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen
Lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg, herunder golfbaner, i kystnærhedszonen skal som nævnt ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

For en nærmere præsentation af de i kommuneplanen optagne projekter til ferie- og fritidsanlæg - se afsnit om ferie og fritid.

 



 
 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer