HOVEDSTRUKTUR - KOMMUNEPLAN 2013

Samarbejde og dialog

Vi vil fortsat arbejde for at skabe forudsætninger for at borgerne og erhvervslivet kan bidrage i arbejdet med at udvikle, forbedre og forskønne både landdistrikterne og byområderne i Kommunen.

Kommunen ønsker at indgå i dialog med partnere, som vil bidrage med ideer og handlinger, der er med til at fremme udviklingen af Kommunen.

Gennem årene har vi deltaget i og støttet op om både større og mindre samarbejder med borgere, virksomheder, foreninger og råd.

Fælles for de mange samarbejder er målet om at skabe en grøn Kommune med attraktive by- og landsbymiljøer samt at nedbringe udledninger og påvirkninger af miljøet og derigennem at skabe et bedre miljø både lokalt og globalt.

Kommunen vil fortsat deltage aktivt i de forskellige samarbejdsfora, som er rettet mod at forskønne Kommunen, nedbringe miljøbelastningen og skabe gode levevilkår og udviklingsmuligheder. Eksempler på disse fora er:

  • Landsbyrådet, Samby, LAG Horsens
  • Grønt Råd
  • Ren Uge 40

Landsbyrådet

Kommunen vil fortsat deltage i Landsbyrådet. Landsbyrådets hovedopgave er at sikre gode levevilkår i landsbyerne og det åbne land gennem et forpligtigende samarbejde mellem Kommunen og landsbyerne og på en sådan måde, at landsbyernes og det åbne lands særlige karakteristika fastholdes. Medlemmer af Landsbyrådet er demokratisk valgte repræsentanter for de små landsbyer med mindre end 400-500 indbyggere samt for borgerne bosat i de åbne landområder omkring landsbyerne.

Samby

Kommunen vil fortsat støtte Samby, hvis hovedopgave er at sikre gode levevilkår og udviklingsmuligheder i mellembyerne dvs. byer med et indbyggertal mellem 500 og 2500 indbyggere.
Der er tale om et gensidigt forpligtende samarbejde mellem Samby og Horsens Kommune. Medlemmer af Samby er demokratisk valgte repræsentanter for mellembyerne.

LAG-Horsens

LAG-Horsens er sammensat at valgte medlemmer fra foreninger og borgere i Kommunen, 2 medlemmer af Byrådet samt et medlem udpeget af RegionMidt.
LAG`en støttes af Byrådet og arbejder for at forbedre levevilkår og erhvervsvilkår på landet.

Grønt Råd

Som et nyt initiativ i samarbejdet om det åbne land er der etableret et Grønt Råd. Det Grønne Råd er et forum for dialog mellem lokale naturinteresserede erhvervs- og interesseorganisationer og Kommunen. Målet er at styrke samarbejdet om både beskyttelse og benyttelse af natur og landskab i Horsens Kommune.

Rene Uger

Kommunen vil gerne medvirke til at øge genanvendelse af affald. I Horsens deltager vi hvert år i Miljøministeriets affaldskampagne om Ren uge 40 og har desuden valgt at tilføje et ekstra miljøemne om f.eks. ren fjord eller rent drikkevand. Kampagnen er målrettet skolernes 5. klasser. I forbindelse med kampagnen arrangeres der bl.a. rundvisninger på genbrugspladser, renseanlægget og vandværker og der skrives netaviser. Målet er at skabe en øget bevidsthed omkring vores miljø blandt Kommunens yngre borgere.

 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer