FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING - KOMMUNEPLAN 2013

Grundvand

De statslige vandplaner, som ultimo 2012 blev hjemsendt til fornyet fremlæggelse, er ikke endeligt vedtaget inden denne endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013. I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye områder til byudvikling, derfor er der heller ikke udarbejdet en samlet grundvandsredegørelse for hele Horsens Kommune i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. Dette vil i stedet ske i forbindelse med et tematillæg for byudvikling til Kommuneplan 2013. Arbejdet med tematillægget og dermed også den samlede grundvandsredegørelse er igangsat og forventes, at være afsluttet i foråret 2014.

Retningslinjer

De statslige vandplaner, er som nævnt ikke endeligt vedtaget inden udarbejdelsen af Kommuneplan 2013. Alligevel medtages vandplanernes retningslinjer i Kommuneplan 2013, idet de er udmeldt som krav til kommunernes planlægning. Konkrete ansøgninger om byggeri i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande udenfor disse, vil blive behandlet ud fra vandplanernes bindende retningslinjer
40 og 41, som gengives nedenfor:

40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter.

41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes”.

 

Grundvand udgør en betydelig del af menneskets livsgrundlag, dels som ressource til drikkevand, markvanding og industriformål, dels som en forudsætning for vigtige naturområder som vandløb, søer, moser og enge. Det vand vi drikker i dag er ofte flere hundrede år gammelt.

At der i dag indvindes godt og rent grundvand skyldes, at det ikke er blevet forurenet i fortiden. For at sikre fremtidens drikkevand, er det vigtigt,
at det nye grundvand der dannes i dag også er rent. Derfor er det vigtigt, at grundvandet beskyttes således, at det findes i tilstrækkelige mængder og af en god kvalitet. Beskyttelsen af grundvandet sikres gennem den kommende Vandplan og de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Horsens Kommune er forpligtet til at arbejde for målene og retningslinjerne i planerne, når de godkendes.

Planlægningen for beskyttelse af grundvandet

Det er Statens opgave bl.a. at fastsætte målsætninger for overfladevandets og grundvandets kvalitet og kvantitet, samt at opstille indsatsprogrammer som beskriver handlingerne der er nødvendige for at realisere målsætningerne. Målsætningerne for grundvandets og overfladevandets kvalitet og kvantitet fastsættes i Vandplanerne. Vandplanerne og tilhørende indsatsprogrammer vil blive udarbejdet af staten efter Miljømålslovens bestemmelser.

Vandplanerne er geografisk afgrænset af vandløbsoplande. Størstedelen af Horsens Kommune er dækket af Hovedvandopland Horsens Fjord, mens den nordvestligste del af kommunen er dækket af Hovedvandopland Randers Fjord. I vandplanerne udpeges områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat på
baggrund af den verserende statslige grundvandskortlægning.

De statslige vandplaner, som ultimo 2012 blev hjemsendt til fornyet fremlæggelse, er ikke under udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 endeligt vedtaget.

Horsens Fjord

Den kommende vandplan for Horsens Fjord er omfattet af Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Læs mere om miljøtilstanden og miljøbelastningen af Horsens Fjord og de tilhørende vandløb og søer på http://www.naturstyrelsen.dk

Randers Fjord

Den kommende vandplan for Randers Fjord er omfattet af Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Læs mere om miljøtilstanden og miljøbelastningen af Randers Fjord og de tilhørende vandløb og søer på http://www.naturstyrelsen.dk

Indsatsplanlægning

Til realisering af vandplanernes målsætninger for grundvandet og overfladevandet er det kommunens opgave at udarbejde en vandhandleplan. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den igangværende indsatsplanlægning – som en grundlæggende foranstaltning. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand.

Indsatsplanlægning foretages i områder med særlige drikkevandsinteresser. Indledningsvist foretager Staten en geologisk kortlægning udelukkende med det formål at kortlægge grundvandsmagasinernes udbredelse og deres sårbarhed overfor forurening. Når den geologiske kortlægning i et område med særlige drikkevandsinteresser er afsluttet skal kommunen udarbejde en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet.

I kommune- og lokalplanlægning og ved sagsbehandling efter anden lovgivning skal der også tages hensyn til de i Horsens Kommune vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.Horsens Kommune har 2 færdige indsatsplaner for henholdsvis Rugballegård og Endelave. Få mere information om indsatsplanlægningen i Horsens Kommune på følgende hjemmeside http://www.horsenskom.dk/Borgerinfo/MiljoeNaturVandogKlima/Grundvand/Indsatsplaner.aspx
I 2013 forventer Horsens Kommune at kunne færdiggøre indsatsplanen for områderne Brædstrup og Våbensholm.

I 2014 forventer Horsens Kommune at komme i gang med indsatsplanen for områderne Egebjerg og Søvind. Indsatsområdet Nim forventes ikke påbegyndt før i løbet af 2016, idet den statslige grundvandskortlægning ikke forventes afsluttet før udgangen af 2015. Herudover skal der laves indsatsplaner for de 13 private almene vandværker, der ligger udenfor ovennævnte indsatsområder. Når alle indsatsplanerne er udarbejdet, vil ca. halvdelen af kommunens areal være omfattet af en indsatsplan, som beskriver de tiltag der er nødvendige for at sikre en god grundvandskvalitet på langt sigt.


 

Hydrogeologiske forhold i OSD

I Horsens Kommune er der udpeget 7 større områder med særlige drikkevandsinteresser. Disse er beskrevet overordnet i forhold til områdernes grundvandsmagasiner, deres sårbarhed og udnyttelsen af ressourcen.

Endelave

På Endelave rummer drikkevandsområdet kun et grundvandsmagasin som er egnet til drikkevandsindvinding. Området udgør ca. 2.2 km². Øens beboere forsynes med vand fra øens eneste vandværk Endelaveværket. Grundvandsmagasinet er kortlagt af Vejle Amt i 2004. Grundvandsmagasinet er beliggende meget terrænært, kun 15-20 meter under terræn. Hele drikkevandsområdet er vurderet som nitratfølsomt på grund af et meget begrænset eller helt manglende lerdække over magasinet. Grundvandsmagasinet er spændt i området nær vandværket og vest herfor, mens det nord for vandværket er frit og uden dækkende lerlag af betydning. Grundvandskvaliteten afslører magasinet nitratsårbarhed, idet der er målt små koncentrationer af nitrat og en svagt stigende koncentration af sulfat.

Den årlige grundvandsdannelse i området med særlige drikkevandsinteresser, kan skønsmæssigt opgøres til 124.000 m³. Heraf udnyttes i dag op til omkring 30.000 m³/år svarende til en udnyttelsesprocent på 24. Der blev tilbage i 1980’erne indvundet i størrelsesordenen 60.000 m³/år. I det fremlagte forslag til Vandplanen for Horsens Fjord er der en målsætning om en maksimal udnyttelsesprocent på 35, den er således overholdt i dag.

 

Rugballegård

Rugballegårdområdet ligger vest for Horsens by og er på ca. 23 km². Grundvandsmagasinets udbredelse og sårbarhed er kortlagt af Vejle Amt i 2002-2005. OSD’et indeholder nogle af kommunens vigtigste grundvandsressoucer, og indenfor området er der 5 almene vandværker. Det største vandværk Rugballegårdværket, ejes af Horsens Vand og leverer vand til en stor andel af Horsens bys beboere. Grundvandsmagasinerne i området er primært knyttet til en øst- vestgående begravet dal, som på det dybeste sted er
omtrent 280 meter dyb. I den dybere del af dalen træffes store mægtigheder af smeltevandsler med enkelte indslag af smeltevandssand i ca. 240 meters dybde. Der indvindes pt. ikke grundvand fra det nederste grundvandsmagasin, men grundvandskvailteten vurderes at være egnet til drikkevandsformål. Ovenpå smeltevandsleret træffes relativt mægtige aflejringer af smeltevandssand, helt op til 60 meter tykke lag. Sandaflejringerne udgør det primære grundvandsmagasin i området, hvor områdets vandværker indvinder vand fra. Det primære grundvandsmagasin er relativt komplekst opbygget og indeholder blandt andet en række hydrauliske barrierer.

Lertykkelseskort i området viser varierende dæklagstykkelser. Nogle steder er der tykke beskyttende lerlag, mens lerlagene andre steder er tynde og grundvandsmagasinerne derfor mere udsatte. Der er til gengæld kun få fund af nitrat og få indikationer på stigende sulfat i området, hvilket indikerer en god beskyttelse af grundvandet. Områderne med tyndere lerlag er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. I indsatsplanen for Rugballegårdområdet er der redegjort for, at der indvindes ca. 35 % af grundvandsdannelsen. Den årlige grundvandsindvinding i området er ca. 2,1 mio. m³. Da der i kommunen er usikkerhed omkring opgørelsen af grundvandsdannelsen i området, vil kommunen i forbindelse med en kommende revision af indsatsplanen, foretage en ny vurdering af størrelsen af grundvandsdannelsen og sammenholde den med den faktiske vandindvinding i området. Resultatet vil blive sammenholdt med vandplanernes målsætning om en maksimal udnyttelsesprocent på 35.

Nim

Nimområdet ligger nordvest for Rugballegårdområdet og er på ca. 36 km². Området dækker arealer i både Horsens og Hedensted kommuner. Inden for området ligger der 11 private almene vandværker, hvoraf de 6 ligger i Horsens Kommune. Der er tale om små og mellemstore vandværker som indvinder mellem 2.000 og 92.000 m³/år. Foruden indvinding af grundvand til drikkevand foregår der en del indvinding af grundvand til markvanding og andre erhvervsmæssige formål. Området er endnu ikke kortlagt af staten, men forventes at ligge klar med udgangen af 2015.

På baggrund af eksisterende data vides det, at området er omgivet af 2 delvist begravede dale, henholdsvis nord og syd for området. Dalene er fyldt op med kvartære sedimenter som ler, sand og grus og som flere steder vurderes som velegnet til indvinding af grundvand. Der er ingen af områdets vandværker som vurderes at indvinde vand fra dalene. Dalen syd for er den begravede dal som kendes fra Rugballegårdområdet. Området mellem dalene kan karakteriseres som et glacialt morænelandskab overvejende bestående af moræneler med indslag af smeltevandssand og -grus.

I området mellem de begravede dale, er der kendskab til mindst 3 grundvandsmagasiner, henholdsvis et sekundært kvartært magasin, et primært kvartært og et primært tertiært magasin. Det øvre sekundære magasin er lokalt og formodentlig ikke sammenhængende. De to primære magasiner er ofte sammenhængende, men der er også områder hvor de er adskilte. Lertykkelseskortet i området viser varierende dæklagstykkelser. Nogle steder er der tykke beskyttende lerlag, mens lerlagene andre steder er tynde og grundvandsmagasinerne derfor mere udsatte. Der er til gengæld kun få fund af nitrat og ingen indikationer på stigende sulfat i området, hvilket indikerer en god beskyttelse af grundvandet. Den nuværende viden om grundvandsmagasinernes sårbarhed er primært baseret på boringsoplysninger. I forbindelse med den
statslige grundvandskortlægning vil grundvandsmagasinernes sårbarhed blive kortlagt nøjere, hvilket forventes at medføre en justering af de nuværende udpegede nitratfølsomme indvindingsområder.

Den årlige grundvandsdannelse til de primære grundvandsmagasiner i området vurderes at være ca. 4,3 mio m³ og den samlede årlige indvinding til drikkevandsformål i området er ca. 338.000 m³ svarende til en udnyttelsesgrad på knap 8 %. I forhold til vandplanernes retningslinje om en maksimal udnyttelsesprocent på 35 %, er der således yderligere 1,2 mio. m³ grundvand til rådighed. Foruden vandværkernes grundvandsindvinding, foregår der indenfor området, indvinding af grundvand til markvanding og andre erhvervsmæssige formål. Vandplanernes målsætning vurderes på nuværende tidspunkt at være overholdt. En mere præces vurdering af ressourcens størrelse forventes at fremkomme i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning.


 

Hovedgård

Hovedgård kortlægningsområde ligger nord for Horsens Fjord og omfatter de 2 tidligere OSD’er Egebjerg og Søvind og er på ca. 270 km². Området dækker areaIer i både Horsens, Skanderborg og Odder kommuner. I forbindelse med Naturstyrelsens nyligt afsluttede grundvandsredegørelse, er de 2 OSD lagt sammen til et på ca. 80 km². Området indeholder nogle af kommunens vigtigste grundvandsressoucer, og indenfor kortlægningsområdet er der 23 almene vandværker hvor af de 13 ligger i Horsens kommune. Det største vandværk er Højballegårdværket der ejes af Horsens Vand og som leverer vand til en stor andel af Horsens bys beboere.

Området er kendetegnet ved en kompliceret geologi med dybe forkastninger der har haft stor betydning for den geologiske dannelseshistorie og udformningen af den kvartære lagserie helt op til terræn. Landskabet er kuperet og de kvartære lag er præget af et kompliceret netværk af dybe begravede dale. I dalene er der aflejret sand, grus og ler og de primære grundvandsmagasiner findes i forbindelse med de begravede dale. Der indvindes dog også fra smeltevandssand og -grus, samt miocæne sandlag, som ligger mere terrænnært. Lertykkelseskort i området viser varierende dæklagstykkelser. Nogle steder er der tykke beskyttende lerlag, mens lerlagene andre steder er tynde og grundvandsmagasinerne derfor mere udsatte. Der er til gengæld kun få fund af nitrat og få indikationer på stigende sulfat i området, hvilket indikerer en god beskyttelse af grundvandet. Grundvandsmagasinernes sårbarhed er ikke entydigt fastlagt i området, og det er væsentligt at vurdere og forholde sig til sårbarheden i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen for området.

Den årlige grundvandsdannelse til de primære grundvandsmagasiner i området er opgjort til ca. 9,5 mio m³ og den samlede årlige indvinding i området er på ca. 3,7 mio. m³. Samlet set for de 2 indsatsområder er udnyttelsesgraden på ca. 33 % og vandplanernes målsætning om en maksimal udnyttelsesprocent på ca. 35 % er således overholdt. Det pointeres dog, at den største indvinding foregår i den vestlige del i Egebjerg indsatsområde hvor udnyttelsesgraden er væsentlig større omkring de 67 %. Den markant større udnyttelsesgrad for området skyldes, at Højballegårdværket her indvinder ca. 2,8 mio m³ vand årligt. Den høje udnyttelsesgrad gør, at området ikke lever op til målsætningen i vandplanerne og dette er ligeledes en problematik der skal behandles i den kommende indsatsplan for området.

Brædstrup våbensholm

Brædstrup Våbensholm området er beliggende i den nordvestlige del af Horsens Kommune og omfatter de 2 OSD’er Brædstrup og Våbensholm der tilsammen udgør et areal på ca. 60 km². Inden for kortlægningsområdet er der 9 almene vandværker, hvor af det største er Brædstrup vandværk. Området er kendeteget ved en geologi der består af miocæne sandlag der nedefter afgrænses af fedt tertiært ler. Ovenpå de miocæne sandlag er der vekslende lag af kvartært smeltevandssand og -grus samt varierende tykkelser af moræneler og smeltevandsler. Området er gennemsat af forkastninger, og gletschere har eroderet flere dalsystemer der nogenlunde følger forkastningerne. Dalfyldet består af vekslende lag af sand og ler og den mest markante dal er Tystingedalen der nogle steder er over 250 meter dyb. Visse steder er der hydraulisk kontakt med sandet i dalene og sandaflejringerne udenfor dalene. De dybe miocæne aflejringer og de sandede aflejringer i dalene udgør de primære grundvandsmagasiner i området og er fokus for grundvandsindvinding bl.a. fra Brædstrup Vandværk. De dybe magasiner har ikke god hydraulisk kontakt til vandløb og søer i området, men de mellemste og terrænnære magasiner (kvartært smeltevandssand og grus) har til gengæld hydraulisk kontakt til vandløb og søer. Ved ændringer i indvindingernes størrelse fra disse magasiner skal det sikres, at der ikke sker betydende påvirkning af vandløb og søer i henhold til de statslige vandplaner.

Sammenlignet med andre områder i Horsens Kommune er de beskyttende lerlag tynde (overvejende 0 til 5 meter i følge lertykkelseskort) i området og udøver ikke en god beskyttelse af grundvandsmagasinerne.Dette dokumenteres af flere fund af nitratkoncentrationer i grundvandet over den tilladte grænseværdi på 50 mg/l og i Tyrstingedalen er der gjort et enkelt fund af nitrat i 90 meters dybde. Der er også gjort fund af pesticider i området og igennem de sidste 10 år er 6 vandværker lukket som følge af forurenet grundvand. Den årlige grundvandsdannelse til de primære grundvandsmagasiner i området er opgjort til ca. 6,3 mio m³ og den samlede årlige indvinding i området er på knap 1 mio. m³. Samlet set for de 2 indsatsområder er udnyttelsesgraden på ca. 15 % og vandplanernes målsætning om en maksimal udnyttelsesprocent på ca. 35 % er således overholdt.

 

Områder med drikkevandsinteresser

Udover områder med særlige drikkevandsinteresser, er der i kommunen også områder med drikkevandsinteresser, som udgør næsten halvdelen af kommunens samlede areal. Der er gode ressourcer i store dele af områderne og ca. 1/3 del af kommunens vandværker indvinder grundvand i disse områder. I områder med drikkevandsinteresser skal etablering af anlæg, erhverv, aktiviteter og arealanvendelse, der medfører særlig risiko for grundvandet, så vidt muligt undgås. Der skal i alle tilfælde indgå en konkret vurdering i afgørelsen af grundvandsinteressen og grundvandets sårbarhed på det pågældende sted.

Generelt kan man for områder med drikkevandsinteresser sige, at grundlaget for grundvandsbeskyttelsen i disse områder er at finde i de lovgivningsmæssigt alment fastlagte bestemmelser til beskyttelse af jord og grundvand mod forurening, som de blandt andet findes i miljøbeskyttelseslovens kapitel 3. Der gennemføres således ikke specifikke indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i disse områder.

Vandværker udenfor OSD

I kommunen er der i alt 12 almene vandværker der ligger udenfor OSD. Der er ikke udført kortlægning i vandværkernes oplande og generelt er der ikke et godt kendskab til geologien med undtagelse af de helt boringsnære områder. I forbindelse med afslutning af statens grundvandskortlægning bliver der udarbejdet en samlet redegørelse for de hydrogeologiske forhold og sårbarheden for vandværkerne udenfor OSD. En uddybende redegørelse på nuværende tidspunkt vil være omfattende og kræve, at man gennemgår og vurderer forholdene for hvert vandværk og dets oplande mere indgående.

Vandværkerne er små og mellemstore vandværker som tilsammen indvinder omkring 225.000 m³. Det er ikke muligt på baggrund af foreliggende data at sige noget om opfyldelsen af vandplanernes målsætning mht. ikke at oppumpe mere end 35 % af den årlige grundvandssdannelse til de magasiner der indvindes fra.

 

 

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer