RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING - KOMMUNEPLAN 2013

Detailhandelsbestemmelser

Med udgangspunkt i den overordnede målsætning for detailhandelsudbygningen i Horsens Kommune som angivet i hovedstrukturdelen samt med baggrund i redegørelsen for planens forudsætninger for udbygningsbehovet i detailhandlen, er opstillet følgende rammebestemmelser og udbygningsrammer for nyetablering eller udvidelser til butiksformål for de afgrænsede bymidter, bydele, lokalcentrene, områder til særligt pladskrævende varegrupper samt de åbne landområder.

Lokalplanlægning

En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål i området. Endvidere skal der, med undtagelse af enkeltstående butikker til lokal forsyning, redegøres for hvor meget areal, der herefter er tilbage af udbygningsrammen for det pågældende afgrænsede område til butiksformål (bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper).

I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens (butikken/butikkernes) påvirkning af bymiljøet, herunder påvirkning af den eksisterende bebyggelse og friarealer i området samt for trafikale forhold/konsekvenser.

Store udvalgsvarebutikker

Byrådet ønsker en udvikling, hvor det gamle historiske bycenter med en betydelig bevaringsværdig bygningsmasse beskyttes mod etablering af nye store udvalgsvarebutikker, da disse erfaringsmæssigt griber betydeligt ind i den eksisterende bevaringsværdige bystruktur. Fremtidige store udvalgsvarebutikker søges derfor i overvejende grad placeret i den nyere del af bymidten, dvs. området syd for Niels Gyldings Gade. Denne del af bymidten er gennem de senere år omdannet og udbygget med en betydelig infrastruktur.

Store udvalgsvarebutikker over 2.000 m²

Indenfor Horsens bymidteafgrænsning, i området syd for Niels Gyldings Gade, kan der indenfor en 4-års periode fra 2009 – 2013 etableres 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m², hver på op til 5.000 m².

Afgrænsede områder til butiksformål

Butikker skal placeres indenfor de afgrænsede bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper. I lokalcentre, hvor afgrænsningen følger kommuneplanens rammer, skal butikker primært søges placeret i lokalcentrets centrale del og/eller nær andre faciliteter som eksempelvis skole, børnehave og lignende.

Indenfor de på kortbilag viste afgrænsede område til butiksformål (bymidter, bydelscentre, lokalcentre og butikker til særligt pladskrævende varegrupper) kan der udvides og etableres butikker i overensstemmelse med den til enhver tid værende resterende udbygningsramme, der er til rådighed for det pågældende område.

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i bymidter og bydelscentre, følger Planlovens fastsatte grænser. Disse er pr. 1. januar 2009 3.500 m² for dagligvarebutikker og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker (med undtagelse af de 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m², se ovenfor).

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for butikker i lokalcentre følger Planlovens fastsatte grænser. Disse er pr. 1. januar 2009 1.000 m². For udvalgsvarebutikker i lokalcentre fastsætter kommuneplanen en øvre grænse på 500 m².

Der findes ingen fast maksimal størrelse på butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Oplysning om maksimal butiksstørrelse i de enkelte rammeområder fremgår af den samlede arealrammetabel og i rammebestemmelserne under de enkelte områder.

Enkeltstående butikker

Udenfor de afgrænsede bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper, kan placeres butikker til lokal forsyning. Butikker til lokal forsyning kan kun placeres efter byrådets nærmere tilladelse, hvor kommuneplanrammerne i øvrigt giver mulighed for det.

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for butikker til lokal forsyning følger Planlovens fastsatte grænser. Disse er pr. 1. januar 2009 1.000 m². For udvalgsvarer fastsætter kommuneplanen en øvre grænse på 500 m².

Butikker til lokal forsyning udenfor afgrænsede områder til butiksformål (bymidter, bydelscentre og lokalcentre) medregnes ikke i en udbygningsramme for detailhandel.

Butikker til salg af egne produkter

Der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens størrelse skal stå i rimeligt forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer, dog maksimalt 50 m² og i erhvervsområder maksimalt 300 m².

De åbne landområder

Butikker i de åbne landområder, der sælger egne produkter (gårdbutikker, gartnerier, specialbutikker og lign.) og butikker der i særlig grad henvender sig til befolkningen og erhvervene i de åbne landområder (butikker i tilknytning til grovvarehandel og lign.) kan tillades, når forholdene i området taler for det, hvilket bl.a. vil sige at butikken ikke er til gene for omgivelserne. Disse butikker må maksimalt have et bruttoetageareal på 150 m².

Butikker til særligt pladskrævende varer

Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, skal placeres indenfor de afgrænsede områder til særligt pladskrævende varegrupper. Definitionen af særligt pladskrævende varer følger Planloven. Kommunalbestyrelsen fastsætter butiksstørrelsen for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer.

Butiksstørrelsen for dette afsnit med varer der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer, må maksimalt have et bruttoetageareal på 2.000 m².

Sekundære butikker i forbindelse med en primær funktion

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, stadioner, fritliggende turistattraktioner, og lign. er 300 m². Ønskes der etableret større butikker end 300 m² gælder bestemmelserne for enkeltstående butikker til lokal forsyning.

Forbrug af udbygningsrammen generelt

Som beskrevet ovenfor skal der, i lokalplaner for afgrænsede områder til butiksformål (bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper), redegøres for hvor stor en andel af udbygningsrammen for det pågældende afgrænsede område til butiksformål lokalplanen forbruger samt, hvor meget der herefter resterer af den samlede udbygningsramme for området (bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper).

Ved byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser for butikker i områder med lokalplaner der tillader butikker og angiver det maksimale bruttoetageareal til butiksformål fradrages butiksarealet ikke fra udbygningsrammen i det pågældende afgrænsede område til butiksformål (bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper), da det maksimale bruttoetageareal til butiksformål allerede er fraregnet udbygningsrammen ved lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse.

Herudover gælder, at byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser til butiksetablering og butiksudvidelse udenfor lokalplanlagte områder, men indenfor afgrænsede områder til butiksformål (bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særligt pladskrævende varegrupper), løbende fraregnes områdets samlede udbygningsramme.

Nedlagte butikker og butiksarealer indenfor ovennævnte områder tillægges områdets udbygningsramme.

Butikker til lokal forsyning udenfor afgrænsede områder til butiksformål (bymidter, bydelscentre og lokalcentre) fraregnes ikke i nogen udbygningsramme.

Arealrammer for dagligvare- og udvalgsvarehandel

Område Type Bydel Butiksareal 2008 i m² Udbygningsramme i m² Samle arealramme i m² Maksimale butiksstørrelser i m²
            Dagligvarer Udvalgsvarer
Horsens Bymidte HR.00. 117.685¹ 55.000 207.770² 3.500 2.000³
Vestergade Bydelscenter HR.00. 3.000 1.000 4.000 1.000 500
Strandkærvej/Bjerrevej Bydelscenter HR.01. 2.892 1.108 4.000 2.000 500
Bankagervej Bydelscenter HR.01. 5.659 0 5.659 3.500 500
Ørnstrup Møllevej Bydelscenter HR.01. 0 3.000 3.000 3.000 500
Sønderbrogade/ Bydelscenter HR.02. 10.735 2.000 12.735  1.000 500
Vejlevej Nord 3.500 2.000
Vejlevej Syd/ Bydelscenter HR.02. 10.144 2.000 12.144  2.500 2.000
Torstedalle 2.000 500
Nørrebrogade Bydelscenter HR.03. 1.827 173 2.000 1.500 500
Silkeborgvej Bydelscenter HR.03. 0 3.000 3.000 3.000 500
Sundvej Bydelscenter HR.04. 3.238 500 3.738 2.000 500
Langmarksvej Bydelscenter HR.04. 0 2.000 2.000 2.000 500
Haldrupvej/Bygaden Bydelscenter HR.05. 1.038 500 3.500 2.500 500
Hansted-Egebjerg Bymidte HR.06. 613 2.387 2.500 2.000 500
Lund-Vinten Bymidte HR.07. 1.073 1.427 2.500 1.500 500
Hatting Lokalcenter HR.08. 1.214 1.286 2.500 1.000 500
Sejet Lokalcenter HR.09. 528 1.472 2.000 1.000 500
Endelave Lokalcenter HR.10. 734 1.266 2.000 1.000 500
Brædstrup Bymidte BR.11. 12.600 5.500 18.100 3.500 2.000
Nim Lokalcenter BR.41. 380 1.000 1.380 1.000 500
Sdr. Vissing Lokalcenter BR.51. 0 1.500 1.500 1.000 500
Østbirk Bymidte GE.4. 2.590 1.500 4.090 2.000 1.000
Gedved Bymidte GE.1. 1.630 1.000 2.630 2.000 1.000
Hovedgård Bymidte GE.2. 3.552 2.800 6.352 2.000 1.000
Søvind Lokalcenter GE.3. 725 1.000 1.725 1.000 500
Tvingstrup Lokalcenter GE.L.11. 375 1.000 1.375 1.000 500
I alt     182.232 93.619 309.698    
¹ Note: Indenfor Midtbyskolens distrikt            
² Note: Forskellen mellem den samlede arealramme og eksisterende butiksareal skyldes enten ikke-realiserede byggeretter i lokalplaner eller at byggeri er under realisering.  
³ Note: Hertil kommer 3 udvalgsbutikker på over 2.000m² indenfor en 4 årig periode. Se de generelle rammebestemmelser.        

     

Område Bydel Butiksareal 2008 i m² Udbygningsramme i m² Samle arealramme i m² Maksimale butiksstørrelser i m²
          Pladskrævende
Horsens Bymidte HR.00. 16.458 15.000 31.458 12.000
Horsens Syd HR.02. 0 30.000 30.000 15.000
Fuglevangsvej HR.02. 0 12.000 12.000 12.000
Lund Syd-Øst HR.07. 0 20.000 20.000 15.000
Vestervangen BR.13. 5.137 1.500 6.637 6.637
Virkefeltet BR.14. 0 3.500 3.500 3.500
Ørridslevvej GE.2. 0 4.000 4.000 4.000
Sattrupvej GE.4. 0 4.000 4.000 4.000
I alt   21.595 90.000 111.595  

     

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer