FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING - KOMMUNEPLAN 2013

Råstofplan

Region Midtjylland har udarbejdet en råstofplan for Region Midtjylland. Råstofplanen udlægger bl.a. områder til råstofgravning samt råstofinteresseområder. Endvidere opstiller Råstofplanen en række bestemmelser/retningslinjer for råstofudnyttelsen. Bestemmelserne indebærer bl.a.:

  • Råstofgraveområder skal som udgangspunkt friholdes for aktivitet der kan hindre råstofindvinding.
  • Vigtige råstofressourcer skal bevares tilgængelige for fremtidig udnyttelse.
  • Indvinding af råstoffer skal foregå på en bæredygtig måde.
  • Efterbehandling af råstofgraveområder tager udgangspunkt i drikkevandsinteresserne på stedet.

I Råstofplan 2012 for Region Midtjylland er angivet den fulde ordlyd af de gældende retningslinjer og bestemmelser for råstofindvinding.


Kommuneplan 2013 strider ikke mod råstofplanens bestemmelser og arealudlæg. Den præcise angivelse af råstofgraveområder samt råstofinteresseområder er angivet i forudsætningsredegørelsen på kortbilag.


Det viste kortbilag i dette afsnit, angiver i oversigt de råstofgraveområder og interesseområder, der er gældende for Horsens Kommune.

Området nord for Bygholm Sø er udlagt til byudvikling, på særlige betingelser, i Regionplan for Vejle Amt 2005. Området blev inddraget i kommuneplanen med ’Kommuneplantillæg nr. 15-2007, Boligområde nord for Bygholm Sø’, bortset fra den vestlige del, som er udpeget som råstofområde af Region Midtjylland. Det fremgår af Råstofplan 2012, at råstofindvinding kan foregåunder en behørig hensynstagen til kommunens planer for den konkrete byudvikling i området. Horsens Kommune vil fastlægge de detaljerede vilkår for råstofindvindingen og forestå den nødvendige planlægning til efterfølgende byformål.

Råstofindvinding 2012

KOMMUNEPLAN 2013

Strategi (Byrådets vision - fysisk udvikling)
Hovedstruktur (redegørelse og mål)
Retningslinjer (arealudpegninger)
Rammer for lokalplanlægning (anvendelse mm.)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer