Forord

Forord

Efter kommunesammenlægningen af Brædstrup, Gedved og Horsens kommuner pr. 01.01.2007 var Kommuneplan 2009 den første plan, som gav et samlet overblik over udviklingsmuligheder og –planer i den nye kommune. Kommuneplanen er samtidig den første overordnede plan for hele den nye Horsens Kommunes udvikling.

Horsens Kommune rummer mange potentialer i kraft af placeringen i det østjyske bybånd, smukke naturområder og dynamiske bysamfund. Kommuneplanen er et væsentligt redskab til at udnytte potentialerne og skabe forudsætningerne for, at Horsens Kommune fortsat kan være en kommune med vækst og udvikling - med særlig fokus på oplevelser, kvalitet og dynamik.

Horsens Byråd vedtog den 13. december 2011 Planstrategi 2013 – 2017. Planstrategien lægger op til en hel eller delvis revision af udvalgte temaer i Kommuneplan 2009. I forlængelse heraf, foreligger Kommuneplan 2013, hel eller delvis revision af temaer:

  • Delvis revision af temaer om landbruget i planlægningen, herunder udpegning af:
  • Områder til jordbrugsmæssig anvendelse, de særligt værdifulde landbrugsområder.
  • Områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug.
  • Nyt tema om planlægning for fælles biogasanlæg, er et resultat af et statsligt krav til kommunerne om udpegning i kommuneplanen af placering af fælles biogasanlæg. 

Temaet om sommerhusområder, er en delvis revision, idet der nu konkret udpeges to forslag til placeringer for det videre arbejde med temaet. 

Planloven beskriver, at muligheden for at etablere større butikker i kommunens handelscentre, skal være beskrevet i planstrategien. Byrådet har derfor under planstrategiens tema om erhverv konkret beskrevet. at der skal skabes mulighed for at etablere op til tre nye udvalgsvarebutikker større end 2.000 m² i Horsens by.

Muligheden er identisk med beskrivelsen af temaet i den gældende Kommuneplan 2009. Derfor udløser denne mulighed ikke revision af detailhandelstemaet.

Kommuneplan 2013 er således en genvedtagelse af Kommuneplan 2009, med undtagelse af ovennævnte temaer. Genvedtagelsen medfører dog, at der er foretaget en del redaktionelle rettelser samt ajourføringer, bl.a. som følge af ændringer i lovgivningen og datamodeller på især planområdet.

 

Horsens Byråd
November 2013

 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer