HOVEDSTRUKTUR - KOMMUNEPLAN 2013

Horsens midtby

”Det skal være en smuk og inspirerende oplevelse at bevæge sig gennem midtbyen i Horsens. Og hele området fra banegården til havnen skal hænge bedre sammen”.
Sådan lyder de overordnede mål for en storstilet udvikling af Horsens midtby, som kommer til at foregå i de kommende år.

Horsens Byråd har i 2008 sat gang i arbejderne med at forbedre Horsens midtby. Det er ønsket at styrke midtbyen på mange fronter, både fysisk, oplevelsesmæssigt, kommercielt og trafikalt.
Horsens har været inde i en positiv udvikling med flere og større butikker, nybyggeri, mange kulturtilbud og vækst.

To store konkurrencer, om henholdsvis Havnen og Den Tidligere Slagterigrund, blev gennemført i 2008 og har givet ideer og projektforslag til udviklingen af disse to områder.

Det har medført behov for en mere overordnet planlægning, der sikrer, at alle dele af midtbyen hænger sammen samt at udbuddet af oplevelser bliver varieret og supplerer hinanden.

Arbejdet fører til debat om trafikforholdene og prioritering af fremkommelighed, parkering og udeliv på byens torve og pladser. Emner som sundhed, motion og bæredygtighed vil præge de løsninger, der søges.

Projektet gennemføres i flere etaper over en årrække. Første etape, som løb i 2008 til foråret 2009 gennemføres i et samarbejde mellem Horsens Kommune og Realdania. Begge parter har bidraget hver med 2,1 mio. kr. til en række analyser og forarbejder til en arkitektkonkurrence om midtbyen.
Gehl Architects og Bygningskultur Danmark, har hver udarbejdet en byrumsanalyse om forholdene i Horsens midtby.

Fra december 2008 til februar 2009 gennemførtes en høringsrunde med forskellige offentlige møder, en konference og information om byrumsanalyserne.

I marts 2009 blev en arkitektkonkurrence udskrevet med aflevering efter sommerferien og konkurrencen skal bidrage til konkrete, fysiske forslag til forbedring og udvikling af byrummene og løsning af de trafikale forhold og herunder p-forhold.

Byrådet har vedtaget, at der skal udarbejdes en masterplan for Horsens Midtby, med udgangspunkt i arkitektkonkurrencens vinderprojekt.

Læs mere om Midtbyen, planen og forbindelsen her - bemærk at du bevæger dig ud af kommuneplanen når du klikker her.

MIdtbyplanen

 
 
 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer